Annonce
Annonce
Landmand forsøger sig med ukrudtsfri majs
Majs sået direkte i rug skal spare omkostningerne til ukrudtsbekæmpels

Rug som dækafgrøde er valgt, fordi den har et langt og kraftigt strå, der dækker godt af for ukrudtet. Foto: Erik Kristensen
Af: Erik Kristensen, økologikonsulent i ØkologiRådgivning Danmark
»Så er det gjort,« var Jan Pedersens bemærkning, da vi mødte hinanden i den nyfremspirede majsmark ved Års.
Majs sået direkte i rug. Ideen er at spare omkostningerne til ukrudtsbekæmpelse, der på egnen både omfatter, strigling, brænding og radrensning. Så der er kroner at spare, hvis det lykkes af få en nogenlunde høst i hus.
Udfordringen er at få rugen til at blive liggende fladt på jorden, og derfor har vi ventet på, at rugen skulle ændre sit kemiske kodeks med blomstringen og forlade sin vegetative fase. Rugen er tromlet med en knivtromle forsøgsvis både før og efter såning.
Henriks Markservice har sået majsen med deres helt almindelige Gaspardo skiveskærsmaskine.
Hvor rugen endnu ikke var tromlet, fik maskinen langt bedre jordkontakt, mens det vil kræve yderlig påsætning af fjedre på skiveskærene, hvis såning i tromlet rug skal lykkes optimal.
Også muligheder i andre arter
At rugen blev lagt ned efter såning, har ikke påvirket fremspiringsprocenten i det lille forsøg. Henrik pointerer, at metoden kræver et jævnt såbed i efteråret, og at gyllespor kan være et problem. Og Jan Pedersen glæder sig over, at hans kvæggylle nu er omsat og klar til majsen.
Rug som dækafgrøde er valgt, fordi den har et langt og kraftigt strå, der dækker godt af for ukrudtet, men landmand, maskinstation og konsulent er enige om, at der også må være muligheder i andre arter.
Tromling af rug blev for at spare de 50 kg gas, majsen hidtil har kostet på CO2 fronten, egentlig skrevet ind i Jan Pedersens klimahandlingsplan for et par år siden. Nu må det lille forsøg vise, om det forsat skal være en del af strategien hos Jan Pedersen.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.