Annonce
Annonce
Umiddelbart er der ikke meget at komme efter for bierne rundt om mange af Lidls butikker eller lagerbygninger, men det vil kæden lave om på ved at etablere levesteder og fødekilder for bier og andre bestøvende insekter. PR-foto: Lidl
Lidl giver en hånd til bierne
I samarbejde med Danmarks Biavlerforening skyder Lidl nu gang i projektet ”Lidls Bidrag”, der skal være med sikre bedre forhold for bestøvende insekter i Danmark.
For at skabe bedre forhold for de danske bier opfordrer Lidl danskerne til at blive mere bi-venlige sammen med den tyske discountkæde via en række forskellige initiativer og aktiviteter, som skal styrke den biologiske mangfoldighed.
De danske insekters levevilkår er under pres, og det kan blandt andet få konsekvenser for vores vilde planter og dyrkede afgrøder, som er afhængige af insektbestøvning, skriver Lidl i en pressemeddelelse om baggrunden for et nyt partnerskab med Danmarks Biavlerforening.
Et af kædens egne initiativer handler om at udvikle et større udvalg af blandt andet dansk honning, økologiske varer og bi- og insektvenlige planter til haven.
”Som dagligvarekæde med stort fokus på frugt og grønt er vi fuldt ud afhængige af en rig biologisk mangfoldighed og sunde økosystemer. Det skyldes blandt andet bierne og andre insekters arbejde, at vi kan tilbyde det udvalg, vi kan i dag. Derfor har vi et stort ansvar for at gøre vores for biernes og andre insekters levevilkår,” forklarer Rasmus Pape, indkøbsdirektør i Lidl Danmark.
International bi-dag
Det er ikke kun herhjemme, at vores bestøvende insekter er på tilbagetog, og det truer den globale fødevareproduktion. Ifølge FN’s Landbrugs- og Fødevareorganisation afhænger 75 pct. af verdens afgrøder mere eller mindre af bier og andre insekters bestøvningsarbejde.
Derfor er d. 20. maj udråbt som international bi-dag, og det er en perfekt ramme for Lidl og Danmarks Biavlerforening til at annoncere deres nye partnerskab, der skal komme danske bier og andre insekter til gode.
Sammen har de udarbejdet tre overordnede fokusområder, hvor Lidl kan gøre en indsats for at styrke den biologiske mangfoldighed i Danmark.
Lidls sortiment skal blive endnu mere bi- og insektvenligt.
Lidl vil skabe flere naturlige levesteder og fødekilder for bier og andre insekter ved kædens butikker og lagre i Danmark. Fx vil der ved udgangen af 2025 være flere naturlige områder med træer, blomster og planter til gavn for biodiversiteten ved op til 25 % af alle Lidls butikker i Danmark, hvor det er muligt.
Lidl vil sætte fokus på læring og oplysning ved at sprede budskabet om biers og andre bestøvende insekters afgørende betydning for bevarelse af vores økosystemer, biodiversitet og ikke mindst madforsyning i Danmark og resten af verden.
Arne T. Henriksen, formand for Danmarks Biavlerforening glæder sig over Lidls initiativ:
”Det vurderes, at fire ud af fem af plantearterne i vores del af verden er helt eller delvis afhængig af insektbestøvning. Opmærksomheden på biernes livsbetingelser, og deres store betydning for bestøvning af vores fødevarer er dermed utrolig vigtig. Derfor er jeg rigtig glad for, at Lidl som dagligvarekæde tager ansvar på dette område og samtidig er med til at udbrede budskabet til deres kunder. For vi kan alle være med til at skabe bedre livsbetingelser for bierne,” siger Arne T. Henriksen, formand, Danmarks Biavlerforening.
Flere artikler fra samme sektion
Randers Kommune modtager pris for skarp grøn indkøbspolitik
Øgede krav til bæredygtige indkøb har på et halvt år øget økologiandelen i Randers Kommunes fødevareindkøb fra 51 pct. til 63 pct.
Rammer hylderne næste år: Nye økologiske planteproteiner har samme ernæringskvalitet som kød og mætter mere
Et nyt forskningsprojekt har banet vejen for økologiske plantebaserede fødevarer, som ernæringsmæssigt er på fuld omgangshøjde med animalske produkter. Solsikker fik en hovedrolle i projektet, og nye produkter kommer i supermarkederne i 2025.
Her kan du købe økologiske juletræer - men du skal skynde dig
Efterspørgslen på økologiske juletræer er høj, og flere melder allerede om udsolgt. Man skal være opmærksom på faldgruber, hvis man vil have et økologisk juletræ og undgå at blive snydt.