Annonce

Annonce

Minivådområde på en landbrugsmark

338 landmænd og lodsejere har søgt om tilskud til at anlægge minivådområder. Samlet ventes projekterne at give en reduceret kvælstofudledning på ca. 158 ton per år. Foto: Colourbox

Stor interesse fra landmænd får minister til at åbne pengepungen

Interessen for at anlægge minivådområder er så stor, at fødevareministeren afsætter flere midler til ansøgerne.

Oprindeligt var der afsat godt 115 mio. kr. til de landmænd og lodsejere, der vil anlægge minivådområder, men på grund af den massive interesse har fødevareminister Mogens Jensen (S) nu afsat yderligere 60,6 mio. kr., så det samlede beløb inkl. nationale og overskydende midler ender på 193,1 mio. kr.

Det betyder, at alle ansøgninger, der opfylder kravene, kan imødekommes, skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

"Vi har stærkt brug for minivådområder, for det er et vigtigt middel til at forbedre vandmiljøet. Derfor er det fantastisk, at der er så mange landmænd, der er klar til at trække i kedeldragterne og yde en ekstra indsats for vores fælles vandmiljø," siger Mogens Jensen.

Pengene kommer hovedsageligt fra EU's Landdistriktsprogram, mens den danske statskasse har bidraget med 17,5 mio. kr.

338 landmænd og lodsejere har søgt om tilskud til at anlægge minivådområder - heraf har 11 af dem ansøgt om at anlægge det med filtermatrice. Et minividområde med filtermatrice reducerer kvælstof- og fosforudledningen endnu mere effektivt og fylder mindre end et område uden filtermatrice. Til gengæld kræver det store mængder træflis. 

De landmænd og lodsejere, som får godkendt ansøgningen, vil få dækket alle udgifter i forbindelse med etableringen. Vedkommende har to år til at få gennemført projektet, og minivådområdet skal bestå i mindst ti år.

Samlet ventes projekterne at give en reduceret kvælstofudledning på ca. 158 ton per år. 

Flere artikler fra samme sektion

Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort

ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.

Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige

Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.

20-11-2024 7 minutter Næringsstoffer,   Klima,   Bæredygtighed,   Biodiversitet

Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.

13-11-2024 7 minutter Klima