Annonce
Annonce
Irma slår rekord i økologi-salg
På trods af den økonomiske krise i Danmark, har Irma slået sin egen rekord i salg i økologi i årets fem første måneder.

Trods de seneste prisstigninger på fødevarer holder Irmas kunder fast i de økologiske varer, men de køber flere af de billige varianter fra private label-serien Irmas Hverdag. PR-foto: Irma
De seneste måneders høje inflation har ikke været nok til at bremse væksten i salget af økologiske fødevarer hos Irma-kæden. Ikke færre end 36 procent af det samlede salg af fødevarer i Irma er nu økologisk, og det er ny rekord hos Irma-kæden.
Men en forklaring på, at salget stiger trods tilbageholdenhed hos forbrugerne generelt, er, at salget i højere grad flytter over til de lidt billigere varianter i Irmas Hverdag, som i øjeblikket består af cirka 270 forskellige basisvarer, hvoraf 75 pct. er økologiske, oplyser kæden.
”Det viser, hvor vigtig økologien er for Irmas kunder. For dem handler det om at fastholde kvalitet og de værdier, der ligger i de økologiske varer,” siger kommerciel chef i Irma, Cathrine Holmegaard Aarup i en pressemeddelelse.
Irma satte sidste år som mål at øge salget af økologi og i 2025 blive den første supermarkedskæde i verden, hvor halvdelen af fødevaresalget er økologisk, og trods historisk høj inflation, har Coop-kæden ingen aktuelle ambitioner om at nedjustere den ambition.
”Da vi lavede den målsætning, så verden meget anderledes ud, men vi har besluttet at holde fast, og vi vil fortsat arbejde for at blive den første supermarkedskæde i verden, hvor økologi udgør over halvdelen af salget,” siger direktør Jan Larsen, Irma.
For et år siden udgjorde økologien 33 procent af alle de fødevarer, Irma sælger, økologiske. Til sammenligning er landsgennemsnittet under det halve, knap 15 procent.
For at fortsætte væksten skal der komme mange nye kvalitetsprodukter på markedet, som ikke alene er økologiske, men som også smager godt. Irma forventer, at det både vil være de store, etablerede producenter af økologi, der vil sætte mere gang i udvikling af nye produkter, og helt små iværksættere, der kommer med nogle af de anderledes varer, der er forudsætningen for den ambitiøse vækstplan.
Nogle af de varer, som skal være med til at løfte Irmas økologiandel yderligere kan meget vel findes blandt finalisterne i Produktprisen 2022, som bliver afgjort ved Sol over Gudhjem senere på måneden.
Flere artikler fra samme sektion
De gamle grøntsagssorter er i høj kurs hos kokkene i Bankdatas kantine
Hvis du tror, at en gulerod er en gulerod, kan du godt tro om igen. Det viser erfaringerne fra bistroen i Bankdata, der er ambassadørkøkken for nogle af de gamle hjemmehørende kulturplanter, som mere højtydende sorter har fortrængt fra de danske menukort.
Ambassadørkorps giver nyt liv til gamle grøntsagssorter
Foreningen for OriGENaler har succes med at lave
bevaringsarbejde med kniv og gaffel.
Madland Festival vil samle madsystemets ypperste frontløbere
Fra 1.-4. maj inviterer Danmarks madpolitiske festival til gårdbesøg, samtaler, film, frokostpauser, fredagsbar og fejringer i og omkring København, på Stevns og i år også i Aarhus.