Annonce

Annonce

Bord med skåle fyldt med bælgfrugter

Under 10 pct. af danskerne spiser bælgfrugter ugentligt, og forbruget er størst hos unge og personer bosat i de større byer. Mere viden om at tilberede bælgfrugter og lavere priser kan motivere flere til at spise bælgfrugter, konkluderer forskere. Foto: Marendine Krainert Ladegaard/ØL

Dårlige smagsoplevelser er en stopklods for at få flere til at spise bælgfrugter

Det er mangel på inspiration og gode smagsoplevelser, der afholder danskerne fra at spise flere bælgfrugter. De, der ikke spiser dem, savner retter med få ingredienser, som er nemme at lave og lettilgængelige, viser en ny undersøgelse.

Manglende begejstring for smag og oplevelsen af en melet tekstur er væsentlige årsager til, at en del danskere har fravalgt bælgfrugterne, selvom det er sunde og klimavenlige proteinkilder.

Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, hvor forskerne på foranledning af Fødevarestyrelsen har undersøgt, hvad der afholder danskerne fra at spise flere bælgfrugter.

I undersøgelsen har forskerne gennemgået eksisterende viden på området og suppleret det med en spørgeskemaundersøgelse blandt 596 danskere med en ligelig fordeling mellem køn og mellem brugere og ikke-brugere af bælgfrugter samt fokusgruppeinterviews.

Ud fra det kan forskerne se, at danskerne generelt har et lavt forbrug af bælgfrugter, og samtidig er kendskabet til dem og glæden over deres smag ret lav. Af alle bælgfrugter er kikærter den bælgfrugt, flest danskere kan lide og spiser.

"Under 10 pct. af danskerne spiser bælgfrugter ugentligt, og forbruget er størst hos unge og personer bosat i de større byer. De eksisterende undersøgelser viser også, at der generelt er et lavt kendskab til bælgfrugter i befolkningen, men den gode nyhed er, at der faktisk er en interesse for bælgfrugter hos danskerne, og at mange ønsker at øge deres forbrug," fortæller Ulla Kidmose, der er en af forfatterne bag studiet, til universitetets hjemmeside.

Mere information og flere opskrifter

Det er dog i høj grad dem, der i forvejen spiser bælgfrugter, som er villige til at spise endnu flere, mens ikke-brugerne er mindre villige til at komme i gang, da de generelt savner succesoplevelser med bælgfrugterne. De er sjældent begejstrede for smagen eller den melede tekstur og ser dermed ikke bælgfrugter som et positivt indslag i maden.

Ifølge ikke-brugerne selv er det dog hverken mangel på erfaring eller færdigheder i køkkenet, der er en hindring for flere bælgfrugter på bordet, fortæller Mette H. Løbner, medforfatter på studiet:

"Det er nærmere mangel på inspiration og en god smagsoplevelse, der får dem til at fravælge bælgfrugterne. Særligt efterlyser de retter med få ingredienser, som er nemme at lave, og som er lettilgængelige."

Omvendt mener brugerne af bælgfrugter, at de mangler færdigheder og ønsker mere viden om, hvordan de kan bruge bælgfrugter i madlavningen.

"Så der er i begge tilfælde potentiale for at påvirke forbruget med information og opskrifter," tilføjer Mette H. Løbner.

Ud over mere viden om at bruge bælgfrugter i madlavningen kan lavere priser også være en faktor, som øger forbruget, konkluderer forskerne.

Flere artikler fra samme sektion

Bælgfrugternes utopia ligger i Holstebro

På Cafe Utopia i Holstebro æder bælgfrugterne sig mere og mere ind på menukortet og ind i dagligdagen for de 30 ansatte, hvoraf de fleste er psykisk sårbare. Her balancerer kokken og ildsjælen Mette Nygaard Nielsen med udviklingen af sunde og klimavenlige retter tilberedt helt fra bunden, som også de sårbare medarbejdere kan håndtere. Og bælgfrugterne kan faktisk hjælpe til at give enkle og overskuelige anretninger.

28-03-2024 8 minutter

Miljøstyrelsen finder pesticidrester fra konventionel kartoffeldyrkning i grundvandet

Miljøstyrelsen har i prøver fra sidste år fundet stoffet DMSA i grundvandet. DTU kan ikke udelukke, at midlet skader arveanlægget og har nævnt, at der ikke findes data til en egentlig risikovurdering for sundhed.

20-03-2024 2 minutter Pesticider

Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening anker greenwashing-dom mod Danish Crown til Højesteret

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen mener, at afgørelsen i Vestre Landsret om Danish Crowns markedsføring af "klimakontrollerede" grise efterlader for mange spørgsmål om, hvor grænsen går, når virksomheder markedsfører sig som grønne.

20-03-2024 4 minutter Forbrug,   Klima,   Grise