Mikrogartner har slået rod ved verdens ende

»Jeg er en arbejdshest og har et højt gear, og egentlig ville jeg gerne have, at der var 48 timer i døgnet… eller ville jeg?«

Hejdi Rasmussen stopper kortvarigt med at fordele kokosjord i spirebakkerne foran sig, inden hun selv giver svaret:

»Jeg har SÅ mange ideer, men det handler i sidste ende om tiden, så neeej,« siger den jyske mikrogartner tøvende ved tanken om endnu længere arbejdsdage.

Hun arbejder allerede alle ugens syv dage og har i år kun holdt fire dages sommerferie. Trods det hårde arbejdsliv har hun ikke fortrudt, at hun blev fuldtidsmikrogartner.

Det var dog svært at finde tid til et interview, og det passede hende godt, at hun kunne stå og arbejde lidt, mens avisen besøgte hende ved Verdens Ende.

»Det har altid været en drøm at kunne arbejde hjemmefra og være tæt på familien,« siger Hejdi Rasmussen, som er en af økologiens mange innovative iværksættere.

Hun bobler nærmest over med ideer til, hvordan hun kan effektivisere og udvikle sin virksomhed, der startede som en hobby, men som i dag giver hende samme løn som i sit seneste job.

Hun er oprindelig uddannet ernæringsassistent og pædagog, men efter 20 års arbejde på forskellige institutioner i Aarhus blev hun for otte år siden overfaldet af en ung bruger.

»Det viste mig, at jeg ikke er udødelig, og det fik mig til at søge tilbage til køkkenfaget, hvor jeg fik et deltidsjob på Helgenæs Naturefterskole,« fortæller den 50-årige økolog.

Det kan jeg da også gøre

Senere faldt hun over en video på nettet, hvor iværksætteren Jes Hjort fra Økotopen viste, hvordan man nemt kan komme i gang med at dyrke økologiske spirer. Han havde selv en fortid som succesrig forsikringssælger, inden han valgte at skifte spor.

»Det så megaspændende ud, så jeg tænkte, at det kan jeg da også gøre. Kort forinden havde jeg til min fødselsdag fået et gavekort til et kursus i finere fransk madlavning. Det gad jeg ikke rigtigt, så jeg fik lov til at konvertere det til kurset ’How to Grow’ hos Økotopen,« siger Hejdi Rasmussen.

Hun fik spirebakker, frø og en spirende iværksætterdrøm med hjem fra kurset. Det blev starten på en helt ny tilværelse. Snart begyndte der at dufte af friske, sprøde spirer på husmandsstedet i det fjerneste hjørne af halvøen Helgenæs, der hænger som en smuk naturperle på undersiden af Djursland.

»Jeg kom hurtigt til at producere mere, end vi selv kunne spise. På det tidspunkt var jeg også biavler, så jeg havde kontakt med mange lokale restauranter. Så jeg tog bare nogle spirer med under armen, sparkede nogle døre ind og spurgte, om ikke de kunne bruge nogle urter. Det kunne de godt – og så kørte det,« fortæller hun.

Hun beskriver sig selv som en lokalproducent med begge ben solidt plantet i gummistøvlerne.

Selv er hun ikke i tvivl om, at spirerne er et sundt tilskud til kosten, men hun efterlyser mere forskning på området.

Fra bier til spirer

Salget voksede, og snart måtte bierne vige for at give plads til flere spirebakker på familiens husmandssted. Det ligger for enden af en lang, snoet grusvej med udsigt til Kattegat – et sted, hvor navnet Verdens Endes Mikrogrønt giver god mening.

Her har ægteskabet med Jan Hjelm Henriksen, der gennem 18 år har drevet en VVS-virksomhed med 20 medarbejdere, været en stor hjælp – både i etableringsfasen og når det handlede om momsregler og prissætning af spirerne m.m.

Snart måtte hendes mand indrette et nyt produktionslokale i en lejet bygning tæt på hjemmet, hvor hun siden begyndelsen af 2023 har rådet over 25 reoler med spirebakker.

»I starten tænkte jeg, at dem får jeg aldrig fyldt ud,« siger hun.

Men det skete lige så stille i løbet af et par lidt for travle år med dobbeltarbejde.

»Når jeg havde fri på efterskolen, skulle jeg hjem og passe mine urter, børn, aftensmad og vasketøj. På et tidspunkt blev det simpelthen alt for meget. Jeg begyndte at blive stresset, så jeg sagde op på efterskolen og gik 100 pct. ind i arbejdet som mikrogartner. Og nu har vi igen behov for mere plads i produktionen. Så er det godt at være gift med en håndværker.«

Hejdi Rasmussen kalder ham ’pedellen’, og sammen med nogle venner er han næsten færdig med at indrette de nye produktionslokaler. De fylder 300 m², som hun regner med at tage i brug i næste måned.

Lokalerne ligger i en større lade et par hundrede meter længere oppe ad grusvejen, og det vil spare en del tid, når hele produktionen bliver samlet under ét tag.

»Nu får jeg plads til at tidoble produktionen. Men væksthuset skal ikke fyldes ud lige med det samme. Det kommer til at ske i etaper«

»I starten købte jeg mine frø og bakker hos forskellige danske leverandører, men nu hvor jeg får leveret flere paller frø ad gangen, bestiller jeg dem direkte hos importøren,« siger den autodidakte spireproducent, som dyrker godt 20 forskellige slags spirer. Afhængig af sorten vokser de fra en til tre uger, før de er klar til høst.

»Mine egne favoritter er broccoli, solsikke og rucola, men jeg er ikke vild med radiser,« smiler Hejdi Rasmussen, som nøje holder styr på temperatur og luftfugtighed i produktionslokalet.

Hun producerer primært efter ordre for at undgå spild. Spirer vokser hurtigt, og på få dage kan de blive usælgelige, hvis de ikke bliver høstet i tide.

Mayland er sendt på pension

Som nystartet iværksætter uden et stort etableringsbudget har hun udnyttet hele sit netværk.

»Min eksmand er grafiker og webdesigner, og han har lavet mit website og mine etiketter til at starte med.«

Rullerne med etiketter ligger på en reol foran en række plastbeholdere med frø i den ene ende af væksthuset, der er fyldt med spirer i grønne, gule og lilla nuancer.

I de første år holdt hun styr på produktionen ved at notere ordrer samt så- og høsttidspunkter i en Mayland-kalender. Den er dog sendt på pension og afløst af en tablet med et såprogram, som sparer hende en del tid.

»Nu skriver jeg bare ordrerne ind i computeren, og så laver den en dagsplan, hvor jeg kan se, hvor meget jeg skal høste og så den enkelte dag.«

Fik lavet egen personprofil

Kunderne består af en blanding af grossister, restauranter, kantiner, lokale dagligvarebutikker og private. Verdens Endes Mikrogrønt har også været i dialog med flere østjyske institutioner, som har Det Økologiske Spisemærke i sølv eller guld.

»Min vigtigste agenda er at fortælle om, hvor sundt mikrogrønt er. Det er meget mere end pynt på maden – det er noget, vi alle sammen bør spise meget mere af,« siger Hejdi Rasmussen, som ofte selv starter dagen med en smoothie med urter, frosset spinat, ananas, avocado, broccoli, mikrogrønt, banan og måske lidt passionsfrugt.

For at blive klogere på egne spidskompetencer – og hvor det giver mening at købe hjælp udefra – har hun fået lavet en personlighedsprofil i forhold til sin nye rolle som iværksætter.

»Nu har jeg sort på hvidt, hvad jeg er god til, og hvad der gør mig træt.«

Til den sidste kategori hører økonomi, regnskab og strategi, og derfor har hun allieret sig med en bogholder, som holder styr på fakturaerne.

»Jeg vil meget hellere have fingrene nede i ’mulden’, dyrke spirerne og tage ud og sælge dem til kunderne. Det er dét, jeg synes er sjovt. Jeg er pædagog, og i starten tænkte jeg bare: Er der penge på kontoen, er alt godt.«

Investerer i advisory board

I starten af 2025 betalte hun for at få oprettet sit eget advisory board igennem Aros Board. Det består af fire personer, som bidrager med både økonomiske og strategiske kompetencer inden for salg, markedsføring og logistik.

Det har givet hende et mere nuanceret syn på iværksætterrollen, og hun har fået lavet en forretningsplan, som virksomheden navigerer efter, og som er nødvendig, hvis hun en dag skal i banken for at optage et lån.

Samtidig har den jyske spireproducent implementeret sin egen ESG-strategi, der omfatter både klimaregnskab og konkrete udviklingstiltag for at reducere ressourceforbruget i produktionen.

Hun går meget op i cirkulær produktion, og derfor ærgrer det hende, at det ikke er lovligt at recirkulere kokosjorden og spireresterne fra de høstede bakker, da myndighederne stiller strenge krav til renheden af vækstmedier til spireproduktion. Til gengæld arbejder hun med bæredygtighed på flere andre fronter.

»Jeg har gjort nogle rigtig gode investeringer i det her regnskabsår. Jeg har bl.a. fået lavet en CO₂-rapport hos Creative Consult, der viser, hvor meget CO₂ virksomheden udleder. Det er ikke noget, som jeg skal gøre, men jeg fik en kunde, som sagde, at hvis du skal handle hos os, så skal du have en CO₂-rapport.

»Jeg fik stor hjælp og støtte fra Erhvervshus Midtjylland, så det var megafedt.«

Jagter små forbedringer

Som iværksætter er Hejdi Rasmussen hele tiden på jagt efter at effektivisere produktionen. Det nye produktionslokale er forsynet med et automatisk vandingsanlæg, et moderne klimaanlæg og en ny type belysning, som skal mindske strømregningen. Samtidig arbejder hun på at udvikle en vaskemaskine til plantebakkerne, så hun slipper for den manuelle rengøring med højtryksrenseren.

Sideløbende med den daglige produktion arbejder Hejdi Rasmussen også på at udvikle produkter af friske spirer, men indtil videre holder hun sine ideer for sig selv.

Én ting ligger dog fast:

»Nu gider min mand ikke at bygge flere væksthuse til mig,« griner mikrogartneren fra Verdens Endes Mikrogrønt, som ser frem til at få så meget gang i produktionen i det nye væksthus, at hun kan få råd til at ansætte den første medarbejder – og måske få plads til en enkelt fridag i ny og næ.