Annonce

Annonce

En lang grussti ses føre hen til en gård.

Unge landmænd delte forleden ud af deres erfaringer om, hvordan man kan blive selvstændig i nutidens landbrug. Foto: Colourbox

Med den rette model kan drømmen om egen gård realiseres

Unge landmænd kom med personlige beretninger og tip til at undgå faldgruber, da de var samlet til et inspirationsmøde om at blive selvstændig.

Hvis man er villig til at se på nye muligheder, så kan drømmen om egen gård godt realiseres. 

Sådan lød budskabet, da Økologisk Landsforening i samarbejde med LandboUngdom havde inviteret unge landmænd til en inspirationsaften på Gothenborg i Them. 

Lone Hedegaard, der ejer Gothenborg sammen med sin mand, Lars Hedegaard, er selv et godt eksempel på, hvordan et landbrug kan vokse fra nærmest ingenting til en velrenommeret virksomhed med et godt brand. Parret købte gården i 1992 med et jordtilliggende på 25 ha. 

"I dag producerer vi 25.000 skovkyllinger, ænder, gæs og kalkuner om året. Og vi bestemmer selv, hvor stort vi vil lave det, og hvad prisen på vores fjerkræ er, fordi vi dels sælger direkte til forbrugerne via vores egen gårdbutik, dels gennem andre gårdbutikker og dels til gourmetrestauranter," fortalte Lone Hedegaard. 

God oplevelse med banken 

32-årige Anders Skovgård fra Jelling overtog for fem år siden en nødlidende ejendom ved Jelling, hvor han i dag malker 145 køer og har etableret salg af mælk, æg, jordbær og grøntsager. 

På inspirationsmødet fortalte han om, hvordan han kom i gang som selvstændig landmand, og om, hvad man skal være forberedt på, for en nødlidende ejendom kan gemme på ubehagelige overraskelser. 

I 2013 begyndte Anders Skovgård og hans kone at lede efter en gård, de selv kunne købe. Gården, de endte med at købe, havde de besøgt fem gange, inden de i begyndelsen af juli 2013 skrev under på slutsedlen. 

"Vi overtog gården 1. august, men de første to måneder boede jeg i en campingvogn på gården, fordi den tidligere ejer først flyttede 1. oktober. Min familie blev i de to måneder boende i Brædstrup. Det var lidt hårdt for familien, men fordelen var, at jeg kunne spørge den tidligere ejer til råds, hvis der var brug for det," fortalte Anders Skovgård. 

Han havde sparet en lille halv mio. kr. op, som han brugte til udbetaling på gården. 

"Jeg havde et godt forløb med min bank. Min erfaring er, at hvis man selv har sparet penge op, og man har papir på, hvad man kan, så er bankerne til at snakke med, og jeg endte for eksempel med fuld realkreditfinansiering af det beløb, jeg skulle låne til at købe gården for," sagde han. 

Men gården, som Anders Skovgård købte, var nedslidt. Dertil kom, at der var rod i reproduktionen i malkestalden, hvor nogle køer ikke var goldet af. 

"Så gik PTO-akslen på traktoren, og 5. december var der storm, og noget af taget på stalden blæste af," fortalte Anders Skovgård. 

Forsikringen dækkede taget, men PTO-akslen gjorde et dybt indhug i gårdens økonomi. Det har dog ikke taget modet fra Anders Skovgård, som siden overtagelsen af gården har arbejdet målrettet for bedre sundhed i sin besætning. 

Han har sat arbejdet på gården i system, forbedret skrabeanlægget i stalden og skiftet sandet i sengebåsene ud med halm. 

Der er indkøbt nye kalvehytter, og endelig har Anders Skovgård sammen med sin kone startet en gårdbutik på gården, hvorfra de omsætter for 150.000 kr. om året. 

"Vi har kunnet sælge alt det, vi har produceret til gårdbutikken - og det selvom vi ikke er bosat ved en stærkt trafikeret vej." 

Idéerne er blevet afprøvet 

27-årige Johan Siboni Lund har i år stået bag Falslevgård Andelsgrønt, som producerede grøntsager på lejet jord ved Mariager. 

Konceptet er baseret på en CSA-model - community supported agriculture - som er en produktionsmodel, hvor råvarerne bliver solgt direkte fra producent til forbruger. 

Kernen i konceptet er, at kunderne ved årets begyndelse giver tilsagn om at købe en andel af årets høst fra gården. Dette giver en tæt og direkte forbindelse mellem kunde og producent, hvor landmanden får sikkerhed for at kunne afsætte sin produktion. 

"Da jeg havde afsluttet uddannelsen som produktionsleder, var det for mit vedkommende også slut med at gå i skole. Jeg fik arbejde på en gård, hvor vi dyrkede grøntsager, som blev solgt i gårdens gårdbutik; men jeg havde for mange idéer, og startede derfor Falslevgård Andelsgrønt for et år siden," fortalte Johan Siboni Lund. 

Han dyrker grøntsagerne på lejet jord, og en andel, som giver adgang til at hente grøntsager til én person i perioden medio juni til 31. december, er blevet solgt for 2.300 kr. 

"Jeg har en Facebook-gruppe for andelshaverne, hvor jeg fortæller, hvad der er i sæson. Jeg har fået et tæt forhold til andelshaverne, og det har været rigtig fedt for mig," fortalte Johan Siboni Lund. 

Stopper trods efterspørgsel

Trods efterspørgslen har han dog valgt at stoppe, for selvom andelshaverne har tilbudt at betale mere for grøntsagerne, har han besluttet at stoppe produktionen, fordi indtjeningen er for lille. 

"Jeg har fået tilbudt et fast job, og jeg har hele tiden været i tvivl om, om jeg egentlig har lyst til at være selvstændig. Derfor sikrede jeg mig fra starten, at jeg kan komme ud af det hurtigt, hvis jeg ikke ønsker at fortsætte," sagde Johan Siboni Lund, der har dyrket sine grøntsager på lejet jord. 

Selvom produktionen nu stopper, synes Johan Siboni Lund stadig vældig godt om konceptet. 

"Det er meget fleksibelt, og i princippet er jeg jo ligeglad med, hvad jeg dyrker, så derfor har jeg jo dyrket dét, mine kunder gerne vil have - og det har været en del præget af de fødevaretrends, der er oppe i tiden - for eksempel gamle kålsorter med en større andel af bitterstoffer end i de moderne kålsorter," sagde Johan Siboni Lund. 

Han har 50 andelshavere, men vurderer, at idealet er 120. Han har derfor været nødt til at have deltidsbeskæftigelse ved siden af grøntsagsproduktionen, og det har ikke været ideelt. 

"Mine kunder er primært børnefamilier, men begrænsningen ligger i, at de skal være lokale, for de skal selv hente grøntsagerne. Vil man udvide, bliver det derfor på udbuddet af produktionerne. Man kan for eksempel supplere med æg og fjerkræ," sagde Johan Siboni Lund. 

Han gav også udtryk for, at han er positivt overrasket over, hvor let det er at komme i gang som selvstændig landmand. 

"Jeg frygtede, at det ville blive kompliceret med skat og moms; men Skat har lavet en fed vejledning til, hvordan man kommer i gang, så det viste sig at være meget lettere, end jeg frygtede," sagde Johan Siboni Lund.

Flere artikler fra samme sektion

Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort

ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.

Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige

Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.

20-11-2024 7 minutter Næringsstoffer,   Klima,   Bæredygtighed,   Biodiversitet

Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.

13-11-2024 7 minutter Klima