Annonce
Annonce
Fra næste år skal alle økologer have mindst 20 pct. kvælstoffikserende hovedafgrøder i sædskiftet. Foto: Karen Munk Nielsen
Økologer mangler afklaring af nye sædskiftekrav
Skærpede krav for sædskiftet på økologiske bedrifter træder i kraft allerede efter nytår. Alligevel er retningslinjerne endnu ikke klar.
Nye regler, der indeholder skærpede krav for sædskiftet hos økologiske landmænd, træder i kraft fra årsskiftet, men regelgrundlaget er endnu ikke endeligt vedtaget. Landbrugsstyrelsen skriver, at den nye vejledning om økologisk jordbrugsproduktion først bliver klar i starten af december – altså kun en måned før de nye regler skal efterleves.
”Landmændene har haft travlt med at høste og så. Det er først nu, at de begynder at planlægge efter de nye sædskiftekrav, for når man ikke kender reglerne, så er det ikke nemt at forholde sig til,” siger Peter Mejnertsen, der er økologichef hos landets største rådgivningscenter Velas.
De nye sædskiftekrav er statsregler som en del af EU's økologiforordning. Landbrugsstyrelsen har sendt et foreløbigt udkast i høring, hvor der er lagt op til, at mindst 20 pct. af omdriftsarealet skal bestå af kvælstoffikserende hovedafgrøder. Derudover skal mindst 50 pct. af det samlede areal dyrkes med kulstoflagrende afgrøder, f.eks. græs og efterafgrøder. Det gælder for alle økologiske bedrifter uanset størrelse.
Udkast er mangelfuldt
Udkast til de nye sædskiftekrav
På økologiske bedrifter skal der fra 1. januar 2022 indgå bælgafgrøder i sædskiftet, som svarer til 20 pct. af arealet med hovedafgrøder i omdrift. Bælgafgrøder defineres af Landbrugsstyrelsen som herunder:
- En afgrøde, der udelukkende består af sorter fra ærteblomstfamilien.
- En blanding af korn og storfrøede sorter fra ærteblomstfamilien, hvor sidstnævnte udgør mindst 50 pct. af frøene i blandingen
- Kløvergræs, hvor der indgår småfrøede bælgplanter med mindst 15 pct. af frøvægten
På økologiske bedrifter skal mindst 50 pct. af det indberettede produktionsareal bestå af kulstoflagrende afgrøder fra 1. januar 2022. Kulstoflagrende afgrøder er:
- Græs og græsblandinger, både permanent og omdrift
- Efterafgrøder og udlæg af græs og græsblandinger
- Energiafgrøder, skovkulturer, frugttræer og -buske med bunddække af græs (juletræer, remisser og læhegn kan også tælle med, hvis det indberettes som økologisk areal)
Peter Mejnertsen havde gerne set, at efterafgrøder kunne tælle med under kravet om de 20 pct. kvælstoffikserende afgrøder, da sædskiftet ellers risikere at blive for låst hos mange landmænd. Derudover mener han ikke, at det giver mening, at bælgplanteandelen i kløvergræsblandinger opgøres efter frøvægten.
”Det er tåbeligt at gå ud fra frøvægt. Det er etableringen, og hvordan man passer på afgrøden, der betyder noget for kløverandelen. Hvis man sår i to centimeters dybde, så er 80 pct. af frøene tabt. Så er det ligegyldigt, hvor mange kilo, man sår,” siger han og tilføjer, at frøvægten heller ikke bør være afgørende, idet kløverfrø vejer mindre end græsfrø.
Peter Mejnertsen oplever flere mangler i udkastet til de nye regler. Det fremgår for eksempel ikke, om rød- og hvidkløver til frø bliver defineret som kvælstoffikserende hovedafgrøde i reglerne.
”Det lader ikke til at være afklaret. Jeg kan være bange for, at det ender med ikke at tælle med. Det er selvfølgelig et udkast, men jeg synes ikke, at man har nået at tænke sig om,” siger han.
Udover sædskiftekravene kommer der også nye dokumentationskrav for modtagelse af ikke-økologisk husdyrgødning.
Det er eksempelvis ikke længere tilladt at afgive økologisk gødning og erstatte det med ikke-økologisk husdyrgødning, medmindre det sker i forbindelse med levering til biogas, eller at der er en fagligt begrundet årsag. Man skal samtidig kunne dokumentere, at man har forsøgt at finde økologisk gødning, før man modtager ikke-økologisk husdyrgødning.
Flere artikler fra samme sektion
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.
Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg
Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.