Annonce

Annonce

Der er mistanke om, at chlorpyrifos og afarten chlorpyrifos-methyl kan skade arveanlæggene og skade hjernens udvikling hos fostre. Derfor har både Salling Group og Coop nu udfaset salget af konventionelle bananer.

Både Salling Group og Coop har nu solgt deres sidste konventionelle bananer

De to dagligvaregiganter vil undgå risikoen for at sælge frugter med sprøjtemidler, der bl.a. mistænkes for at skade udviklingen hos fostre og børn.

I november 2019 meddelte både Salling Group og Coop, at de i 2020 ville droppe salget af konventionelle bananer, som ofte indeholder chlorpyrifos og afarten chlorpyrifos-methyl.

Nu har de sat handling bag ordene. I weekenden proklamerede Salling Group via en pressemeddelelse, at den sidste konventionelle banan er solgt i føtex, Netto, Bilka og Salling Super.

"Nu vil alle forbrugere derfor kun møde økologiske alternativer af et af de mest populære og mest solgte produkt i alle Salling Groups butikker," skriver Salling Group i en pressemeddelelse.

Mandag morgen fulgte Coop trop, med en oplysning om at alle bananer i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Irma og Fakta siden årsskiftet har været økologiske.

"Vi har over de seneste år skærpet vores krav til, hvilke stoffer der må være i vores varer. Med dette tiltag markerer vi en ny milepæl for vores mangeårige arbejde med at udfase farlige stoffer," siger koncerndirektør Jens Visholm, Coop.

Risikoen ved chlorpyrifos

Beslutningen om at udfase de konventionelle bananer fulgte i kølvandet på, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, i 2019 offentliggjorde nye risikovurderinger af pesticiderne. EFSA anbefaler stofferne fjernet fra listen over godkendte sprøjtemidler, da der er mistanke om, at chlorpyrifos og afarten chlorpyrifos-methyl kan skade arveanlæggene og skade hjernens udvikling hos fostre.

Der er reelt tale om en nervegas, som virker ved at blokere signalerne i insekters nervesystem, og ifølge de årlige pesticid undersøgelser, som Fødevarestyrelsen laver, findes stofferne i hver tredje konventionelle citrusfrugt og i otte pct. af de konventionelle bananer.

Sidste år udgjorde økologiske bananer godt en tredjedel af Coops samlede banansalg. Så dette skifte på en af de mest solgte varer i dagligvarehandelen, vil løfte den samlede økologi-andel i Danmark.

”Det er godt for arbejderne i bananplantagerne i Syd- og Mellemamerika, der slipper for at håndtere sprøjtemidlerne. Og det er godt for de danske forbrugere, der nu har fuldstændig tryghed for, at der ikke er rester af pesticider i deres bananer,” supplerer CSR-chef i Coop, Thomas Roland.

Salling Group meldte allerede ud i august 2019, at koncernen ville forbyde brugen af pesticidet, der er under mistanke for bl.a. at kunne skade udviklingen hos fostre og børn, og nu har dagligvarekoncernen sat handling bag ordene

"Vi er glade for, at vi har nået det ambitiøse mål – ikke mindst fordi det er helt essentielt, at både kunderne og vi har tillid til de produkter, vi køber," fortæller Carina Jensen, der er kvalitetschef i Salling Group.

Det er ikke tilladt at benytte sprøjtemidlet chlorpyrifos i Danmark, men stoffet er godkendt i visse dele af verden, og derfor kan der være risiko for rester i importeret frugt og grønt.

Da Salling Group i sin kortlægning af brugen samt udfasningen ikke kunne få nogen garanti for, at konventionelle bananer kan leveres uden rester af det omdiskuterede sprøjtemiddel, meldte Salling Group ud, at de ville overgå til 100 pct. økologiske bananer i alle sine kæder, hvilket er sket nu.

"I vores dialog med producenterne af bananer har vi som sådan godt kunne få den garanti, at de ikke anvender disse midler, hvilket vi kræver af alle. Men for bananer sker der desværre ofte overslæb fra andres brug af pesticiderne, og det kan leverandørerne selvfølgelig ikke gardere sig imod. Derfor ønsker vi for en sikkerheds skyld kun at sælge økologiske bananer, da der her er sikkerhedsafstand til andre producenter – og dermed en langt bedre garanti," uddyber Carina Jensen om bevæggrunden for at udfase de konventionelle bananer helt.

Flere artikler fra samme sektion

Rammer hylderne næste år: Nye økologiske planteproteiner er lige så sunde som kød og mætter mere

Et nyt forskningsprojekt har banet vejen for økologiske plantebaserede fødevarer, som ernæringsmæssigt er på fuld omgangshøjde med animalske produkter. Solsikker fik en hovedrolle i projektet, og nye produkter kommer i supermarkederne i 2025.

22-11-2024 6 minutter Plantebaserede fødevarer

Her kan du købe økologiske juletræer - men du skal skynde dig

Efterspørgslen på økologiske juletræer er høj, og flere melder allerede om udsolgt. Man skal være opmærksom på faldgruber, hvis man vil have et økologisk juletræ og undgå at blive snydt.

22-11-2024 5 minutter Skovbrug og juletræer,   Forbrug,   Miljø

Forbrugerne vender tilbage og skaber fremgang for Friland A/S

Selv om antallet af slagtninger er faldet det seneste år, har Friland øget omsætningen med 46 mio. kr., og voksende priser har gjort det muligt at skrue op for afregningen til leverandørerne af økologiske grise.

22-11-2024 5 minutter Kødproduktion