Annonce
Annonce
Koen er bedre end suttespanden for kalvens adfærd
Selv delvis adgang til koen for at drikke mælk tilfredsstiller kalvens naturlige suttebehov bedre, end når den drikker fra en spand med sut.

I et forsøg blev mælkeoptagelsen hos kalvene, som pattede fra koen, målt ved at veje kalven før og efter, den drak mælken. I den første uge var det seks liter pr. døgn stigende til op mod 10 liter i uge 16. Foto: Colourbox
Denne nyhed er leveret af Innovationscenter for Økologisk Landbrug
Kalve, som drikker mælken fra koen, sutter mindre på andre kalve end kalve, som drikker mælken fra en spand med sut.
Det viser et forsøg fra Schweiz, hvor forskerne fulgte adfærd, tilvækst og sundhed hos spædekalve gennem de første 16 leveuger. Undersøgelserne foregik på to økologiske gårde med i alt 58 kalve.
Halvdelen af kalvene fik lov til at drikke mælk fra koen to gange om dagen, hvorefter de var sammen med koen i 30 minutter. Den anden halvdel af kalvene drak samme mælkemængde fra en spand med sut. Alle kalve gik i grupper med andre kalve.
Mælkeoptagelsen hos kalvene, som pattede fra koen, blev målt ved at veje kalven før og efter, den drak mælken. I den første uge var det seks liter pr. døgn stigende til op mod 10 liter i uge 16.
Selv delvis adgang gavner
Resultaterne viser, at sutten på andre kalve – såkaldt cross-suckling - var signifikant lavere og næsten halveret hos kalve, som drak mælken fra koen i forhold til kalve, som drak mælken fra spand. Der blev observeret 0,53 tilfælde pr. observationsperiode hos de diende kalve versus 0,83 tilfælde hos spand-fodrede kalve.
Kalvenes tilvækst blev målt gennem alle 16 uger. Bortset fra en højere tilvækst hos de diende kalve i den første uge var tilvæksten ens og høj ved de to behandlinger. Den steg fra et niveau på 650 g/dag de første uger til 1.150 g/dag sidst i forløbet. Også forekomsten af diarre og luftvejsinfektioner og deres indhold af antistoffer i blodet var ens på de to behandlinger.
Forskerne konkluderer, at selv delvis adgang til koen for at drikke mælk tilfredsstiller kalvens naturlige suttebehov bedre, end når den drikker fra en spand med sut.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.