Annonce

Annonce

Arla lancerer klimavenlig emballage på øko-oste

Den nye emballage på flere af Arlas oste giver en CO2-besparelse, der svarer til at køre Jorden rundt 37 gange i en personbil.

03. september 2019
Læsetid: 2 minutter
Arla-folk prøvesmager oste

En del af Arlas oste vil fremover være indpakket i mere CO2-venlig emballage. Foto: Arla

Ønsker man en ost, der er pakket ind i en mere klimavenlig emballage, skal man fremover se efter det nye CO2-logo på Arlas oste. 

Foreningen har nemlig lanceret en ny og mere klimavenlig emballage, der vil være på skære- og skiveskårne oste fra Riberhus, Klovborg og Arla ØKO, oplyser Arla i en pressemeddelelse. 

Arlas hele skæreoste vil fremover være pakket ind i en emballage, der består af 75 pct. biobaseret folie fra sukkerrør, hvilket sikrer en CO2-reduktion på 12 pct., mens de skiveskårne oste vil være pakket ind i en emballage, hvor bunden indeholder 80-85 pct. genanvendt plastik, mens toppen består af 50 pct. genanvendt plastik. Det sikrer en CO2-reduktion på 11 pct.

Den nye emballage findes i supermarkederne fra uge 35 og vil bære et logo med påskriften "CO2-reduceret emballage".

iltaget er et af de skridt, som koncernen tager mod at reducere den samlede CO2-udledning med 30 pct. inden 2030 sammenlignet med 2015 og blive CO2-neutral i 2050.. Foto: Arla

”Vi har indført et nyt CO2-logo på vores produkter for at gøre det lettere for forbrugerne at finde emballager, der er mere klimavenlige. Det gør vi, fordi vi gerne vil hjælpe vores kunder med at tage et grønnere valg,” siger Jakob B. Knudsen, der er landedirektør for Arla Danmark. 

Samlet set giver den nye emballage en CO2-reduktion på 173.000 kg om året, hvilket ifølge Arla svarer til at køre Jorden rundt 37 gange i en almindelig personbil.

Tiltaget er et af de skridt, som koncernen tager mod at reducere den samlede CO2-udledning med 30 pct. inden 2030 sammenlignet med 2015 og blive CO2-neutral i 2050.

Flere artikler fra samme sektion

Danskerne køber nu økologi for 16 mia. kr.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at detailsalget af økologiske fødevarer i 2024 voksede med 3 pct. Men trods fremgangen faldt økologiprocenten en anelse fra 11,8 pct. til 11,6 pct., da det konventionelle fødevaresalg sidste år voksede endnu hurtigere.

22-04-2025 3 minutter Dagligvarehandel

Ambassadørkorps giver nyt liv til gamle grøntsagssorter

Foreningen for OriGENaler har succes med at lave
bevaringsarbejde med kniv og gaffel.

16-04-2025 4 minutter Mere grønt,   Grøntsager

De gamle grøntsagssorter er i høj kurs hos kokkene i Bankdatas kantine

Hvis du tror, at en gulerod er en gulerod, kan du godt tro om igen. Det viser erfaringerne fra bistroen i Bankdata, der er ambassadørkøkken for nogle af de gamle hjemmehørende kulturplanter, som mere højtydende sorter har fortrængt fra de danske menukort.

16-04-2025 6 minutter Mere grønt,   Grøntsager,   Det Økologiske Spisemærke