Annonce
Annonce
Coops sælger økologi for fire milliarder kr.
Især to vare var med til at løfte salget af økologiske varer i Coops godt 1000 butikker til nye rekordhøjder i 2020
Både mel og bananer var i 2020 med til at løfte Coop-kædernes salg forbi en ny milepæl
Økologisalget hos Coop stormer frem. Kunderne hos Coop-kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta, Irma og Coop365 samt på onlinebutikken, Coop.dk MAD købte sidste år økologi for 17 pct. mere end året før, og salget passerede derfor for første gang fire milliarder kr.
Det oplyser dagligvarekoncernen i en pressemeddelelse.
Størst fremgang har der været i Dagli´Brugsen og Fakta, mens den nye kæde af lavprissupermarkeder Coop365 fra starten fået en af de højeste økoandele, og overgås kun af Irma og Coop.dk,
Coop offentliggjorde for kort tid siden et rekordregnskab, og det ser ud til at økologien har bidraget markant til den positive udvikling. Det er især er to varegrupper, som gik frem i 2020. Mel, som i forvejen har en høj økologi-andel, er vokset med 33 procent fra 2019 til 2020. Den anden gruppe er frugt, hvor salget er steget med 36 procent – en udvikling som ikke mindst skyldes, at hele Coop fra 1. januar 2020 gik over til udelukkende at sælge økologiske bananer.
”Udviklingen er uden tvivl forstærket af Corona, hvor flere har haft tid til at bage og lave mad fra bunden. Men det viser også, at der fortsat er stort potentiale, hvis vi formår at få udviklet flere nye økologiske produkter,” siger CSR-chef i Coop, Thomas Roland.
Coops målsætning er, at økologisalget skal vokse yderligere 60 procent fra 2020 til 2025, hvor det dermed vil være tæt på 6,5 mia. kr.
Flere artikler fra samme sektion
De gamle grøntsagssorter er i høj kurs hos kokkene i Bankdatas kantine
Hvis du tror, at en gulerod er en gulerod, kan du godt tro om igen. Det viser erfaringerne fra bistroen i Bankdata, der er ambassadørkøkken for nogle af de gamle hjemmehørende kulturplanter, som mere højtydende sorter har fortrængt fra de danske menukort.
Ambassadørkorps giver nyt liv til gamle grøntsagssorter
Foreningen for OriGENaler har succes med at lave
bevaringsarbejde med kniv og gaffel.
Madland Festival vil samle madsystemets ypperste frontløbere
Fra 1.-4. maj inviterer Danmarks madpolitiske festival til gårdbesøg, samtaler, film, frokostpauser, fredagsbar og fejringer i og omkring København, på Stevns og i år også i Aarhus.