Annonce

Annonce

Bjarne Hansen og Michael Tersbøl står i marken og diskuterer gulrust med en erfagruppe

Bjarne Hansen, Skovsgaard (t.v.), og Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark, diskuterer gulrust og udbytte med de øvrige medlemmer af erfa-gruppen. Foto: Karen Munk Nielsen

Skovsgaard Gods høster mel, gryn og øl

Containertørreri og en lejet soldrenser skal sikre kvalitet og gode salgspriser på det økologiske Skovsgaard Gods. Fynsk erfagruppe besigtigede maltbyg, spelt, rug, Ølandshvede og grynhavre en sidste gang, inden høst.

kke mindre end seks forskellige kornarter skal i år gennem mejetærskeren på Skovsgaard Gods. Landbrugets leder og administrator, Bjarne Hansen, satser massivt på specialkorn til konsum i en markdrift, som er udfordret af mangel på gødning og vel rigeligt med frø- og rodukrudt. Det lyder som et paradoks, men der er en plan.

Den fortalte Bjarne Hansen om, da en nyoprettet fynsk erfa-gruppe anført af Michael Tersbøl fra ØkologiRådgivning Danmark i begyndelsen af juli mødtes på Skovsgaard, der inspirerer med virkelyst og nye initiativer i markdrift og afsætning.

”Vi har lejet en mobil soldrenser af Gl. Buurholt, så vi kan lave en solid frarensning af ukrudtsfrø og småkerner, inden kornet tørres ned i containere,” forklarede Bjarne Hansen, der overtog driften af Danmarks Naturfredningsforenings gods for et par år siden.

Særligt tidsel- og oliefrø er et problem, fordi de først er lagerfaste ved 9 pct. vand, så dem vil han have væk. Frarenset korn kan han bruge som foder til godsets besætning af får og gamle danske kvægracer.

Godsets lade er tæt pakket med lukkede containere, der står klar til at modtage og tørre de mange forskellige slags korn og bælgsædsafgrøder. Det er specialiteter som vårspelt og Ølandshvede til mel, Dådyrhavre fra Livø til gryn og Langelandsk Maltbyg til produktion af godsets egen øl. 

Lokal byg til øl, gin og whisky

Til trods for at maltbyggen ikke har fået gødning, er det en af de afgrøder, der står godt i år på den stive langelandske lerjord.

”Den er også god til andet end øl. Man kan bruge den til whisky og gin – og selvfølgelig til foder, hvis maltkvaliteten ikke holder,” sagde Bjarne Hansen om sorten, der er blevet opformeret i Thy.

I andre marker står det knap så godt til. Der er overraskende meget meldug i dådyrhavren, som ellers ikke er særlig tæt, og triticalen er her som mange andre steder ramt af gulrust. Erfagruppens landmænd var dog enige om, at det ikke er i katastrofal grad. Der skal nok blive et udbytte.

Over for triticalen står en pæn vinterrug, men Bjarne Hansen høster ikke med øjnene.

”Rug har det med at skuffe, mens triticale overrasker den anden vej. Til gengæld bliver der masser af rughalm, som også tæller med i regnskabet,” konstaterede Bjarne Hansen, der sidste år blev tilbudt 87 øre pr. kg presset rughalm til Holland.

Efterafgrøde skal sås direkte i stubben

Vinterbyggen er næsten høstklar. Det er en afgrøde, Bjarne Hansen har dyrket alle år med godt resultat. Planterådgiver Michael Tersbøl anbefalede topsorterne Meridian og Valerie.

”Meridian er seksradet og Valerie toradet, og der er økologisk udsæd på markedet. Der findes faktisk også en vinter-maltbyg. En særlig fordel ved vinterbyg er, at I kan etablere en efterafgrøde ekstra tidligt,” sagde han.

Bjarne Hansens plan er at sætte en kort stub og så en blanding af olieræddike, rug og honningurt direkte i stubben med sin Väderstad.

”Jeg vil gerne have efterafgrøder, men det er svært at lave et såbed i så stiv jord på denne årstid, og det er jo også et spørgsmål om tid og penge,” konstaterede han.

Biogas-gylle i bytte for græs

For at komme ukrudtet til livs og ikke mindst en velvoksen tidselbestand, kører han om foråret afgrøderne igennem med den svenske Combcut, der ’kæmmer’ kornet for ukrudtsplanter med tykkere og stivere stængler end kornets blade. Ifølge Bjarne Hansen er ukrudtstrykket nu stille og roligt på vej ned.

Bjarne Hansen bruger den såkaldte Combcut til at holde ukrudtstrykket nede.. Foto: Michael Tersbøl

Problemet med manglende adgang til gødning forsøger han at løse ved et biogasanlægs mellemkomst. Han har meldt sig som leverandør af græs til Nature Energys fynske anlæg, hvor han kan på mere kvælstof retur, end han leverer.

Erfagruppen havde fokus på planteavl, men inden markturen sluttede, skulle deltagerne se godsets nye tiltag, som Bjarne Hansen venter sig meget af: grøntsager. 10 ha med hokkaido, porrer, pastinak, kartofler og rødbeder, men går det godt, forventer han allerede næste år at fordoble arealet.

”Vi har maskiner nu til 20 ha. Det er ordreproduktion til Dansk Cater A/S, og det er et godt udgangspunkt for at lave et pænt dækningsbidrag på et relativt lille areal,” sagde Bjarne Hansen.

Flere artikler fra samme sektion

Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort

ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.

Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige

Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.

20-11-2024 7 minutter Næringsstoffer,   Klima,   Bæredygtighed,   Biodiversitet

Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.

13-11-2024 7 minutter Klima