Annonce

Annonce

Forskere: Forbrugerne jagter oplevelser på madmarkeder

Størstedelen af forbrugerne besøger fødevaremarkedet for at se og smage regionale fødevarer og for at blive inspireret, mens de færreste vil møde primærproducenterne.

21. november 2018
Læsetid: 2 minutter
Tre personer står ved en madbod og ser på frugt og grønt. Sælgeren står smilende og ser på.

Det er primært for oplevelsens skyld, at forbrugerne går på madmarkeder, og ikke så meget for at få sat ansigt på mennesket bag de varer, der kommer i kurven på markedet, viser en undersøgelse. Arkivfoto: Jakob Brandt

Madmarkeder, madfestivaler, gårdbesøg og smage-aftener med lokalt producerede fødevarer er populære som aldrig før. 

Men hvad får forbruger og fødevareproducent egentligt ud af at møde hinanden? 

Det har forskere fra Institut for Fødevarer og Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, undersøgt. 

Det er primært for oplevelsens skyld, at forbrugerne går på madmarkeder, og ikke så meget for at få sat ansigt på mennesket bag de varer, der kommer i kurven på markedet, viser en undersøgelse foretaget på tre danske madmarkeder. De deltagende forbrugere var overvejende kvinder, og gennemsnitsalderen var 56 år. 

Ud over oplevelses-elementet forklarede de, at inspiration til at købe og smage nye fødevarer samt større viden om de produkterne var blandt de væsentligste bevæggrunde for at købe ind på et marked fremfor i supermarkedet. 

Støtte til lokale producenter 

Kort om undersøgelsen

321 besvarede spørgeskemaer fra kunder på madmarkeder i hhv. Hvide Sande, Odense og Aarhus samt 12 spørgeskemaer udfyldt af primærproducenter er i undersøgelsen blevet suppleret med telefoninterviews med udvalgte kunder og producenter.

Læs hele DCA-rapporten her.

At støtte lokale eller regionale producenter var et andet motiv for at handle på et marked.

"Både for forbrugere og producenter fungerer markedet som en kommunikationsplatform, der har betydning for opbygning af forbrugernes tillid, tryghed og loyalitet," forklarer seniorforsker Chris Kjeldsen fra Institut for Agroøkologi, AU, der er en af forfatterne bag undersøgelsen.

For producenterne er markedssalget desuden en kærkommen lejlighed til at møde kunderne direkte, fremme salget af egne produkter og ikke mindst få feedback på deres varer.

Inspiration til at teste nye varer

Undersøgelsen har dog ikke kunnet påvise, at kunderne har en direkte indflydelse på ny produktudvikling eller på sortimentet hos producenterne.

Undersøgelsen viser derimod, at mødet med producenterne ikke spiller ind på forbrugernes øvrige indkøbsvaner, men de adspurgte forbrugere mente dog, at de i snakken med stadeholderne på markedet får inspiration både til madlavningen derhjemme og til at prøve nye varer, de ikke ellers ville have købt.


Flere artikler fra samme sektion

Rekordmange har allerede tilmeldt sig Klimahandledagen

To uger inden det landsdækkende klimaevent har over 133.000 tilmeldt sig til de hundredvis af forskellige aktiviteter, hvoraf mange er gratis at deltage i.

10-04-2025 2 minutter Klima,   Events

For første gang afholder Kalø Økologisk Landbrugsskole Økodag - og det er ikke kun for gæsternes skyld

De færreste landbrugselever har råd til at etablere sig som selvstændige på et storlandbrug. Derfor skal de lære at være landbrugere på en ny måde - og Økodag er et vigtigt led i den læring. Landbrugsskolen på Kalø vil nu udvide sin gårdbutik og fremover holde flere åbne arrangementer.

08-04-2025 9 minutter Økodag,   Kvæg,   Dyrevelfærd,   Uddannelse

Nocla-stifterne: Forskellighed er en af vores styrker

Nocla er stiftet af et dedikeret founderteam med meget forskellige kompetencer, men de er enige om kursen.

08-04-2025 4 minutter Virksomheder,   Eksport