Økologiske husdyrproducenter: Her er vores velfærdsudfordringer

Der er ikke mange sekunders betænkningstid, før Lars Bredahl, formand for Økologisk Landsforenings Æg- og Fjerkræudvalg, peger på den største velfærdsmæssige udfordring i hans produktionsgren lige nu.

»Vores ubetinget største udfordring er at undgå fjerpilning. Nogle vil måske se på hønerne og sige, at de bare er lidt pjuskede og plukkede, men det er altså en adfærd, vi ikke vil se i den økologiske produktion,« siger Lars Bredahl til Økologisk Landbrug, der har ringet til fire udvalgsformand i ØL, som repræsenterer hhv. kød-, svine-, mælke- og æg- og fjerkræproduktionen, for at spørge dem, hvad deres største dyrevelfærdsudfordring er lige nu.

Lars Bredahl forklarer, at ægproducenterne indtil for få år siden faktisk havde fået reduceret problemet markant, men at man de seneste par år er begyndt at se problemet vende tilbage, uden at man egentlig har en endegyldig forklaring på årsagen.

»Men det er en form for stress-symptom. Vi kigger meget på foderet, for at se om det kan gøre en forskel, men der er mange faktorer, som kan udløse det. Vi har lidt rigeligt med pillede flokke, og det er ubetinget vores største fokus, for en pillet høne er ikke en super god høne,« uddyber Lars Bredahl.

Dyreværnsorganisationerne World Animal Protection (WAP) og Dyrenes Beskyttelse (DB) anbefaler begge, at forbrugerne køber økologisk, fordi dyrevelfærden grundlæggende er højere her end i den konventionelle produktion, men begge organisationer advarer også mod en tendens til mere intensivering i økologien.

En tendens, som Lars Bredahl godt kan genkende. Hønerne i økologien er avlet til den konventionelle produktion og lægger derfor mange æg, samtidig med at de har et relativt lavt foderforbrug.

»Avlsmæssigt er det gået rigtig stærkt over årene. Hønerne er utroligt effektive og meget følsomme over for udsving i foderkvaliteten. Mit ønske er, at vi kan få nogle dyr, som er lidt mere modstandsdygtige over for disse udsving, så vi får dyr, der lægger knap så mange æg, men så kan de måske lægge æg i længere tid,« siger han og fortæller, at han forsøger at presse avlsselskaberne til at avle racer, der er er bedre egnet til den økologiske produktion.

Ko-kalv-problematikken

Finn Tang, der er formand for ØL’s Mælkeudvalg, ser gerne, at sundheden hos malkekøerne generelt bliver øget.

»Det, vi skal have fat på nu og her, er mere fokus på yversundheden, så vi kan få nedbragt brugen af penicillin, og det kan vi kun ved at arbejde med fravær af sygdomme. Vi skal have endnu sundere dyr, og det får vi bl.a. ved at give dem mere plads og ved at udveksle viden og erfaringer på staldskoler, som eksempelvis Thise og ØRD afholder,« siger Finn Tang.

Han ser desuden frem til resultaterne fra de igangværende undersøgelser om adskillelsen af ko og kalv, for det er en problematik, der har fået større fokus de seneste år, og som både WAP og DB fremhæver som en udfordring.

Til gengæld vurderer han, at han og kollegerne har fået nedbragt problemerne med reduceret klovsundhed:

»Jeg synes, at vi efterhånden har lært at håndtere det danske vejr. Det er meget sjældent, at jeg har oplevet de store problemer. For nogle år siden var der drivgange, som ikke var i den stand, de skulle være i, men fordi besætningerne i dag er så store, har man simpelthen ikke råd til at lade køerne gå et sted, hvor de får dårlige klove.«

Forskellige tolkninger

Carsten Sørensen, der er formand for Kødudvalget, kan ikke pege på en konkret presserende velfærdsudfordring i hans produktionsgren.

»Dyrene går ude i lang tid, mor og kalv går sammen længe, indtil der kommer en ny kalv, og sådan er det mange steder. Jeg synes ikke, der er en fællesnævner, hvor man kan sige, at vi skal gøre noget bestemt anderledes. Når vejret bliver godt igen, skal mine dyr ud. De lever et frit liv. Der, hvor vi er mest udfordrede, er tolkningen af loven om hold af husdyr. For eksempel skal dyrene have adgang til læ og ly, men hvornår er noget læ og ly? Og er skoven med de bløde nåle og blade bløde nok til at ligge i? Det tolkes forskelligt, alt efter hvilken dyrlæge der kommer, og det kan vi ikke være tjent med,« siger Carsten Sørensen.

Han nævner også, at han gerne vil i dialog med Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening om, hvorvidt der er nogle steder i produktionen, som de ser problemer og løsninger i.

Sænket dødeligheden

For griseproduktionens vedkommende er der ikke nogen specifik velfærdsudfordring, der er særligt presserende lige nu, siger Randi Vinfeldt, formand for Svineudvalget i Økologisk Landsforening.

»Vi arbejder løbende med de små og store problematikker. Vi er hele tiden optagede af at få sænket pattegrisedødeligheden og forekomsten af fravænningsdiarré samt at få beriget udearealerne. Og når halebider optræder, sker det sporadisk – det er ikke et generelt problem. Når det sker, er det ved en enkelt producent, som så forsøger at finde ud af, hvad der har udløst det. Folk er gode til at tage hånd om det og få gjort noget ved det,« siger hun.