Annonce
Annonce
Både Grøn Fokus og Hørkram indledte året stærkt med hensyn til salget af økologiske fødevarer. Væksten blev dog bremset af corona-pandemien. Foto: Colourbox
Coronaen bremsede "fantastisk" start på 2020 for økologien
Øko-salget fra grossisterne Hørkram og Grøn Fokus var stærkt i begyndelsen af året. Sidstnævnte solgte som aldrig før - lige indtil coronaen slog ned.
Der var i begyndelsen af 2020 tydelige tegn på fortsat vækst i grossisternes salg af økologiske
varer til professionelle køkkener – lige indtil corona-krisen ramte i foråret.
For Stefan Skov-Jespersen, adm. direktør for grossisten Grøn Fokus, var januar og februar faktisk de hidtil bedste.
”Det var jo en fantastisk start, vi fik på 2020. Det var den bedste januar og februar, vi nogensinde har haft, og så stopper festen midt i marts, og vi går ned i indeks 30,” siger Stefan Skov-Jespersen.
Grøn Fokus sælger økologiske varer til professionelle køkkener i Danmark, og mistede en stor del af omsætningen til sine kunder, da kantiner, hoteller og restauranter blev tvunget til at lukke dørene i.
”Vi fik et ordentligt spark ligesom alle andre og blev nødt til at spare alle de steder, vi kunne,” siger han.
Hos totalleverandøren Hørkram, der både leverer økologiske og konventionelle fødevarer, var årets to første måneder "rigtig flotte" for salget af økologi, skriver Hørkram til Økologisk Nu.
”Selvom corona har sat en bremser for salget i økologiske varer lige nu, så tror vi, at det økologiske salg stiger i fremtiden,” siger Vivi Kjersgaard, bæredygtigheds- og konceptvarechef hos Hørkram.
Økologi er fremtiden
Begge virksomheder har set sig nødsaget til at tilpasse sig de nye forhold, som corona har forårsaget, og selvom flere og flere butikker begynder at åbne igen, er der kun forsigtig optimisme at spore hos Grøn Fokus.
”Jeg tror, vi skal et godt stykke ind i 2021, før vi er tilbage til normale tilstande, men det er bare sådan, det er,” siger Stefan Skov-Jespersen og tilføjer:
”Mange caféer, restauranter og bagere er ved at være tilbage til normale tilstande, men vi leverer meget mad til kantiner, hoteller og events, og dér er stadig lidt vej igen.”
På trods af udviklingen under corona-pandemien, er hverken Hørkram eller Grøn Fokus i tvivl om, at økologi er fremtiden.
”Økologien har været stigende gennem mange år, og vi tror på, at salget af økologiske varer vil stige igen,” siger Vivi Kjersgaard.
Mandag offentliggjorde Danmarks Statistik tallene for salget af økologiske varer til foodservice, og de viste endnu en gang en stigning.
Salget af økologiske fødevarer til foodservice-sektoren er steget med over 150 pct. siden 2013.
Flere artikler fra samme sektion
De økologiske chokolader ligger i toppen af ny Tænk-test
Fem af de seks bedste chokolader er økologiske i Forbrugerrådets Tænks nye test af mørk chokolade.
Økologi styrker dit grønne regnskab
I en ny analyse fra rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO konkluderes det, at økologi kan bidrage i enten ”høj grad” eller ”delvist” med værdiskabelse i ESG-rapporteringen inden for 7 af 10 områder.
Dansk krydderifabrik henter hovedparten af omsætningen i udlandet
Den sjællandske krydderifabrik Mill & Mortar sætter smag på maden i de private husholdninger i mere end en snes lande. Næste destination i messekalenderen hedder Nürnberg og BioFach-messen 2025.