Annonce
Annonce
Her er økologernes aftryk i foodservice og detailhandlen
GF 2019: Den store ’Ren Madglæde’-kampagne er nu gået ind i sit andet år. 90 pct. af dagligvarehandlen er med, og samtidig vokser brugen af det økologiske spisemærke støt.

Ren Madglæde er en af de kampagner, som skal rykke forbrugerne i en mere økologisk retning. Kampagnefoto
Økologisk Landsforening går i front for de indsatser, som skaber nye holdninger og nyt økologisalg, mener foreningen formand, Per Kølster, der fremlægger sin årsberetning på foreningen generalforsamling fredag.
”Målet med vores kampagne ’Ren Madglæde’ er at give den gruppe af danskere, som køber økologisk mindre hyppigt, en større bevidsthed om og motivation for det økologiske valg. 48 virksomheder og 90 pct. af dagligvarehandlen og den internet-baserede handel deltager i og bidrager økonomisk til Ren Madglæde,” siger han.
I år to af ’Ren Madglæde’-kampagnen blev der skruet op for aktivitetsniveauet og paletten af kommunikationskanaler. Under overskriften ’En himmel til forskel’ lagde Økologisk Landsforening i foråret ud med at sætte fokus på, at alle økologiske dyr har god plads og kommer ud under åben himmel.
”Ren Madglæde er bare én af foreningens indsatser i det brede, daglige samarbejde med alle aktører i handelen. Netop det samarbejde der har gjort Danmark til verdens førende inden for økologisalg, og som sikrer, at vores landmænd og virksomheder har mere sikker afsætning. Danskerne udbygger deres føring som det folkefærd i verden, der har den største øko-andel i deres fødevareindkøb,” siger Per Kølster og tilføjer, at salget af økologi i foodservice er steget med 20 pct. i 2017 med en forventet vækst i 2018 på 25 pct.
Omlægning skal fortsat udvikles
Det er omlægningen i de offentlige køkkener, der fortsat udvikles. Men hoteller, restauranter og cafeer følger stærkt efter. Antallet af spisesteder med Det Økologiske Spisemærke er steget med 24 procent på et år, og i dag er der i alt 2.655 spisemærkede køkkener. Mærket fejrer 10-års jubilæum i år.
”Økologisk Landsforening styrker synlighed på økologi på seks messer landet over som i Gigantium i Herning for et par uger siden, hvor vi sammen med AB - og BC Catering, Fødevarestyrelsen og Kost & Ernæringsforbundet satte ekstra fokus på økologi og 10-års jubilæum for Det Økologiske Spisemærke," siger Per Kølster.
Foodserviceafdelingen har holdt økologiskole for 75 repræsentanter for grossister og fødevarevirksomheder og har i årets løb haft travlt med at samle branchen og skabe møder mellem virksomhederne, grossisterne og køkkenverdenen på flere messer og ved forskellige events herunder den store FoodExpo i Herning i marts, hvor Økologisk Landsforening sammen med 100 udstillere fyldte de økologiske haller.
Flere artikler fra samme sektion
De gamle grøntsagssorter er i høj kurs hos kokkene i Bankdatas kantine
Hvis du tror, at en gulerod er en gulerod, kan du godt tro om igen. Det viser erfaringerne fra bistroen i Bankdata, der er ambassadørkøkken for nogle af de gamle hjemmehørende kulturplanter, som mere højtydende sorter har fortrængt fra de danske menukort.
Ambassadørkorps giver nyt liv til gamle grøntsagssorter
Foreningen for OriGENaler har succes med at lave
bevaringsarbejde med kniv og gaffel.
Madland Festival vil samle madsystemets ypperste frontløbere
Fra 1.-4. maj inviterer Danmarks madpolitiske festival til gårdbesøg, samtaler, film, frokostpauser, fredagsbar og fejringer i og omkring København, på Stevns og i år også i Aarhus.