Øko-landmand lagde om til konventionelt og tilbage igen

”Det er her, vi hører til,” siger Torben Hørlyck Jørgensen og sigter både mod Åst Østergård og den økologiske driftsform, som han kortvarigt forlod i 2014, da han troede, at græsset var grønnere på de konventionelle marker.

Han og hustruen Kirsten Hørlyck Jørgensen har inviteret på kaffe hjemme på gården, som ligger mellem Billund og Jelling, for at fortælle om, hvorfor de har valgt at åbne deres landbrug for gæster på Økodag. På bordet står en kande med friskmalket økologisk mælk fra gårdens jerseybesætning på 250 køer. Med en årlig produktion på et par mio. kg mælk udgør de krumtappen i deres landbrug.

”Vi prøver at holde det forholdsvist pænt og ryddeligt, og vi er stolte over vores økologiske produktion. Derfor vil vi gerne vise vores landbrug og jerseykøer frem, men der er ikke meget Morten Koch over gården, som vi har indrettet præcis, som vi gerne vil have det,” siger Kirsten Hørlyck Jørgensen, som til daglig er ansat hos Lego, mens hendes mand har ansat, hvad der svarer til tre fuldtidsansatte til at hjælpe med at drive landbruget, der omfatter 235 ha.

Et dyrt favntag med marksprøjten

Ved spisebordet har de netop fortalt om, hvordan en presset økonomi og ønsket om at prøve noget andet efter 13 år som økologer i 2014 fik dem til at forlade økologien og omlægge landbruget til konventionel drift.

”De fleste økologer har været konventionelle først, og jeg var nødt til at finde ud af, om græsset var grønnere på den anden side,” siger Torben H. Jørgensen.

Det blev dog kun til et kortvarigt og ret kostbart favntag med marksprøjte og kunstgødning, inden parret vendte hjem til økologien, og i dag er de så stolte af deres landbrug, at de efter flere opfordringer fra Økologisk Landsforening for første gang har meldt sig som Økodags-værter, og her midt i februar er de allerede i fuld gang med at gøre alt klart til det store rykind af gæster.

”Vi vil gerne vise forbrugerne fra byen, hvor mælken kommer fra, og hvordan en ko ser ud, når den kommer på græs. På den måde kan vi være med til at knytte landbrug og by tættere sammen,” siger parret, som blev økologer ved lidt af en tilfældighed.

Hollænderne købte det hele

De er begge opvokset på jyske kvæggårde, og da Torben Hørlyck Jørgensen blev færdiguddannet som landmand i 1997, var det næste naturlige skridt at gå på jagt efter en gård, men omkring årtusindskiftet var det ikke nogen nem opgave for et ungt par midt i 20’erne.

”Vi har rundt at besøge en masse landbrug, men hver gang vi havde fundet en gård, som vi var interesserede i, blev den købt af en hollænder, længe inden vi kunne nå at have papirerne klar,” siger Kirsten Hørlyck Jørgensen.

Parret tog derfor til Afrika, hvor de arbejdede på et kvæglandbrug i Uganda i et halvt år, men tilbage i Danmark faldt de i 2001 over Åst Østergård, som på det tidspunkt var et mindre landbrug på 47 ha og 110 køer.

”Da vi kom herud, kunne vi begge se mulighederne, men da vi overtog gården, var der et år tilbage af en fem-årig tilsagnsperiode, så vi lovede at drive gården økologisk i det første år, så de tidligere ejere ikke risikerede at skulle betale fire års støtte tilbage,” siger hun.

Skiftede fra Thise til Arla

Ingen af dem havde erfaringer med økologisk drift, og i starten måtte de lægge ryg til en del drillerier fra familie og venner.

”Man plejer at sige, at det tager to år at omlægge gården, men fire år at omlægge manden, og det ér en større rejse, når man starter som økolog. Det er en proces, når man lægger om, og når man finder ud af, at det giver god mening, så bliver man ved,” siger Kirsten H. Jørgensen.

I 2009 foretog parret store investeringer i mere jord og nye staldbygninger, og de driver i dag et strømlinet og meget effektivt landbrug, hvor robotteknologi står for hovedparten af de tunge opgaver i stalden.

”Vi leverede mælk til Thise, og det var vi egentlig glade for. Det er et godt mejeri, men på det tidspunkt lå deres afregning 20 øre under Arla. Vi havde investeret meget og løb ind i nogle hårde år efter Finanskrisen. Vores mejeri kunne ikke matche den afregning, som vi skulle have. Det var ikke holdbart i længden, og i 2014 var vi ti leverandører, som forlod Thise på samme tid,” siger Torben H. Jørgensen, som købte en marksprøjte og begyndte at levere konventionel mælk til Arla.

Ikke alt forløb som forventet

”Jeg trængte til at prøve noget nyt. Var kørt lidt træt, og jeg havde aldrig prøvet andet end økologisk drift. Jeg tænkte, at hvis vi skulle have nogen fremtid her på gården, var vi nødt til at forfølge de muligheder det gav, at Arla i mellemtiden havde åbnet for at tage nye leverandører ind. Jeg troede, at vi kunne producere os ud af det ved at øge volumen i stald og mark,” siger Torben H. Jørgensen.

Men han fandt hurtigt ud af, at økonomien ikke var bedre i de konventionelle malkestalde, og hverken han eller hans hustru brød sig ikke om skiftet.

”Der var ikke længere forskel på forår eller vinter. Køerne kom ikke ud på græs. De fik samme type foder, og der var majs hele vejen rundt om gården. Det var frygteligt. Jeg kunne ikke se noget som helst. Jeg var ved at dø, og vi var vildt uenige om, hvad vi skulle,” siger hun.

Også Torben H. Jørgensen savnede økologien. 

”Skiftet til konventionelt landbrug indfriede ikke vores forventninger. Det var en meget mere kedelig og ensformig måde at drive landbrug på, og jeg var ikke stolt over at køre rundt med marksprøjten. Samtidig kunne jeg mærke på naboerne og vennerne, at de var skuffede over, at ’Øko-Torben’ havde lagt tilbage til konventionelt landbrug,” siger den 45-årige økolog, som erkender, at det blev et dyrt men nødvendigt flirt med det konventionelle landbrug, før køerne igen i sommeren 2017 var klar til at levere økologisk mælk.

”Der er mange, som har grinet af mig, fordi jeg er sprunget frem og tilbage. Det var dyrt, men det var det rigtige for mig. Nu er vi er meget spændte på at blive værter til Økodag. Vi er blevet spurgt mange gange, og vi tænkte: Nu er det vist vores tur,” siger Torben H. Jørgensen, som glæder sig til køernes forårsfest, som er med til at give positiv omtale af økologien.

De er ved at arrangere parkeringsvagter og frivillige til stande og boder, og der skal bruges mange hænder på sådan en dag. Derfor arbejder gården sammen med en 7. klasse på den lokale skole. Eleverne skal sælge kaffe og kage samt pølser og brød, mens medlemmer af nogle lokale foreninger får mulighed for at tjene lidt penge ved at hjælpe med at få dagen til at glide.

”Så håber vi bare på solskin og grønt græs. Vi aner ikke, om der komme 1.000 eller 5.000, men vi finder plads til dem, der kommer," er parret enige om.