Landmand gav jord tilbage til naturen

Da Tage Størup i 2000 besluttede sig for at stoppe som landmand, ønskede han og hustruen at blive boende på gården. De solgte så meget jord fra, at gården blev gældfri. Tilbage havde de 27 ha, som de stoppede med at dyrke, hvoraf den sidste mark kom ud af drift for 12 år siden og nu også er udlagt til natur.

Sønnen Peder Bøgh Størup er uddannet reklamefotograf og bruger i dag sin faglighed til at fremme naturens interesser. Han holder foredrag, udgiver plakater med egne fotos af naturmotiver og redigerer hjemmesiden www.naturbeskyttelse.dk.

Sammen med sine forældre tilser han hestene, som står for naturplejen på familiegårdens arealer, der mod vest afgrænses af Jyllandsringen og mod øst af Linåen, der løber ud i Gudenåen et par km nedstrøms.

Naturtiltagene i Skellerup breder sig. Molslaboratoriet har hentet megen inspiration på familien Størups naturarealer, og naboerne i området har også fået øjnene op for naturværdierne.

»Vi er flere lodsejere, som er gået sammen om at skabe mere sammenhængende natur i området. Vi har fået 500.000 kr. fra Den Danske Naturfond til etablering af hegn, og så er det jo op til den enkelte lodsejer, hvorvidt vedkommende ønsker at opretholde en kødproduktion på arealerne eller gå en lidt vildere vej med hestene alene,« siger Peder Bøgh Størup.

Han glæder sig over, at fonde - som Den Danske Naturfond - støtter naturafgræsning, fordi de landdistriktsmidler, som bruges til naturpleje, ikke er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til, hvad der er mest optimalt for naturen.

»Det, der virkelig gavner naturen, er ’gammel’ natur, som har ligget urørt længe. Derudover har fraværet af næringsstoffer og helårsafgræsning også virkelig stor betydning for biodiversiteten,« siger Peder Bøgh Størup.

Ploven skader naturen

De gamle marker varierer i dag mellem våd og tør natur, og de fremstår som artsrig natur med mange rødlistede sommerfugle og tusindvis af orkidéer.

»En økologisk plov er lige så skadelig for naturen som andre plove, men jeg tror, at mange økologer også har et ønske om at bidrage til større biodiversitet omkring landbrugsarealerne, men der skal mere til end græssende dyr i sommerhalvåret og fraværet af kunstgødning og sprøjtegift på markerne. Vil man helhjertet øge biodiversiteten, er helårsafgræsning af naturarealer en nødvendighed,« siger Peder Bøgh Størup.

Antallet af heste på gårdens naturarealer er tilpasset den mængde foder, de kan opretholde livet på hele året. Det svarer til ét dyr à 300-400 kg pr. tre ha.

»I slutningen af vinteren og de første forårsmåneder skal der kun lige være foder nok, så dyrene presses til at arbejde for føden. Bliver de det, skaber dyrene de forstyrrelser, som er så vigtige for biodiversiteten. Træer med skadet bark bliver til levesteder for insekter, som igen giver et fødegrundlag for fuglene,« siger Peder Bøgh Størup og tilføjer:

»Jo længere tid dyrene har levet ude hele året, des bedre bliver de til at udnytte arealets ressourcer. Og vi kan se, at selvom der er masser af græs, så spiser de også af træer, buske og frøstande fra tidsler, brændenælder, dunhammer og bynke, når de selv kan sammensætte deres kost.«

Peder Bøgh Størup understreger, at alle de arter, der lever i Danmark, evolutionært er tilpasset et liv i samspil med de store planteædere. 

»Og fjerner vi dyrene, så fjerner vi et tandhjul i naturens kredsløb,« siger han.

Økologer bør tage affære

Med sit kamera i hånden er Peder Bøgh Størup en hyppig gæst i den danske natur.

»Det er først, når man ser, hvor artsrig naturen kan være, at man får øjnene op for, hvor fattig den danske natur er i dag. Og fordi landmændene forvalter så store arealer, bør - om ikke andre - så i hvert fald de økologiske landmænd begynde at overveje, hvordan de helhjertet kan gøre noget for at bremse artstabet i naturen,« siger Peder Bøgh Størup. Han tilføjer:

»Jeg er overbevist om, at en god naturindsats også kan bruges i markedsføringsindsatsen og i den gode fortælling om den økologiske landbrugsproduktion. Derfor vil en helhjertet naturindsats også i fremtiden blive en økonomisk gevinst for landmanden, fordi forbrugerne interesserer sig for, at den mad, de spiser, ikke er blevet produceret på bekostning af biodiversiteten.«