Øko-konsulent: Sådan kan man redde afgrøderne fra oversvømmelse

Flere landmænd er hårdt ramt af vinterens vilde vandmængder, der har lagt marker under vand.

Vandmængderne får dog ikke økologikonsulent Jesper Fog-Petersen til at bekymre for udbytterne senere på året.

"Det er ikke anderledes end år, hvor der har været sen frost, eller har ligget sne på markerne. Det kan måske betyde, at man skal så lidt senere end ellers,” siger Jesper Fog-Petersen, som blandt andet har specialiseret sig i jordbund, hydrologi og afvanding.

Han vurderer, at det er muligt at så inden længe, hvis det ellers holder tørt.

Regnen får størst konsekvenser på marker, som ligger lavt, og hvor der er sået vintersæd, som har ligget under vand i lang tid. Her kan det blive nødvendigt at så dele eller hele marker om, mener han. Men fordi vinteren har været lun, er vintersæden generelt længere fremme, end normalt.

Selvom regnmængderne ikke behøver at have konsekvenser for udbyttet i år, så kan vi med klimaforandringerne forvente mere regn i de kommende år.

Jesper Fog-Petersen understreger, at der er flere tiltag, som landmændene selv kan gøre for at sikre deres afgrøder i fremtiden.

Først og fremmest peger han på, at man skal overveje, om man overhovedet skal så på lavtliggende arealer, eller om man skal tage dele af jorden ud af drift til at opsamle vandet.

"Vi sår i dag på lavtliggende arealer, hvor man ikke ville have sået tidligere, så det er naturligt, at nogle områder bliver oversvømmet, siger Jesper Fog-Petersen.

Dernæst skal vandets vej væk fra marken være sikret. Man skal oprense brønde, grøfter og dræn, så vandet kan komme væk, og så skal drænenes størrelse opdateres til de vejrforhold, vi har i dag.

”Det er vigtigt, at de dræn, der er i markerne, kan rumme de mængder vand, der kommer. Hvis man har gamle lerdræn i sin mark, kan de have for lille kapacitet i forhold til det mængder regn, vi ser i dag, og nogle kan helt være faldet sammen,” siger han.

Det er derfor vigtig at få skiftet sine dræn ud. Hvis dræn og brønde er i orden, men vandet fortsat ligger længe på markerne, så kan det være, at jorden gennem tiden er blevet komprimeret af de stadig større maskiner, vi bruger, i landbruget, også kaldet traktose.

”Hvis det er tilfældet, skal jorden grubbes, men man kan også så planter med store rødder som lucerne eller vinterraps og raps, som har pælerødder. Det gør naturligt vandets nedtrængning i jorden nemmere og vil desuden være til gavn for planternes roddannelse og vækst,” konkluderer Jesper Fog-Petersen.