Annonce
Annonce
Kemigiganterne har fået øje på økologerne
To nye biologiske bekæmpelsesmidler fra Bayer er godkendt til brug i økologisk korn og raps, og flere er på vej. Om det er et fremskridt eller det modsatte, er planteavlernes formand stærkt i tvivl om.

Er marksprøjterne på vej ind i på de økologiske marker? Bayer sælger nu sprøjtegift, der er godkendt til økologisk produktion. Foto Lars Havn Eriksen-Biofoto-Ritzau Scanpix
Bayer er langt fremme i udviklingen af sprøjtemidler til økologer. I første omgang har virksomheden fokus på midler, der kan bekæmpe skadegørere i raps, kartofler og korn. To midler, Contans WG og Serenade ASO, er allerede på markedet og virker mod henholdsvis knoldbægersvamp og bladsvampe som meldug og rust. I pipelinen er produktet Requiem, - et middel mod glimmerbøsser, skulpesnudebiller og galmyg, samt Flipper til trips og hvide fluer i frilandsgartneriet. Det fortalte Bayers kampagnemanager for Norden, Winnie W. Olsen, på Økologikongres 2019.
Der er tale om biologiske midler, og ifølge Winnie W. Olsen er Bayer blandt de første, der markedsfører biologiske midler til landbrugsafgrøder.
Formand i syv sind
Søren Bilstrup, formand for planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening, ser med nogen bekymring på udviklingen.
Fakta om Serenade og Contans
Serenade ASO
- Et bakterieprodukt
- Kontaktmiddel
- Virksomt over for svampe
- Godkendt til kartofler korn og raps, salat og gulerødder på friland
Contans WG
- En nyttesvamp, der angriber knoldbægersvampens sklerotier, hyfer og mycelium
- Må kun anvendes mod knoldbægersvamp
- Godkendt til raps, salat og rodfrugter
- Udsprøjtes på jorden ifm. såning eller efter høst
»Det ligner noget, jeg har prøvet før, og som jeg valgte at forlade,« siger den erfarne planteavler og økolog.
Han er ikke imod udvikling og ligger med egne ord ikke søvnløs ved tanken om, at en økologisk landmand skulle bruge et af de godkendte biologiske midler.
»Men hele ideen om, at der er et bekæmpelsesmiddel til enhver skadegører, harmonerer ikke med den økologiske tankegang. Jeg kan godt forstå, man som landmand gerne vil gøre noget, hvis en afgrøde er ved at gå til i rust eller skulpesnudebiller, men slår vi ind på den vej, er jeg bange for, vi ender samme sted, som det konventionelle landbrug og bare trækker i nødbremsen i stedet for at udvikle økologien.«
Søren Bilstrup frygter, at fremkomsten af sprøjtemidler kan bremse udviklingen af for eksempel sorter, der er tilpasset økologiske dyrkningsvilkår, eller systemer, der bygger på samspillet mellem afgrøde og omgivelsernes naturlige evne til at regulere skadegørere.
»Det her er et spørgsmål, som vi kommer til at tage mange og lange snakke om i branchen i den kommende tid og nok ikke kun i Planteavlsudvalget. Det er vigtigt, at vi har øje for forsigtighedsprincippet og udvikler holdbare løsninger, så vi på samme tid kan være klimavenlige og passe på biodiversitet og grundvand,« siger Søren Bilstrup.
Bred målgruppe
I Bayer kender Winnie W. Olsen godt synspunktet, og hun understreger, at økologer er en del af målgruppen for de biologiske midler men ikke den eneste.
»Vi fokuserer ikke snævert på det økologiske marked men bredt på integreret produktion og konventionel landbrugsproduktion også. Hvis økologer vil bruge midlerne, har de muligheden, men vi skal ikke pådutte nogen noget,« siger Winnie W. Olsen.
Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.