Annonce

Annonce

En masse smågrise står tæt i en klump

Marco Evaristti ønsker med sin nye udstilling, der bl.a. indebærer, at tre pattegrise skal sultes, rejse en debat om forholdene i den konventionelle griseproduktion. Foto: Colourbox

Kunstner giver et ultimatum med ny udstilling: Tre pattegrise vil sulte ihjel, medmindre...

Marco Evaristti ønsker at udstille danskernes dobbeltmoral, når det gælder forholdet til dyr. For hvorfor vækker det egentlig forargelse, at han vil sulte tre pattegrise, når der dagligt dør over 20.000 pattegrise, bl.a. pga. sult, i den konventionelle produktion?

Kunstneren Marco Evaristti vil med sin nye, kontroversielle udstilling diskutere dyrevelfærd i dansk griseproduktion og udstille den danske dobbeltmoral med hensyn til vores følelser for dyr. I forbindelse med udstillingen 'And now you care', der åbner i København fredag, vil man bl.a. kunne se tre levende pattegrise, som han stopper med at fodre, når udstillingen åbner kl. 17.

Kun hvis de to grupper, som han stifter på Facebook og Instagram, kan få 22.300 medlemmer, vil han fodre grisene igen, og han har fundet et hjem til dem, hvor de kan leve videre på friland, fortæller han til Go' Morgen Live på TV 2. Gruppernes navne er ikke helt afklarede, men de vil hedde noget i stil med 'Hvem passer på vores grise?', fortæller han.

"Vi har ca. 55-72 timer, indtil de dør af sult. Jeg giver dem vand, jeg drikker ikke selv vand eller spiser, indtil de dør," siger han.

Årsagen er klar:

"Jeg vil gerne have den danske befolkning til at boykotte konventionelt grisekød fra køledisken i Danmark, og med at ofre disse tre nuttede pattegrise håber jeg, at vi kan standse massedrabet. Omkring 22.000 pattegrise bliver dræbt om dagen - dræbt og ikke slagtet - og ingen tager hensyn til det. Mit spørgsmål er: Og nu tager du hensyn til det? På grund af tre pattegrise?" siger han til TV 2, med henvisning til udstillingens titel 'And now you care'.

Dyrenes Beskyttelse vil politianmelde

Hvis nogen ønsker at gøre en ende på deres lidelser, ligger der en boltpistol klar. På den måde ønsker Marco Evaristti at gøre opmærksom på den død og lidelse, der re forbundet med moderne svineproduktion.

Da journalisten spørger ham om risikoen for at komme i fængsel på grund af dyremishandling, svarer han, at han er bekendt med risikoen, men at alle konventionelle svineproducenter dermed også bør komme i fængsel, fordi over 22.000 pattegrise dagligt dør i staldene, og flere af dem sulter ihjel.

Dyrenes Beskyttelse oplyser, at foreningen vil holde nøje øje med pattegrisene, der risikerer at sulte ihjel.

"Det vil blive politianmeldt, når vi vurderer, at grisene udsættes for lidelse i et omfang, så det er i strid med lovgivningen," siger dyrlæge og chefkonsulent Birgitte Iversen Damm til Ritzau.

Hans Christian Gæmelke, formand, Landbrug & Fødevarer, Sektor for Gris, bryder sig heller ikke om, at Marco Evastti har i sinde at sulte de tre grise og siger, at det ikke er den tilgang, man har i erhvervet:

"Der er jo ingen landmand, der står op hver morgen for at aflive sine grise. Han står op for hver evig eneste dag for at sikre, at de overlever, fuldstændig som vi har gjort det i lang tid, og vi er godt med på, at vi hver dag skal gøre det endnu bedre, end vi gjorde i går, så det arbejder vi selvfølgelig på i branchen, og vi er på vej et rigtig godt sted hen. Man skal huske, at den her pattegrisoverlevelse prøver vi at sikre, uanset om det er en konventionel, økologisk eller biodynamisk produktion, og om det er hobbydyr eller ej," siger han i Go' Morgen Danmark.

Læs også Økologisk Nus længere interview med Marco Evaistti, som vi bragt i går, torsdag.

Flere artikler fra samme sektion

For første gang har regeringen anvist en vej mod, at Danmark når sit klimamål - det er til dels takket være den grønne trepart

Med den grønne treparts aftale for landbrugets udledninger har regeringen for første gang anskueliggjort, hvordan man vil nå 2030-klimamålet, vurderer Klimarådet.

27-02-2025 6 minutter Klima,   Politik

Ved at fjerne moms på grønt og øge den på kød kan vi spare 170.000 menneskeliv om året

Fordelene ved at gøre frugt og grønt billigere og samtidig kød dyrere er længere levetid, et mere klimavenligt forbrug og besparelser i milliardklassen. Det viser et nyt studie, som bl.a. Københavns Universitet har bidraget til.

26-02-2025 4 minutter Kost & ernæring,   Forskning,   Klima

Tidligere fødevareminister Rasmus Prehn bliver ny direktør i Økologisk Landsforening

Det bliver den tidligere fødevareminister Rasmus Prehn, der tiltræder som ny adm. direktør i Økologisk Landsforening - og han vil have økologien tilbage øverst på den politiske dagsorden.

24-02-2025 6 minutter Økologisk Landsforening