Magten over kvægets køn hjælper dyr, økonomien og klimaet

På et avanceret laboratorium uden for Randers går fire medarbejdere rundt i hvide kitler, mens det summer af højteknologisk aktivitet.

»Lige nu sorterer vi X-kromosomerne fra, så vi kan lave en pige-ko,” siger bionalytiker Josefine Llobel hos VikingGenetics og forklarer en kompliceret proces i en maskine, der blandt andet farver dna’et i tyresæd, så sædcellerne kan separeres efter køn.

Rækker af små stationære anlæg er altså i gang med at sortere tyresæd efter køn med en teknologi, der på flere måder nærmest har reformeret kvægbruget i Danmark – og ikke mindst oksekødsproduktionen.

"Vi har 25 ’sorterere’, som vi kører fra mandag morgen til fredag aften 24 timer i døgnet," fortæller Josefine Llobel, der netop er mødt ind på aftenholdet.

Bioanalytikerne må kønssortere sæd i døgndrift, fordi efterspørgslen nærmest er eksploderet inden for de seneste fem år. På hver enhed kan man via en computerskærm følge effektiviteten af den sorteringsproces, der har sat en stopper for tusindvis af aflivninger af nyfødte tyrekalve blandt især jersey-malkebesætninger.

Ses med det blotte øje

På hver enkelt maskine kan man med det blotte øje se, hvordan en ultratynd stråle med kviekønnet sæd rammer ned i et reagensglas.

"Vi sorterer 32.000 celler fra i sekundet, så det virker som en lang stråle, selvom det faktisk er separate små sædceller," forklarer Josine Llobel ved en af maskinerne, hvor strålen indeholder X-kromosomer, som er ”kvie-sæd”; sæd der med 92-94 procents sandsynlighed vil befrugte en malkeko med en kviekalv.

Maskinens anden ultratynde sædstråle bliver bøjet af og ender i et tyndt stålrør – den sæd, der ville have givet tyrekalve.

"Det er så det, vi sorterer fra, i det her tilfælde Y-kromosomerne, som bare ryger ud i kloakken."

Josefine Llobels arbejde betyder helt konkret i landets kvægstalde, at landmænd nu selv er herrer over kønnene på deres dyr. I april 2024 inseminerede 95 pct. af landmændene i jersey-besætninger med kønssorteret sæd – mod 50 pct. i starten af 2019. Også landmænd med Holsteinbesætningerne er kommet med på trenden: Her bruger 50 pct. af landmændene i dag kønssorteret sæd mod 13 pct. i 2019. Det er først og fremmest de bedste malkekøer, 30–35 pct., der bliver insemineret med ”kviesæd”, så deres afkom også bliver malkekøer.

"Fidusen er at de bliver insemineret med kønssorteret sæd, mens resten bliver insemineret med kødkvæg. Når man vælger de allerbedste ud og gør dem til mødre af næste generation, sikrer man en større avlsfremgang, og de tyrekalve, der bliver født, er kødkvægskrydsninger, som har en større værdi," forklarer Peter Larson, avlsleder i VikingGenetics ved Randers, som selv var med til at starte den første kønssortering op i Danmark i 2003.

Skulle stoppe aflivninger

I slutningen af 90’erne kom der stor offentlig fokus på, at landmændene aflivede sunde, nyfødte tyrekalve – især fra jersey-racen.

"Besætningerne var begyndt at blive større, og der kom et boom sidst i 90’erne, og aflivninger blev meget udbredt. Det var et etisk problem inden for dansk jersey," husker Peter Larson, der gennem mange år også har været avlsleder for Dansk Jersey.

Han var med i den proces, der betød, at VikingGenetics i 2004, som de første i verden, kunne eksportere kønssorteret jersey-sæd, og de første danske jerseyavlerne begyndte nu at bruge den dyre sæd, så de slap for at skulle aflive deres tyrekalve.

Økologer på forkant

Bl.a. økologiske mejerier og Økologisk Landsforening pressede på for at stoppe for aflivningerne, og Thise Mejeri etablerede i 2016 kødkonceptet ”Thise & Ko” i samarbejdet med Coop. Konceptet gav mælkeleverandørerne mulighed for at komme af med slagtedyrene, så ikke alle blev aflivet ved kælvningen.

"Økologerne var lidt hurtigere til at stoppe med aflivning, og det kan jeg godt forstå, for det hænger jo ikke sammen med at drive et økologisk kvægbrug og så samtidig aflive dyr, som egentlig er levende født, stærke og klar til livet. Så derfor var det godt for økologiens image, at man fik stoppet før alle andre," siger Peter Larson.

I 2018 blev der dog stadig aflivet 15.333 sunde, nyfødte jersey-kalve i Danmark ud af 18.049. Heraf var de 1.635 stadig økologiske.

I 2019 lavede Landbrug & Fødevarer Kvæg og Dansk Jersey i samarbejde med Arla, DC m.fl. en målsætning om, at alle producenter, også de konventionelle, skulle stoppe aflivningerne senest 1. januar 2022. Det er grunden til, at VikingGenetics laboranter altså i dag arbejder i døgndrift med 25 sorteringsmaskiner.

Aflivningerne er nu stoppet.

Kønsbestemmer alle kalve

I dag er priserne faldet på den kønssorterede sæd, og mange mælkeproducenter bruger nu også kønssorteret sæd til de tyrekalve, der skal slagtes. Så ofte bestemmer landmændene nu kønnet på alle deres kalve.

"Krydsningskalve har været med til at holde noget af det importerede oksekød ude, fordi vi nu får et bedre slagteprodukt. Med krydsningskalve kan der opnås en bedre økonomi i det," siger Peter Larson, og tilføjer, at det også skyldes, at Danish Crown har bidraget med at udvikle nye koncepter.

"Inden for de seneste fem år har det ændret sig fra at være ikke-sorteret kødkvægssæd, man brugte - altså sæd der gav 50 pct. kvier og tyre - til også at bruge kønssorteret kødkvægssæd. Det er på vej til at blive det dominerende produkt," vurderer han.

Ud over at landmanden får en bedre bundlinje og slipper for at aflive kalvene, følger der også en række andre gevinster af kønssorteringen, siger Peter Larson.

"En bedre slagtekalv giver bedre udskæringer, og det gavner jo også på den måde, at krydsningskalve vokser hurtigere, så påvirker de også klimaet mindre. CO2 -aftrykket på en krydsningskalv er mindre end på en ren-racet jersey- eller holsteinkalv."

Desuden er krydsningskalvene bedre egnet til afgræsning af naturarealer end ren-racede malkekvægskalve. Mange steder hjælper de i dag med naturpleje og med at øge biodiversiteten.

DNA-kort

Når danskerne i dag spotter kvæg i landskabet, er 80 pct. undfanget med sæd fra laboratoriet i Randers, men kønssorteringen er kun en af to revolutionerende redskaber på laboratoriet.

"Det vildeste, der er sket, var, da vi i 2008 gik over til at bruge gentest til at udvælge avlsdyr - genomisk selektion. Det betød, at vi gik fra at have over 3.000 tyre på tyrestationerne til nu 375. Når kalven bliver født, ved vi nu, om det er en af fremtidens toptyre. Det har været meget revolutionerende," siger Peter Larson.

Med genomisk selektion skal man ikke vente på at se, hvad dyrene kan levere som malkekøer. Man kan aflæse en malkekos genetiske egenskaber, før den overhovedet er blevet malket.

Data fra fællesskabet

Fordi VikingGenetics er et andelsselskab, stiller medlemmerne data til rådighed for avlsarbejdet, som det kan arbejde med til gavn for fællesskabet. De gratis data bliver nu bl.a. brugt til at fremavle køer, der er mere klimavenlige.

"Der er jo ikke nogen tvivl om, at køer producerer metan - sådan er de bygget, men det kan vi godt gøre noget ved. Selvfølgelig kan man bruge foderadditiver, Bovaer, og det arbejdes der meget intensivt på at udvikle og teste. Men hvis vi via genetikken kan fremavle mere klimavenlige køer, som simpelthen producerer mindre metan per kilo produkt, er det jo en blivende effekt, hvis vi inkorporerer de gener i fremtidens dyr. Foderadditiver vil man skulle blive ved med at give køerne resten af deres liv og den næste generation og næste igen. Med genetikken skal du ikke gøre noget ekstra," siger Peter Larson.

I en rygende nedfrysningsmaskine på laboratoriet sænker bionalytiker Josefine Llobel strå med kønssorteret kviesæd – der i fremtiden måske også vil være mindre klimabelastende - ned til 140 grader minus.

"Bagefter kommer de over i en tank med flydende nitrogen, hvor det kommer ned på yderligere 196 grader. Senere kommer de i tanke og sendes rundt i hele verden," slutter hun.