Annonce

Annonce

Grøntsager snittes på skærebræt

I takt med at danskerne bliver dårligere til at lave mad fra bunden, åbner der sig et interessant marked for økologiske convenience-produkter, som gør det hurtigere at lave middagsmaden. Foto: Madkulturen

Den hjemmelavede mad er under pres

Tre ud af fire danske aftensmåltider bliver tilberedt med brug af convenience, der kan være alt fra frysepizza til færdigsnittet kål, og det åbner nye muligheder for de økologiske producenter.

Vores madkultur udspiller sig i en travl hverdag, hvor der bliver mindre tid til det hjemmelavede måltid, som stadig oftere må vige for hverdagens andre gøremål. Det fremgår tydeligt af Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes madvaner, som udkommer i dag.

Færre aftens måltider bliver lavet hjemme i køkkenerne, og når de gør, er de mindre hjemmelavede end tidligere. Tre ud af fire måltider er tilberedt med brug af convenience, der kan være alt fra frysepizza til færdigsnittet kål, hedder det i en pressemeddelelse fra Madkulturen.

”Udviklingen væk fra hjemmelavet mad er overordnet set dårligt nyt for velsmag, sundhed og klimahensyn. For på de parametre vinder den hjemmelavede mad, viser undersøgelsen. Men samtidig ser vi en udvikling af gode convenience-produkter, der faktisk understøtter madlavningen frem for at erstatte den. De kan være med til at lette madlavningen, uden at vi fjerner os helt fra råvarerne og opgaverne i køkkenet”, siger Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen.

Madkultur 22

  • Madkultur 22 udgives af Madkulturen, der er en videns- og forandringsorganisation under Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri.

  • Årets undersøgelse har fokus på madlavningen og bygger på 2.158 besvarelser fra et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.

Børnene er mindre med i køkkenet

Tid spiller en afgørende rolle for vores indsats i køkkenet i en travl hverdag. Over halvdelen af os planlægger, hvad vi skal spise samme dag – og hver fjerde først, når vi er blevet sultne, oplyser Madkulturen.

De økologiske forbrugere har også travlt, og de efterspørger også nemme madsløsninger. Det gælder alt fra den revne gulerod til dahl og andre færdigretter.

— Birgitte Jørgensen, markedschef for detail, Økologisk Landsforening

Ifølge organisationen savner mange opfindsomhed, når de skal lave mad, og de fleste holder sig derfor til velkendte retter, der kan laves på kort tid. Det betyder også, at færre giver sig tid til at inddrage børnene i madlavningen. På en typisk aften er det nu mindre end hver tiende børnefamilie, der har børn med i køkkenet.

”Det er meget bekymrende, at vi ikke får givet en god kultur for madlavning videre til vores børn. For løsningen på store udfordringer som klimakrise, fødevareusikkerhed og folkesundhed afhænger på mange måder af, at nutidens børn og unge bliver klædt på til at træffe gode madvalg”, siger Judith Kyst.

Udviklingen i retning af en befolkning som bliver dårligere og dårligere til at lave mad fra bunden, er ifølge Birgitte Jørgensen, markedschef for detail i Økologisk Landsforening en åben invitation til de økologiske fødevareproducenter:

"De økologiske forbrugere har også travlt, og de efterspørger også nemme madsløsninger. Det gælder alt fra den revne gulerod til dahl og andre færdigretter," siger markedschefen.

Hun ser et stort uudnyttet potentiale for udvikling af økologiske convenience-produkter, som hun håber at de økologiske producenter forstår at udnytte.

Særlig vigtigt i krisetider

En stærk kultur for madlavning er afgørende i forhold til flere aktuelle kriser, som kalder på omstilling af madvanerne. Det gælder ikke mindst klimakrisen.

“Madkulturens undersøgelse viser, at syv ud af ti danskere gerne vil spise mere klimavenligt. Og for at omsætte det til praksisskal vi ikke kun have viden og motivation, men også erfaringer og rutine i madlavning”, forklarer Judith Kyst.

Det gælder fx, hvis kødet skal spille en mindre rolle i aftensmåltiderne. På det punkt matcher danskernes evne til at omstille sig ikke vores ambitioner, hvilket viser sig ved, at vi i 2022 spiser kød til aftensmad lige så ofte som for syv år siden.

Samtidig har vi som forbrugere sværeres ved at vurdere indholdet og kvaliteten af convenience- produkterne jo mere færdiglavede de bliver, og halvdelen af os finder det umuligt at afgøre, om vores færdigret er klimavenlig eller ej.

”Både når det handler om klimakrise og stigende fødevarepriser er det afgørende, at vi har erfaring med madlavning og en fornemmelse af råvaren, så vi kan omstille og udskifte, uden at det går ud over sundheden og glæden ved maden”, siger Judith Kyst.

Flere artikler fra samme sektion

Friland og det økologiske kødsalg er udfordret efter turbulent år med rekordomsætning

Friland lagde godt fra land i det seneste regnskabsår, men sidste halvår udviklede sig til lidt af en rutsjebanetur med faldende efterspørgsel og eksplosivt voksende udgifter, men alligevel formåede Friland for første gang at rundede milliarden.

01-12-2022 6 minutter Kødproduktion

Et blik tilbage for at se fremad

Økologisk Landsforening har netop udgivet Øko-Året 2022, der er foreningens årsbrev og et tilbageblik på de mange aktiviteter, resultater og begivenheder, som har præget et år, som på flere måder har været unikt.

29-11-2022 2 minutter

Fem professionelle køkkener har gjort bælgfrugten til deres ven

Erfaringerne fra en håndfuld frontløberkøkkener viser, at det er muligt at integrere flere bælgfrugter i maden i landets professionelle køkkener.

28-11-2022 7 minutter Bælgfrugter,   Foodservice