Efter 30 år: »Ø-mærket bliver en slags adelsmærke«

I 2020 kunne det røde Ø-mærke fejre sit 30 års jubilæum. I den anledning har Magasinet Økologisk spurgt en række fremtrædende danskere om, hvad Ø-mærket betyder for dem og deres hverdag. Økologisk Nu bringer her et udpluk af de adspurgtes svar i forkortet form. Samtlige adspurgtes svar i fuld længde kan læses i magasinet her.

Johanne Stenstrup, stifter af mediet Sustain Daily

Vi nævner tit økologi i vores podcast. Min medvært og jeg foretrækker selv varer med økologimærke. Vi har tit diskuteret økologi over for lokale varer – eksempelvis om man skal købe øko-æbler fra Sydeuropa eller tage de danske, konventionelle æbler? Vi er nået frem til, at det er for kompliceret at sige, hvilke af de to alternativer, der er det mest bæredygtige valg. Vi vælger selv hovedsageligt de økologiske, fordi det ikke kun er klimaet, men eksempelvis også fraværet af pesticidrester i grundvandet og på afgrøderne, der er vigtigt for os. Når det kommer til bæredygtighed, er økologi bare én af de ting, du kan gå op i.

Selina Juul, stifter af bevægelsen Stop Spild af Mad

Jeg køber altid æg med Ø-mærke på grund af dyrevelfærden, og i det hele taget forsøger jeg at købe frugt og grønt økologisk. Derhjemme koger vi altid fond af blandt andet løgskaller, gulerodstoppe og broccolistokke, og så skal grøntsagerne altså helst ikke være sprøjtede. Det, at man ikke bruger sprøjtemidler, er et godt eksempel på omtanken i den økologiske produktion. At behandle mad med respekt handler om at respektere naturen, dyrene, landmanden og hele den gigantiske proces, før maden står på bordet. Jeg forsøger at være “den forandring, som du ønsker at se i verden”. Ikke fordi jeg er hellig eller fejlfri, men hvis vi gør det lidt bedre hver eneste dag, gør vi verden til et lille smule bedre sted.

Ann-Christine Hellerup Brandt, madblogger og kogebogsforfatter, stifter af Valdemarsro.dk

Ø-mærket er nemt at forholde sig til. Bag mærket er der en respekt for miljøet og dyrene. Der er ikke brugt sprøjtegifte, og dyrene får mulighed for at være mere ude og have en bedre dyrevelfærd. For mig er kvalitet i en råvare knyttet til bedre dyrevelfærd og fraværet af pesticidrester. Og jeg oplever ofte, at øko-varer giver et bedre resultat i det færdige måltid. Mit slogan er ”lidt, men godt”, når det kommer til kødprodukter – og vi har 2-4 vegetaraftener om ugen. Det er også et plus, at det er let at forholde sig til ingredienslisten, fordi der er færre e-numre i økologiske varer. Jeg kan godt lide varer, som min oldemor vil kunne forstå indholdet i – at de er så rene som muligt.

Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening

Ø-mærket har sat fokus på, hvad landbruget betyder for vores natur og miljø. Det har givet forbrugerne et reelt alternativ til ret skadelige industrielle produkter – for eksempel i forhold til insektlivet. Vi ved, at der i gennemsnit er 30 procent flere vilde insekter og sommerfugle omkring de økologiske marker, selv om det er sammenlignet med et virkeligt lavt niveau. Økologien har også en helt enestående position, når det drejer sig om grundvandet. I Danmark er vi så heldige, at vi kan drikke vores grundvand urenset, og så er det helt oplagt, at man er sikker på at undgå pesticidrester i det dyrebare vand ved at dyrke økologisk på jorden over det. Det stærke ved Ø-mærket er, at det er knivskarpt, hvad man får som forbruger. De værdier skal man værne om. Siden Ø-mærket kom til, står vi i en ny virkelighed med en klima- og naturkrise. Derfor vil vi gerne have flere krav til naturtiltag ind i mærket.

Dan Jørgensen, klima-, energi- og forsyningsminister (S)

Når jeg taler som almindelig forbruger, betyder den høje dyrevelfærd i den økologiske produktion utroligt meget for mig. Spørger du forbrugerne, vil der sikkert være stor forskel på, hvad der er det afgørende for dem – og det stærke ved den økologiske produktionsform er, at den både er god for naturen, miljøet, sundheden og dyrene. Økologerne står så stærkt, som de gør i Danmark, fordi der altid har været en meget ambitiøs tilgang til hele tiden at blive bedre. Både fra min tid som fødevareminister og i mit nuværende virke som klimaminister oplever jeg, at når man kommer og siger: Her har I altså et problem – skal vi ikke løse det? Så bliver man altid mødt af et: Jo, det skal vi!

Adam Aamann, kok, tv-vært og restaurantejer

Ø-mærket er på alle mine mejeriprodukter i privaten. Først og fremmest på grund af dyrevelfærden ved at dyrene kommer på græs – og så den gode smag. Det er tydeligt for mig, at økologiske mejeriprodukter er levende råvarer, hvor farven, teksturen og fedtindholdet ændrer sig med sæsonen. Ligesom i mine restauranter er økologiprocenten i mit eget køkken på cirka 75 – jeg er ikke fanatisk og går først og fremmest efter velsmagende produkter. De dyr, jeg gerne vil spise, skal have spist noget, jeg selv vil spise. Det gælder i særlig grad ved indmad. Som tv-vært i DR's Madmagasinet har jeg aktivt efterspurgt økologisk leverpostej. Leveren er et organ, der filtrerer alt det, grisen fodres med. Herunder også medicinen. Og i den økologiske produktion bruges der altså langt mindre medicin end i den konventionelle. Skal vi skabe et mere ansvarligt forbrug handler det for eksempel om at nedbringe forbruget af kød.

Thomas Roland, CSR-chef i Coop

Økologien er mainstream. Det er blevet et sortiment, vi bare skal have – og nu flytter vi flere øko-varer ind i vores almindelige kampagner, eksempelvis ved juletid. Et minus ved Ø-mærket er, at man dårligt nok kan skrive på en øko-vare, at det er uden pesticidrester eller har bedre dyrevelfærd, fordi man ikke må anprise – men samlet set er mærket og statskontrollen en kæmpe fordel.

Anne Hjernøe, tv-vært og kogebogsforfatter

Øko-varer spiller en kæmpevigtig rolle hjemme hos os, hvor vi satser på 90-95 procents økologi. Jeg vil gerne vide, hvad vi får ind i vores kroppe, og vi skal fremtidssikre vores jord. Mange forbrugere tænker nok ikke over, hvor mange forskellige pesticidrester, der er i for eksempel vindruer – og endnu mindre, når det kommer til rødvin. Dog halter vi ærlig talt lidt bagud derhjemme, hvad rødvin angår, måske fordi øko-udvalget er ret lille. Men som bevidst forbruger er den kloge løsning at vælge øko-varerne. Det giver grobund for en større produktion – og et større udvalg. For mig er Ø-mærket et pejlemærke hver eneste gang, jeg køber ind. Jeg har fuld tillid til, at krav og regler er overholdt, men jeg savner flere kødudskæringer med Ø-mærket. Ok, ja, økologisk kød er dyrere. Men ved kød tænker jeg: Hellere lidt, men godt. På den måde bliver Ø-mærket en slags adelsmærke: Yes, vi betaler mere for dyrevelfærd, mens landmanden kan få en ordentlig løn for sit arbejde.

Signe Wenneberg, foredragsholder, journalist og ginproducent

Jeg elsker fællesskabet omkring Ø-mærket – at så mange mennesker er gået sammen om at skabe et så stærkt og så troværdigt mærke. Jeg elsker de værdier, der er bag mærket. Og så ser jeg mærket som omdrejningspunkt i en rejse mod at blive et økologisk foregangsland for hele verden – altså at mere og mere af Danmark bliver økologisk. Jeg har fulgt Ø-mærket i alle årene. Jeg er vokset op på landet, hvor min familie havde en kæmpe køkkenhave drevet efter øko-principperne, og senere blev jeg formand for Svane- og Blomsten-mærket og har bygget et hus i FSC-træ. Så jeg har altid været optaget af at hjælpe andre med at se, hvad der er skidt og kanel. Ø-mærket er en rigtig god guideline på fødevareområdet.

Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk

Vi anbefaler Ø-mærket til de forbrugere, der vil have en god all round-pakkeløsning inden for dyrevelfærd og miljø. Det er et rigtig godt mærke, et af de bedst kendte og en god vejledning af forbrugerne. Det er nemlig rigtig svært for os at navigere, når vi står i et supermarked; man skal nærmest have en ph.d. i mad-indkøb. Derfor er det godt med få, gode mærkeordninger, der er statskontrollerede, så man ved, at tingene er i orden – og nemme at handle efter i forhold til egne holdninger.