Annonce

Annonce

ØL inviterer til nyt dialogmøde efter omdiskuteret forslag

Debatten og de mange spørgsmål om forslaget om en ny struktur i Økologisk Landsforening får nu bestyrelsen til at afholde endnu et dialogmøde.

16. februar 2021
Læsetid: 2 minutter
Tilhørere til Økologisk Landsforenings generalforsamling lytter til en taler

Økologisk Landsforening afholder den 23/2 kl. 16.30 et fjerde dialogmøde om forslaget om en ny demokratisk struktur i foreningen. Arkivfoto: Jakob Brandt

Økologisk Landsforenings bestyrelse inviterer nu til endnu et dialogmøde for at svare på spørgsmål om forslaget om en ny struktur i foreningen.

Det sker, efter at en række medlemmer af foreningen de seneste uger har sendt flere debatindlæg, der opfordrer til at udskyde forslaget til generalforsamlingen næste år, når man forhåbentlig atter kan mødes fysisk.

"Vi oplever meget stor interesse både for at debattere forslaget og for at debattere, om det overhovedet skal drøftes på den forestående generalforsamling. Vi har oplevet, at nogle ikke har opdaget de møder, der allerede har været afholdt, så derfor laver vi et til. Vi skal sikre den levende debat," siger Per Kølster, med henvisning til de tre dialogmøder der tidligere har været afholdt om forslaget.

Mødet afholdes den 23/2 kl. 16.30. Har man allerede tilmeldt sig via onlineformularen til de tidligere dialogmøder, årsmøder og generalforsamlingen, er man ikke automatisk tilmeldt det fjerde dialogmøde, og derfor bedes man sende en mail til Christina Udby Hansen, cuh@okologi.dk, hvis man ønsker at deltage.

Har man endnu ikke benyttet onlineformularen til at tilmelde sig nogen af arrangementerne, kan man via dén melde sig til det fjerde dialogmøde.

Flere artikler fra samme sektion

Økologien får et rygstød i ny politisk aftale

En ny, bred aftale vil give flere incitamenter til at omlægge til økologi. Bl.a. skal der være mulighed for økologistøtte på arealer med sprøjteforbud, hvilket ikke er tilfældet i dag.

12-04-2025 6 minutter Politik,   Tilskud,   Grøn trepart

Politikerne vil skærpe kontrollen med landbruget efter omfattende regelbrud for brugen af pesticider

Selvom der de seneste år er afsat flere midler til kontrollen med brugen af sprøjtemidler, så finder myndighederne fortsat overtrædelser i cirka 40 pct. af alle fysiske kontroller. Også sprøjtejournalerne viser omfattende regelbrud.

11-04-2025 3 minutter Pesticider

Endnu et godkendt pesticid viser sig at ende i grundvandet

Nye resultater viser, at ukrudtsmidlet propyzamid udvaskes til grundvandet i mængder over kravværdien. Miljøstyrelsen vil nu vurdere, om midlet skal forbydes eller brugen af det begrænses.

07-04-2025 3 minutter Pesticider