Annonce

Annonce

Minivådområde på en landbrugsmark

338 landmænd og lodsejere har søgt om tilskud til at anlægge minivådområder. Samlet ventes projekterne at give en reduceret kvælstofudledning på ca. 158 ton per år. Foto: Colourbox

Stor interesse fra landmænd får minister til at åbne pengepungen

Interessen for at anlægge minivådområder er så stor, at fødevareministeren afsætter flere midler til ansøgerne.

Oprindeligt var der afsat godt 115 mio. kr. til de landmænd og lodsejere, der vil anlægge minivådområder, men på grund af den massive interesse har fødevareminister Mogens Jensen (S) nu afsat yderligere 60,6 mio. kr., så det samlede beløb inkl. nationale og overskydende midler ender på 193,1 mio. kr.

Det betyder, at alle ansøgninger, der opfylder kravene, kan imødekommes, skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

"Vi har stærkt brug for minivådområder, for det er et vigtigt middel til at forbedre vandmiljøet. Derfor er det fantastisk, at der er så mange landmænd, der er klar til at trække i kedeldragterne og yde en ekstra indsats for vores fælles vandmiljø," siger Mogens Jensen.

Pengene kommer hovedsageligt fra EU's Landdistriktsprogram, mens den danske statskasse har bidraget med 17,5 mio. kr.

338 landmænd og lodsejere har søgt om tilskud til at anlægge minivådområder - heraf har 11 af dem ansøgt om at anlægge det med filtermatrice. Et minividområde med filtermatrice reducerer kvælstof- og fosforudledningen endnu mere effektivt og fylder mindre end et område uden filtermatrice. Til gengæld kræver det store mængder træflis. 

De landmænd og lodsejere, som får godkendt ansøgningen, vil få dækket alle udgifter i forbindelse med etableringen. Vedkommende har to år til at få gennemført projektet, og minivådområdet skal bestå i mindst ti år.

Samlet ventes projekterne at give en reduceret kvælstofudledning på ca. 158 ton per år. 

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet