Annonce
Annonce
Friland hæver afregning på både økologisk okse- og grisekød
De økologiske griseproducenter får 45 øre mere pr/kg grisekød, men det er stadig for lidt, mener Randi Vinfeldt, fmd. for Svineudvalget i Økologisk Landsforening.

Randi Vinfeldt glæder sig over Frialnds voksende afregningspris på økologisk grisekød, men kiloprisen skal op på 24-25 kr., før hun finder det helt brede smil frem. PR-foto
Det ser ud til at det økologiske kødmarked udvikler sig i en positiv retning, da Friland A/S både hæver afregningen på økologisk kvæg og øko-grise.
"Det er udtryk for, at udbud og efterspørgsel er i balance i øjeblikket. Vi kunne dog godt bruge lidt flere kg grisekød. Derfor vil vi fra uge 24 hæve vægtgrænserne på både frilands- og økologisk gris," skriver Claus Hein, adm. direktør i Friland i en meddelelse til leverandørerne.
Randi Vinfeldt, formand i Svineudvalget i Økologisk Landsforening glæder sig over løftet i afregningen.
"Det er dejligt at tillægget er begyndt at stige, så det igen bliver fornuftigt at producere økologiske grise. Vi har længe levet på en smertegrænse," siger Randi Vinfeldt.
Hun producerer selv smågrise, og håber at det nuværende tillæg på samlet 10 kr. bliver løftet yderligere, da en samlet afregning på 22 kr. stadig er i underkanten.
"De 45 øre redder ikke verden. Vi skal gerne op på 24-25 kr.," siger hun.
Også producenter af økologisk oksekød kan glæde sig over et løft i afregningen, da Claus Hein oplyser, at det ser ud til, at det hjemlige marked for økologisk oksekød så småt er ved at vågne op.
"Vi har hævet tillægget, og vores forhåbning er, at vi på den måde kan få mængderne i hus, så vi er klar til at imødekomme genåbningen af samfundene på vores markeder," skriver han i en orientering til leverandørerne.
Betalingen for kød fra Frilandsgrisen får også et løft, og ifølge Claus Hein er det et udtryk for, at flere eksportkunder igen er begyndt at placere ordrer.
"Vi har et potentiale for at hæve udnyttelsesgraden på dette koncept, og det skal vi bestemt forfølge," siger han.
Flere artikler fra samme sektion
Spisemærkerne er på vej tilbage på danmarkskortet
Til sommer forventer Fødevarestyrelsen at lancere et nyt danmarkskort over alle landets spisemærkede restauranter.
Økologien åbner nye døre for jysk konferencecenter
Selv om Vingsted Hotel & Konferencecenter har fået Det Økologiske Spisemærke i bronze, er der stadig plads til, at køkkenet kan holde fast i en håndfuld små lokale fødevareproducenter.
Dragsbæk: Nordens olivenolie skal være økologisk
Økologisk rapsolie fra Danmark har mange gode egenskaber, og Dragsbæk-koncernen efterlyser flere producenter, som kan sikre tilgangen af råvarer til nye produktlanceringer.