Annonce

Annonce

Køer løber mod græsmark ved Økodag hos Mads Helms.

Økologer, som vil være værter for Økodag 2024,kan hente inspiration og dele erfaringer med garvede værtspar på to værtsmøder. Foto: Jakob Brandt

Næste år danser køerne for 20. gang til Økodag – skal du være vært?

Økologisk Landsforening afholder to værtsmøder for at finde værter til Økodag 2024 d. 14. april. Målet er et halvt hundrede værtsgårde.

Økologisk Landsforening og de økologiske mælkeproducenter kan næste år fejre, at det er 20 år siden, at foreningen sammen med de økologiske mejerier for første gang fejrede, at de økologiske køer kommer på græs. Det landsdækkende event har udviklet sig til et stort hit hos de danske forbrugere, som ønsker at komme tættere på de landmænd, som producerer den økologiske mælk og opleve, hvad det betyder for køerne at komme på græs.

Sidste år besøgte ca. 140.000 danskere de 40 værtsgårde. Til næste år, når det populære event fejrer sit 25-års jubilæum, håber projektleder Malene Jensen at komme op på et halvt hundrede værtsgårde, så endnu flere får mulighed for at opleve køernes festdag.

Værtsaftener

Økologisk Landsforening afholder to værtsmøder for økologer, som overvejer at blive vært ved Økodag 2024, eller som ønsker at dele erfaringer med andre værter.

  • Sjælland: 15. november kl. 17–20.30 på Herthadalen i Lejre
  • Jylland: 16. november kl. 17–20.30 på Gothenborg ved Them.
    Tilmelding: senest 7. november på: økodag.dk/vaertsaften

Økodag bliver støttet af midler fra Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug.

Ideer og inspiration

For at nå det mål indleder Økologisk Landsforening allerede nu jagten på de Økodagsværter, som skal være med til at gøre dagen til en god oplevelse for både køerne og de mange små og store gæster, som kommer for at se dem danse, når de d. 14. april atter kommer på græs.

»Vi vil gerne op på et halvt hundrede værtsgårde rundt om i hele landet, så alle får mulighed for at besøge en gård uden at skulle køre alt for langt,« siger Malene Jensen, som i år har planlagt intromøder for potentielle økodagsværter på både Sjælland og i Jylland.

På møderne har deltagerne mulighed for at udveksle ideer og erfaringer over en økologisk middag, og de vil desuden få serveret de vigtigste konklusioner fra evalueringen af Økodag 2023.

»Tilbagemeldingerne fra sidste år viser, at det er nogle meget engagerede gæster, som kommer ud på gårdene, hvor de gerne vil bruge en del tid, og på mødet kan værterne høre mere om, hvilke aktiviteter, som gæsterne sætter mest pris på,« siger Malene Jensen.

Køer på græs udleder mindre metan

Sammen med et velfungerende billetsystem skal møderne gøre det nemmere for værterne at planlægge omfanget af diverse aktiviteter og finde ud af, hvordan lokale spejdere og andre samarbejdspartnere kan tjene en skilling i forbindelse med Økodag.

Ud over at få en hyggelig aften i selskab med kolleger byder værtsmøderne også på faglige input, idet Julie Henriksen, chefkonsulent og teamleder for klima & natur hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, indleder med et oplæg om klimapotentialet ved mælkeproduktion. Hun tager udgangspunkt i et hollandsk studie og svenske resultater, der peger på, at græssende køer udleder mindre metan end køer på stald.

Flere artikler fra samme sektion

Tal for pattegrisedødelighed i økologien er forældede, så nu vil innovationscenter indsamle nye data

Den aktuelle dødelighed blandt økologiske pattegrise er formentlig betydeligt lavere end de seneste tal, som er 10 år gamle, vurderer Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Derfor vil centeret nu kortlægge den aktuelle dødelighed med grundig dataindsamling.

06-02-2025 3 minutter

Økologiske mælkeproducenter i stærk fremgang: Resultatet blev fordoblet i 2024

Efter et udfordrende 2023 har de økologiske mælkeproducenter næsten fordoblet deres resultat i 2024. En højere mælkepris og øget ydelse har styrket økonomien og givet plads til gældsafdragelse.

05-02-2025 5 minutter Økonomi,   Mejeri

Efterafgrøder reflekterer lys – kan det afbøde klimaændringer?

Hvis efterafgrøder reflekterer mere lys end bar jord, kan de spille en positiv rolle som klimaindsats i landbruget.

31-01-2025 4 minutter Klima,   Efterafgrøder