Annonce

Annonce

Coop 365 discount åbner sit bud på fremtidens bæredygtige butik

Biodiversitet og bæredygtighed er tænkt ind på mange niveauer i Coops nye discountbutik, som åbner fredag.

09. august 2022
Læsetid: 2 minutter
Skitse af Coop365-butik i Hvissinge.

Med bl.a. grønt tag og eget bihotel viser Coop 365discounts nye bæredygtige butik i Glostrup, hvordan dagligvarehandlen kan bidrage til en grønnere fremtid. Illustration: Coop Danmark

Fredag kl. 07.45 byder kædedirektør Thomas Nielsen fra Coop 365discount sammen med Coop-formand Lasse Bolander velkommen til discountkædens bud på fremtidens bæredygtige butik.

Butikken har Coop 365 bygget op fra grunden i bydelen Hvissinge, som ligger i Glostrup Kommune, og der er tænkt på bæredygtighed hele vejen rundt - fra valg af bæredygtige byggematerialer og energiløsninger til design af udearealer og biodiversitet, skriver Coop i en pressemeddelelse.

Heraf fremgår det bl.a. at butikken har et såkaldt grønt tag med beplantning, som kan forsinke regnvandet. Det aflaster kloaksystemet og mindsker risikoen for oversvømmelser og fugtskader i ejendomme og kældre. Grønne tage er desuden et naturligt støjdæmpende materiale, der kan være en attraktiv løsning i områder med trafikstøj.

Grønne tiltag

Coop 365discounts bud på fremtidens bæredygtige butik er bygget efter miljøcertificeringen DGNB Guld og har:

  • Grønt tag
  • Træfacader
  • Regnvandsanlæg
  • Insekthotel
  • Ladestandere til elbiler
  • Ekstra god plads til ladcykler og cykler.
  • Optimerede køle- og varmeanlæg, der udnytter overskudsvarme
  • Ekstra fokus på frugt & grønt

Kilde: Coop

Coops klimachef Jonas Engberg, byggefolkene fra Coop Ejendomme, og arkitekterne bag butikken er også tilstede fredag, hvor de i detaljer kan fortælle om projektet og perspektiverne for fremtiden, hvor kravene til bæredygtigt byggeri formentlig kun bliver større.

Kommunikationschef Lars Aarup fra Coop oplyser, at der selvfølgelig er et økonomisk issue at tage hensyn til, når Coop bygger nye butikker, og han oplyser, at det endnu er for tidligt at svare på, om den nye butik kommer til at danne forbillede for de mange nye butikker, som Coop 365discount indretter frem mod årsskiftet.

"Vi forventer at have indrettet 200 Coop 365-butikker ved årsskiftet. De fleste butikker bliver indrettet i gamle Fakta-butikker, og nu skal vi lige først evaluere erfaringerne fra den nye butik, før vi tager stilling til, om de kommende nybygninger skal indrettes på samme måde som butikken i Hvissinge," siger Lars Aarup.

Flere artikler fra samme sektion

De gamle grøntsagssorter er i høj kurs hos kokkene i Bankdatas kantine

Hvis du tror, at en gulerod er en gulerod, kan du godt tro om igen. Det viser erfaringerne fra bistroen i Bankdata, der er ambassadørkøkken for nogle af de gamle hjemmehørende kulturplanter, som mere højtydende sorter har fortrængt fra de danske menukort.

16-04-2025 6 minutter Mere grønt,   Grøntsager,   Det Økologiske Spisemærke

Ambassadørkorps giver nyt liv til gamle grøntsagssorter

Foreningen for OriGENaler har succes med at lave
bevaringsarbejde med kniv og gaffel.

16-04-2025 4 minutter Mere grønt,   Grøntsager

Madland Festival vil samle madsystemets ypperste frontløbere

Fra 1.-4. maj inviterer Danmarks madpolitiske festival til gårdbesøg, samtaler, film, frokostpauser, fredagsbar og fejringer i og omkring København, på Stevns og i år også i Aarhus.

15-04-2025 3 minutter Events