Det Økologiske Høstmarked er meget mere end et udstillingsvindue

Der er mange grunde til at holde høstmarked, og for flere af de garvede høstmarkedsværter er den vigtigste årsag til at åbne gården for gæster ikke det ekstra salg, som Det Økologiske Høstmarked skaber i løbet af de to sensommerdage 31. august og 1. september.

For dem er det vigtigste muligheden for at møde mennesker, som er interesseret i at blive klogere på, hvordan deres mad bliver produceret. Og så er det selvfølgelig altid et ekstra plus, hvis de køber lidt grøntsager eller kød med hjem eller bliver inspireret til at komme igen for at handle direkte gården.

Det er også holdningen hos Endrik Maat. Han driver Gartneriet Rødmose, som hver lørdag i over 40 år har solgt økologisk og biodynamisk frugt og grønt på torvet i Vejle. Hjemme på gården, lidt syd for Vejle, dyrker han i løbet af året op mod 100 forskellige grøntsager og urter, og på de bedste torvedage nærmer omsætningen sig 30.000 kr.

Til høstmarked når han måske kun op på 20.000 kr., men mange år på Nørretorv i Vejle har lært Endrik Maat, at det har stor værdi for både gartneriet og kunderne, at de får mulighed for at komme ud og se, hvordan han dyrker biodynamiske kål, krydderurter og rodfrugter på det 10 ha store gartneri.

”For mig er det vigtigste at få besøg af en masse glade mennesker, og høstmarkedet er en rigtig god anledning til at vise, hvad vi laver og hvorfor vi arbejder med økologi og biodiversitet,” siger Endrik Maat, som plejer at få 700-800 gæster til høstmarked.

”Det er som regel en god blanding af nye og gamle kunder og nogen, som har set vores bod på torvet i Vejle,” siger Endrik Maat.

Rødmoses Venner giver en hånd

”Til høstmarked stiller jeg torveboden op hjemme på gården, men den helt store attraktion er selvpluk,” siger den jyske gartner, som stort set lader gæsterne høster af alle gårdens grøntsager og krydderurter.

Til at hjælpe sig med at gøre høstmarkedet til en god dag for både børn og voksne trækker han på medlemmerne af foreningen ”Rødmoses Venner”. Den består af 10-12 frivillige, som træder til, når Endrik Maat i løbet af året har brug for nogle ekstra hænder til forskellige arrangementer i forbindelse med sankthansaften, lugedage, temaaftner, smagsprøver på torvet og høstmarked m.m.

De hjælper med at servere kaffe og kage og kører traktorture med gæsterne, som får en guidet tur langs bedene med grøntsager.

”Vi har efterhånden udviklet en god drejebog, som vi finder frem en måneds tid før høstmarkedet for at aftale, hvem der gør hvad på selve dagen og uden vennerne kunne jeg umuligt nå det hele.”

Små bedrifter med stor betydning

I øjeblikket er projektleder Malene Jensen fra Økologisk Landsforening i færd med at skabe overblik over, hvilke landbrug der skal plottes ind på det digitale Danmarkskort i 2024, som skal vise madinteresserede borgere vej til alle de landbrug, som deltager i Det Økologiske Høstmarked.

Hun håber at nå op på 35-40 værtsgårde, og selv om mange af dem er relativt små, så spiller de ifølge Malene Jensen en vigtig rolle som økologiens ansigt udadtil.

”Erfaringerne fra de tidligere år viser, at den landsdækkende markedsføring hjælper økologerne med at tiltrække en del helt nye kunder,” siger projektlederen, som søger værter over hele landet, der har lyst til at invitere forbrugerne indenfor til Økologisk Høstmarked den 31. august og/eller den 1. september.

Lav fælles udstillingsvindue

Gennem flere år har Malene Jensen også været projektleder for Økodag, hvor mange værtsgårde har gode erfaringer med at invitere lokale spejdergrupper eller idrætsforeninger til at lave sagsboder med kaffe og kage eller lave snobrød og pølser over bål. I forbindelse med høstmarked opfordrer hun værterne til også at tænke i samarbejder og invitere andre lokale producenter til at deltage med en bod.

”På den måde bliver det ikke værtsgården, som skal stå for hele arrangementet og høstmarkedet blive et fælles udstillingsvindue for flere af de økologiske fødevarer, som bliver produceret i lokalområdet,” siger Malene Jensen.

Den model har økologen Tine Hage haft succes med i mange år på det midtsjællandske landbrug Mangholm. Det økologiske landbrug ligger mellem Helsinge og Hillerød, og drift er centreret omkring gårdens restaurant med plads til ca. 100 gæster. Sidste år kiggede 1000-1500 gæster forbi til høstmarkedet, hvor Mangholm bl.a. fristede med en langbordsmiddag til 120 mennesker.

”Vi betragter høstmarkedet som et åbent hus, hvor vi både tiltrækker lokale borgere og får mange gæster fra København. Nogle synes, at Mangholm ser dyrt ud, og de benytter de mere afslappede rammer omkring høstmarkedet til at besøge os,” siger Tine Hage, som i år holder høstmarked for 11. gang.

Hun allierer sig med forskellige lokale aktører, som har stillet op i flere år, og de er med til at skabe flere aktiviteter og mere liv på gården.

Det handler om formidling

”Mangholm handler om formidling, og vi bruger uger på at planlægge høstmarkedet, hvor gæsterne kan se, hvad vi laver og høre om, hvorfor vi gør det,” siger Tine Hage, som altid har øjnene åbne for nye samarbejder.

Sidste år deltog Mangholm i Golden Days, som er en kulturhistorisk festival, der med nysgerrighed og glimt i øjet tager historien, samtiden og det, der har formet os under kærlig, kritisk og kreativ behandling. Sidste år lagde festivalen byen bag sig for at blive klogere på vores kulturelle og historiske relation til landet, landbruget og naturen, og det samarbejde gav også flere gæster på Mangholm.

Økologisk Høstmarked gennemføres med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug