Økologi og Fairtrade gror godt sammen

Når du napper en pose Fairtrade-kaffe i supermarkedet eller skræller en banan med Fairtrade-mærke på, er der stor sandsynlighed for, at indholdet stammer fra en certificeret økologisk produktion.

Ifølge Fairtrade-mærket Danmark finder du både et Fairtrade- og økologicertifikat på over 75 procent af Fairtrade-varerne. For kaffe er tallet 87 procent, og ved bananer er det mere end 90 procent. I organisationen taler man ligefrem om begrebet ’Fairtrade-Organic’ eller blot ’FTO-varer’ i daglig tale.

Ifølge Camilla Erika Lerberg, der er direktør for Fairtrade-mærket Danmark, har mange forbrugere ofte valgt økologi ud fra deres egen og børnenes sundhed, fordi man i familien får færre pesticidrester med kosten, og fordi man ønsker at passe på miljøet.

”Men når så mange forbrugere også tænker på de små bønder i udviklingslandene, som producerer langt de fleste af vores råvarer i dag, er der ikke bare tale om et ’jeg’, men et ’vi’ i en global verden. Det kan jeg kun glæde mig over,” siger Camilla Erika Lerberg.

Helhedssyn ”er nødvendigt” i fødevaredebatten

Ifølge direktøren for Fairtrade-ordningen i Danmark er der ganske vist en historisk forklaring på, at eksempelvis kaffe har så høj en økologiprocent. Fairtrade-mærket voksede i sin tid ud af pionerarbejde hos økologiske kaffeproducenter – og i den anden ende af værdikæden var og er der en klar tendens til, at de forbrugere, der vil betale ekstra for en Fairtrade-vare, også gerne køber økologi.

Men ifølge Camilla Erika Lerberg er den stærke sammenhæng, at bæredygtighed hos et stigende antal forbrugere betragtes som en helhed.

”Når vi taler bæredygtighed, handler det ikke kun om klima, om varer uden pesticidrester eller om arbejdernes vilkår i udviklingslandene. Det er er et meget større billede,” siger hun og påpeger, at når så mange betingelser som muligt er dækket af, er det også bedre for verden.

”Vi er nødt til at have det helhedssyn med, så debatten om bæredygtighed ikke kun drejer sig om CO₂-aftryk. Vi gør en større forskel i verden ved at tænke hele vejen rundt," mener Camilla Erika Lerberg.

Mærkerne spiller godt sammen

Fairtrade-mærket Danmark gennemførte i april 2020 en forbrugerundersøgelse hos over 1.000 danskere. Den viste blandt andet en stor enighed om, at økologi og Fairtrade er en god kombination, når det handler om at mikse mærker for miljø, arbejdstagerforhold og andre forhold under det brede begreb bæredygtighed. Helt konkret svarede 55 pct., at ”Fairtrade og økologi er en perfekt kombination”.

”Jeg glæder mig over, at der er så mange forbrugere, der vægter Fairtrade og økologi lige højt. For mig er det en fantastisk kombination, der afspejler en klar politisk stillingtagen, og faktisk er der et rigtig godt samspil mellem de to certificeringer," siger Camilla Erika Lerberg.

Når Fairtrade-mærket som skrevet især arbejder især med små familielandbrug, hænger det sammen med, at 70 pct. af verdens fødevareproduktion ifølge Fairtrade-mærket Danmark stammer fra netop små familielandbrug.

”Skal en bonde med et meget lille landbrug omlægge til økologi, skal han eller hun have ressourcerne til det. Det kan bonden blandt andet få ved at dyrke sine afgrøder på Fairtrade-vilkår, fordi han eller hun får en højere pris for sine varer, når de sælges videre på Fairtrade-vilkår," siger Camilla Erika Lerberg.

Hun forklarer, at der i Fairtrade-ordningen dels gives en mindstepris, dels udbetales et Premium-tillæg, der blandt andet kan gå til at erhverve eller fastholde en økologicertificering hos en eller flere bønder. Deraf samspillet mellem de to certificeringer.

Ifølge de seneste tal blev der i 2020 udbetalt ca. 17,8 mio. kr. i Premium-tillæg fra Danmark. På den baggrund har Fairtrade-mærket Danmark tidligere kørt kampagner med fokus på, hvordan Fairtrade fremmer økologisk landbrug.

Økologi løfter levevilkårene

Per Rasmussen er international konsulent i Økologisk Landsforening og har i mere end et årti været tovholder på en stribe økologiprojekter, der er støttet af danske udviklingsmidler.

Foreningens ulandssekretariat samarbejder med flere landbrugsorganisationer i Uganda og Tanzania, hvor man organiserer små familielandbrug med en gruppemodel kaldet Family Farmer Learning Groups. Her lærer småbønderne de økologiske metoder af hinanden og samarbejder fx om at sælge deres varer.

Per Rasmussen er positivt overrasket over, at koblingen mellem Fairtrade og økologi er så klar. Han er også meget enig med Camilla Erika Lerberg i, at kombinationen af økologi og Fairtrade er med til at øge bæredygtigheden i et større perspektiv.

Per Rasmussen peger dog på, at de økologiske metoder i sig selv kan løfte den enkelte bonde ud af håbløs fattigdom. I første omgang er det ikke sikkert, at den enkelte bonde eller gruppe har et økologicertifikat – men metoderne kan løfte bønderne.

Per Rasmussen har netop deltaget i et seminar afholdt af FAO, der er FN’s organisation for fødevarer og landbrug. På seminaret var man meget optaget af, at de agro-økologiske metoder giver bønderne flere ressourcer.

FAO’s økologi-positive toner bakkes også op af en rapport fra økologi-forskningsorganisationen FiBL i Schweiz, der udkom i 2021. I studierne bag rapporten havde man hen over tolv år sammenlignet konventionelle og økologiske dyrkningssystemer i fire udviklingslande. Blandt konklusionerne fra studierne i Kenya var, at lønsomheden er 30 pct. større i et intensivt drevet økologisk system end i et konventionelt.

”Så der er mange ting, der peger på, at øko-metoderne understøtter hele grundlaget for et bedre liv og fødevaresikkerhed,” slår Per Rasmussen fast.

Fællesskab løfter sociale vilkår

Hos de over 10.000 småbønder, Økologisk Landsforening er med til at organisere, har man gode erfaringer, der støtter op om forskningen.

Gennem projekternes Familiy Farmer Learning Groups får de enkelte, østafrikanske familier ikke blot mere mad på bordet og flere penge i lommen. Gruppemodellen kitter også landmændene sammen om at bruge øko-metoderne og at sælge deres produkter som en fælles opgave.

”Specielt det, at bønderne går sammen i grupper og laver lokal afsætning og organiserer sig, giver dem en fælles stemme," påpeger Per Rasmussen og understreger, at når de taler en fælles sag, kan de nemmere komme i dialog med myndighederne – og på den måde gradvist hæve de generelle livsvilkår.

”Med et fælles produktionsgrundlag er det altså nemmere at organisere sig og lave fortalervirksomhed for eksempelvis en ny vej i et ellers ufremkommeligt område,” vurderer Per Rasmussen, der glæder sig over, at hele spørgsmålet om mere økologi er blevet mere mainstream – hvilket FAO-seminaret var et af eksemplerne på.

”Globalt set er der absolut medvind på den politiske cykelsti, hvor økologien ses som en del af løsningen på et mere bæredygtigt landbrug,” siger Per Rasmussen.