Annonce

Annonce

Debat på Madens Folkemøde

Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening (t.v.) var moderator for en debat på Sundhedsscenen på åbningsdagen, hvor deltagerne diskuterede, hvordan kampagner som "6 om dagen", "Kostpyramiden" og "Frugt og grønt til tiden" kan være med til at dreje danskernes kostplan ind på en grønnere kurs. Foto: Sarah Schelde Hansen

Madens Folkemøde forventer op mod 10.000 gæster i løbet weekenden

Et nationalt topmøde om fremtiden for produktionen af dansk frugt og grønt. To helt nye scener med fokus på iværksætteri og sundhed, tilsat 100 spændende sceneindslag. Sådan lyder hovedmenuen ved Madens Folkemøde, som er tilsat masser af økologi.

Madens Folkemøde åbner i dag med sit hidtil mest ambitiøse program, som har tiltrukket en lang række af landets økologiske producenter og madhåndværkere til to tætpakkede dage fra 31. maj og 1. juni.

Der er tale om en veldækket buffet af debatter, som er fordelt på ni scener på Engestofte Gods på Lolland-Falster, som i år for femte gang byder madglade gæster fra hele landet velkommen til to dage med samtaler om mad og økologi.

I år præsenterer vi det hidtil mest ambitiøse program på Madens Folkemøde. Der er deltagelse fra regeringen, en række fødevareordførere, førende forskere, toppen af erhvervslivet, de store organisationer og masser af ildsjæle og madinteresserede," siger Stine Lolk, direktør i Madens Folkemøde i en pressemeddelelse, hvor hun beskriver Madens Folkemødes som det vigtigste samlingspunkt for alle, der arbejder med mad.

”Vi glæder os til at åbne dørene til Madens Folkemøde, og i de smukke omgivelser på Engestofte Gods ser vi frem til at samle Maddanmark til to dage fyldt med inspirerende tanker, gode debatter og en masse løsninger og ideer til en mere spændende madkultur,” siger Stine Lolk, som oplyser at 200 organisationer, foreninger og virksomheder bidrager aktivt med aktiviteter eller smagsoplevelser.

Bæredygtighed og økologi

Programmet omfatter mere end 100 sceneindslag fordelt på ni scener, 80 stande med dygtige producenter og nogle af landets mest toneangivende organisationer og spiseoplevelser.

Bæredygtighed og økologi er to centrale nøglebegreber for mange af de oplæg og workshops som fylder de to dage, og Økologisk Landsforening deltager i flere debatter.

Faglig fredag for køkkenproffer giver tips og konkrete værktøjer til at løfte det grønne køkken med mejeriprodukter og okse. Det gratis program består af masterclasses, hvor kokke og eksperter tager dig med rundt i det grønne køkken og giver dig viden, genveje til velsmag og selvfølgelig smagsprøver undervejs.

Hotel- og Restaurantskolens Martin Marko Hansen og Martin Petersen fra skolens Det Grønne Laboratorium guider fra scenen deltagerne gennem det danske korns madhistoriske værdi og demonstrerer kornets fremtidige muligheder, når det kommer til velsmag og næring.

Flere artikler fra samme sektion

Mejeriforeningen overtager Økodag fra Økologisk Landsforening

Økodag, hvor folk kan se øko-køerne komme på græs, blev stiftet i 2005 og har siden været arrangeret af Økologisk Landsforening. Fra og med næste år står Mejeriforeningen i spidsen for det. Branchen har været splittet, siden Arla meldte sig ud i protest.

14-01-2025 4 minutter Økodag

Vestpå måtte Mikkel Berggreen se langt efter økologiske råvarer, så nu dyrker han dem selv - og forærer dem væk

"Hvis jeg vil have virkelig gode råvarer, må jeg selv dyrke dem," siger Mikkel Berggreen, som i sin tid tog hjem midt under studenterkørslen for at hyppe kartofler. Gode råvarer er så vigtige for ham, at han giver dele af sin høst gratis væk, så også familien og venner får glæde af den.

10-01-2025 9 minutter Selvforsyning,   Bæredygtighed

Skuffende salg får Arla til at skære i sortimentet af plantedrikke

Siden Arla i foråret 2024 valgte at droppe økologien i planteserien Jörd, er salget faldet yderligere, og selskabet drosler nu ned for det plantebaserede sortiment, som samlet har været et dyrt bekendtskab.

09-01-2025 3 minutter Plantebaserede fødevarer