Annonce
Annonce
Siden januar har Filip Mark Friis været ejer af Holmsgårds 120 malkekøer og 100 ha, mens yderligere 120 ha er forpagtet. Foto: Karen Munk Nielsen
Rådgivning og et godt CV banede vejen i banken
Det hjælper at være velforberedt, når man skal ud at låne penge til en gård. Det ved Filip Mark Friis, som gennem projektet 'Grønt Generationsskifte' blev udfordret og fik sparring ved overtagelsen af forældrenes landbrug.
Det er ikke penge, der tynger i baglommen, da Filip Mark Friis sidste efterår lander en aftale med en lokal sparekasse om at finansiere købet af forældrenes økologiske kvæggård ved Hellevad i Sønderjylland.
Hans opsparing er mere end forduftet under finanskrisen. Til gengæld er den nu 34-årige landmand rig på uddannelse og erfaringer med at lede store landbrug og med iværksætteri i udlandet. Og så er han godt forberedt.
Filip Mark Friis’ overtagelse af gården Holmsgård er en af succeshistorierne om generationsskifte i landbruget. Historierne om unge landmænd, der får nej og møder urealiserbare krav til egenkapital hos pengeinstitutterne, er mange, men Filip Friis har med egne ord mest mødt ja. Han har faktisk flere finansieringsmuligheder at vælge mellem, da han og forældrene i efteråret 2018 er klar til at sætte deres underskrifter på slutsedlen.
»Man hører mest om problemerne, men jeg synes ikke, det har været svært. Min fars og min bank sagde dog direkte, at de ikke ville generationsskifte en økonomisk sund bedrift,« fortæller Filip Mark Friis om forløbet, der resulterede i, at han skiftede til et andet pengeinstitut.
Siden januar har han været ejer af Holmsgårds 120 malkekøer og 100 ha, mens yderligere 120 ha er forpagtet. Hans far arbejder nu som ansat på gården.
»Vi var helt enige om, at det skulle være et clean cut. Vi er meget forskellige, og vi har set for mange eksempler på I/S’er, der ender i problemer,« siger Filip Mark Friis.
Udfordrende rådgiver
Undervejs i processen har han fået rådgivning gennem projekt Grønt Generationsskifte, der bistår landmænd med at forretningsudvikle og generationsskifte bæredygtige ejendomme. I praksis sker det i samarbejde med rådgivere fra Sagro og ØkologiRådgivning Danmark.
Om Filip Mark Friis
- 34 år, gift og far til et barn
- Uddannet faglært landmand og jordbrugsteknolog
- Praktik i Zambia og Rusland
- Arbejdet som efterskolelærer og som driftsleder i Slovakiet, Kroatien og Litauen. Iværksætter i Uganda
- Bestyrelsesmedlem i Naturmælk, medlem af gårdråd
»Her mødte jeg en økonomirådgiver, der virkelig kunne udfordre mig. Han holdt processen i sporet, og jeg ville ikke have kunnet lave et så gennemarbejdet og kommunikerbart materiale uden ham,« siger Filip Mark Friis, der er uddannet jordbrugsteknolog og egentlig føler sig på hjemmebane, når det gælder økonomi.
»Han udfordrede mig bl.a. på prissætningen af gården. Det er sindssygt svært at forhandle med sin egen far, og jeg var tit splittet. Når jeg sad hos rådgiveren, syntes jeg, jeg skulle forsvare min fars interesser, og når jeg kom hjem, forsvarede jeg rådgiverens synspunkter, men alt i alt har det nok været medvirkende til, at vi har fundet den rigtige pris. Jeg har hverken købt dyrt eller billigt, og det har jeg det godt med. Begge parter skal være tilfredse med handlen,« siger Filip Mark Friis, der også har to brødre, som han er opmærksom på, skal behandles fair.
Low cost med moderne teknologi
I forbindelse med overtagelsen har han skiftet to gamle malkerobotter ud med nye og mere effektive. Desuden har han leaset en vogn til frisk græsfodring og yderligere en vandingsmaskine. Kun halvdelen af jorden anvendes til foderproduktion, og det giver plads til at udvikle markdriften med salgsafgrøder som stivelseskartofler og maltbyg.
»Der er ikke økonomi til store armbevægelser, så derfor leaser jeg helt bevidst, hvor jeg kan. Investeringen i malkerobotter er jeg nu sikker på, betaler sig hjem, fordi de kan levere mange flere produktionsdata end de gamle,« forklarer Filip Mark Friis.
Om Holmsgaard
- 120 malkekøer, DH-besætning som nu krydses med Jersey og RDM
- 220 ha, halvdelen lejet
- Foderproduktion, 18 ha stivelseskartofler, 40 ha maltbyg
- Ambitioner: bæredygtig profil, al foderprotein høstet inden for 10 km, udvikling af nye kvalitetsprodukter
Hans mål er en forrentning af investeringen på seks procent og at høvle bankgælden af hurtigst muligt for at opnå større frihed.
»Ydelsen er 10.500 kg EKM, og den behøver ikke stige. Jeg vil hellere styre omkostningerne stramt med højere selvforsyning og bedre sædskifter. Fremstillingsprisen på mælk skal ligge under 2,80 kr., og det er mit mål og ambitionen i budgettet at lande den på 2,50 kr. Det ser fornuftigt ud allerede, og jeg føler mig sikker på, at seks procent er et realistisk mål.«
Verden rundt som landmand
Filip Mark Friis vurderer selv, at hans alder har været en fordel ift. at skaffe finansiering til købet af gården. Hertil kommer et solidt CV med ansættelser og ledelsesansvar på flere store bedrifter i Litauen, Slovakiet og Kroatien. Kærligheden førte ham også til Uganda, hvor han i et par år opbyggede et lille yoghurt-mejeri og en græskarproduktion til babygrød til flygtningelejre.
»Jeg skal altid have gang i noget, og har jeg ikke et arbejde, skaber jeg det selv. Det var tilfældet i Uganda, hvor jeg etablerede mejeriet i et køkken og solgte yoghurten fra budcykler,« fortæller en storsmilende Filip Mark Friis, hvis ugandiske kæreste i 2016 fulgte med ham til Danmark.
»Mange siger til mig, at Holmsgaard er for lille til mig, men jeg har set verden, og det er fint at få lidt ro på. Jeg vil gerne udvide mælkeproduktionen på et tidspunkt, men lige nu synes jeg, økologien i sig selv er en god udfordring. Jeg har oplevet den produktion, vi skal konkurrere med, hvis vi laver bulk. Den konkurrence ønsker jeg ikke at være en del af,« konstaterer en glad, nyslået ejer af Holmsgaard.
Om Grønt Generationsskifte
Økologisk Landsforening gennemfører i disse år projektet 'Grønt Generationsskifte'. Formålet er at styrke forretningsudvikling og generationsskifte i det økologiske landbrug samt at uddanne unge landmænd til at interessere sig for og drive de økologiske gårde i fremtiden.
Projektet gennemføres fra 2017 til 2019 i samarbejde med ØkologiRådgivning Danmark, SAGRO og Landboungdom.
Formål: At udvikle et koncept for, hvordan trængte landbrug kan revitaliseres og gøres økonomisk bæredygtige, så arbejdspladser og familier forbliver på landet.
Aktiviteter: Screening af ejendomme, rådgivning om forretningsudvikling og generationsskifte, mentorordning for nye økologer, undervisningspakker til landbrugsskoler.
Der er arbejdet med forretningsudvikling på 10 ejendomme og med generationsskifte for 11 købere og 37 sælgere.
Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug.
Læs mere på okologi.dk
Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.