Annonce
Annonce
Ny rapport: Mængden af madspild stiger
Potentialet for at mindske madspild i den danske detailbranche er fortsat stort, og fødevareminister Jacob Jensen (V) vil give branchen nye redskaber til at begrænse madspildet.

Fra 2019 til 2023 steg madspildet i detailhandlen med otte pct. Fødevareministeren håber, at øget fokus på donation af overskudsmad og upcycling kan være med til at vende udviklingen. Foto: Klaus Sletting
En ny rapport fra Miljøstyrelsen viser, at mængden af madspild i detailhandel og anden fødevaredistribution i 2023 er opgjort til 103.906 t. Det svarer til en stigning på 8.048 t madspild sammenlignet med 2019. Det svarer til en stigning på næsten 8 pct., og selv om de nye tal til dels afspejler en bedre datamonitorering, understreger tallene også, at madspild udgør et alt for stort spild af vores ressourcer, skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fisk i en pressemeddelelse.
Det regnes som madspild
Madaffald i detailhandlen og anden fødevaredistribution defineres som fødevarer, der er bestemt til humant konsum, men som går tabt. Både de spiselige og uspiselige dele af fødevaren medregnes.
Hvis detailhandlens overskudsfødevarer afsættes til produktion af dyrefoder eller anden anvendelse end affaldsbehandling, betragtes det ikke som madaffald.
Kilde: Miljøstyrelsen
Sammen med EU’s affaldsrammedirektiv vidner udviklingen om behovet for en styrket indsats. Fødevareminister Jacob Jensen (V) har derfor skudt gang i arbejdet med Madspildsstrategi 2.0, der bl.a. sætter fokus på donation af overskudsmad og upcycling.
”De seneste tal tyder desværre på, at vores madspild ikke er blevet mindre, og det ærgrer mig naturligvis som landets fødevareminister. Mindre madspild er godt for både klima og pengepung og kan samtidig være med til at styrke Danmarks fødevareforsyningssikkerhed. Men det kræver, at vi tager skeen i den anden hånd. Derfor booster vi nu indsatsen mod madspild med en strategi, der i højere grad fremmer nye redskaber som bl.a. upcycling og innovation, uden at det medfører besværlige regler og benspænd,” siger Jacob Jensen.
Bindende mål for reduktion
Madspildsstrategi 2.0, der skal vende udviklingen og bygge videre på de eksisterende initiativer og erfaringer fra Danmarks første fokuserede madspildsstrategi, som ministeren præsenterede i marts 2024.
Af den nye rapport "Madaffald i detailhandel og anden fødevaredistribution 2023" fremgår det
Som noget nyt vil strategien supplere og styrke den samlede indsats gennem et øget fokus på donation af overskudsmad, upcycling og best practice, og ministeren håber at det vil få en positiv effekt:
”Danske virksomheder er allerede dygtige til at finde bæredygtige løsninger, og jeg er overbevist om, at vi med Madspildsstrategi 2.0 kan sikre rammerne for en endnu bedre udnyttelse af de gode, danske fødevarer og dermed få nedbragt madspildet,” siger Jacob Nielsen.
Den nye madspildsstrategi vil også sikre, at Danmark får de bedst mulige rammer for at kunne leve op til EU’s affaldsrammedirektiv, der bl.a. sætter bindende mål for reduktion af madspild.
Ministeriet forventer, at Madspildsstrategi 2.0 kan præsenteres i slutningen af 2025.
Flere artikler fra samme sektion
Danmark har tidoblet investeringerne i planteproteiner
Danske investeringer i alternative proteiner voksede med over 900 pct. i 2024, og det gør os til de førende i Europa på området. Men skal førerpositionen fastholdes, kræver det, at finansieringen målrettes bedre, og at samarbejdet mellem den akademiske verden, industrien og regeringen øges.
Blåskimmelost fra et nabomejeri var Thises første Rolls Royce i Tyskland
Thise blev nærmest katapulteret ind på det tyske marked efter fusionen med Grindsted Mejeri i 1998.
Tal tysk og tænk stort - sådan vil Thise Mejeri booste eksporten til Tyskland
Næsten halvdelen af den danske økologieksport går til det tyske marked, hvor Lidl og Aldi har gjort økologien til en ny kampplads. Det har ændret de økologiske forbrugeres indkøbsmønster og skabt en øget efterspørgsel på økologiske fødevarer.