Annonce
Annonce
Nye naturmål skal gøre det klart, hvilke særlige arter og naturtyper, der er i området, hvilke rammer der er for naturplejen, hvad der er af eksisterende og potentielle naturværdier samt oplyse om andre vigtige hensyn som friluftsliv, kulturhistorie og landskab. Foto: Irene Brandt-Møller
Naturmål skal skærpe fokus på særlige arter på statens naturområder
For at sikre, at dyreholderne er godt oplyst om, hvordan deres dyr bedst hjælper naturen, har Naturstyrelsen nu udviklet nye naturmål.
Langt de fleste af de græssende dyr tilhører private forpagtere, der på de enkelte naturområder indgår aftale med Naturstyrelsen om, hvordan naturområderne skal græsses.
For at sikre, at dyreholderne er godt oplyst om, hvordan deres dyr bedst hjælper naturen, har Naturstyrelsen nu udviklet nye naturmål. De skal gøre det klart, hvilke særlige arter og naturtyper, der er i området, hvilke rammer der er for naturplejen, hvad der er af eksisterende og potentielle naturværdier samt oplyse om andre vigtige hensyn som friluftsliv, kulturhistorie og landskab.
Naturstyrelsen har hentet inspiration til de nye naturmål rettet mod forpagtere fra et projekt, som Seges har gennemført i 2018.
Naturstyrelsen har udviklet den nye model for naturmål med inspiration af dette arbejde, som styrelsen har afprøvet på de statslige naturområder på tværs af landet i løbet af 2019. Modellen med naturmål tages blandt andet i brug, når styrelsen sender forpagtninger af naturområder i udbud, så potentielle forpagtere dér kan se, hvorfor der stilles specifikke vilkår i forpagtningsaftalen.
Naturstyrelsen udarbejder fremadrettet naturmål for de konkrete naturområder i takt med, at forpagtningsaftalerne udløber og skal i udbud.
Naturmål
- Naturmål skal på sigt omfatte alle styrelsens lysåbne naturarealer som omfattes af forpagtnings- eller græsningsaftaler.
- Naturmål er et dokument der indeholder de konkrete naturmål for det enkelte areal. Naturmål tager udgangspunkt i arealets tilstand, der fastlægges en målsætning for arealet og endelig vælges virkemiddel. Det konkrete areal forvaltes desuden under hensyntagen til friluftsliv, kulturhistorie, landskab mv.
- 56 pct. af de arealer, Naturstyrelsens forvalter, er udpeget som Natura 2000-områder. I disse internationalt beskyttede områder afstemmes naturmål med de gældende Natura 2000-planer, -handleplaner og -plejeplaner.
Kilde: Naturstyrelsen
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.