Annonce

Annonce

Køer forlader stalden med kurs mod forårets første græs

Mens pilen pegede den forkerte vej for de økologiske fjerkræ- og griseproducenter, løftede mælkeproducenterne i 2022 deres driftsresultat med 1,7 mio. kr., mens planteavlerne kunne notere et plus på knap 0,8 mio. kr. Foto: Jakob Brandt

Historisk godt resultat for de økologiske mælkeproducenter

Trods markant højere omkostninger viser nye tal fra Danmarks Statistik, at de økologiske mælkeproducenter næsten fordoblede deres driftsresultat i 2022, hvor der også var fremgang for de økologiske plantebedrifter.

Driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter var med 2,3 mio. kr. i gennemsnit 0,9 mio. kr. højere end i 2021 og det højeste nogensinde. Dermed fulgte resultaterne for de økologiske bedrifter den generelle tendens i dansk landbrug 2022. Stigningen i økologernes driftsresultater dækker dog over store variationer mellem bedriftstyperne.

Et kig på regnskabstallene for 2022 viser, at der især var grund til brede smil i kostaldene hos økologerne, som kom ud af 2022 med et væsentligt bedre resultat end året før. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik fik de i gennemsnit et resultat på 3,5 mio. kr., hvilket er 1,7 mio. kr. mere end året før, hvor de økologiske malkekvægsbedrifter landede et resultat på 1,8 mio. kr.

Markant højere afregning

Den positive udvikling var drevet af store stigninger i afregningsprisen, som ved udgangen af 2022 akkurat nåede op på 5,04 kr. pr. liter mælk, hvilket var 43 pct. højere end i 2021. For økologiske bedrifter betød det en stigning i afregningsprisen på 0,94 øre til 4,39 kr. pr. kg.

Det satte positive spor i bruttoudbyttet som fra 2021 til 2022 steg med 3,4 mio. kr. (+31 pct.) pr bedrift. Samtidig steg driftsomkostningerne med 2,0 mio. kr. til 10,4 mio. kr., mens udgifter til foder steg med 1,0 mio. kr. til 5,0 mio. kr. Resultatet for økologiske malkekvægsbedrifter blev dog overgået af konventionelle bedrifter med malkekvæg, som steg med 3,1 mio. kr. til 4,8 mio. kr. i gennemsnit i 2022.

Det gennemsnitlige driftsresultat trækkes op af resultatet for bedrifter med mere end 200 køer, som udgjorde 41 pct. af populationen i 2022. 43 pct. af malkekvægsbedrifterne havde mellem 100 og 199 køer, mens 15 pct. havde under 100 køer i 2022. På tværs af størrelsesgrupper var driftsresultatet positivt i 2022, også efter ejeraflønning.

Finn Tang, formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening glæder sig over de pæne regnskabstal.

”Det er altid dejligt, når der bliver tjent penge og regnskabstallene er gode, men som landmand er man altid nødt til at forholde sig til gennemsnitstal over fem år, da årene svinger meget i vores branche,” siger Finn Tang, som betegner 2022 som et fantastisk år.

”Men gældsbyrden i landbruget er også stor, og vi er nødt til at ruste os til de kommende år. Tag bare årets rentestigning. Den kan nemt belaste mange landbrug med en mio. kr. Vi skal også ud over stepperne med den grønne omstilling. Det kræver også penge at arbejde med,” siger mælkeudvalgsformanden.

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at der er stor forskel på indtjeningen blandt mælkeproducenterne, idet den bedste fjerdel havde et driftsresultat på 6,9 mio. kr., mens den dårligste fjerdel kun lå på 0,8 mio. kr.

Også hos de økologiske planteavlsbedrifter fik driftsresultatet et løft i 2022, hvor det i gennemsnit steg med knap 800.000 kr. til 1,3 mio. kr. Imens resultaterne for bedrifter med svin og fjerkræ faldt i 2022.

Fald hos grise og fjerkræ

Mens mundvigene fik et drej opad i kvægstaldene, ser det formentlig noget anderledes ud hos grise- og fjerkræproducenterne, hvor det generelt ser skidt ud for driftsregnskaberne.

Værst ser det ud for bedrifter med grise, hvor driftsresultatet er faldet 1,6 mio. kr. til 335.000 kr. For fjerkræbedrifter faldt det 582.000 kr. til 1,2 mio. kr. Hos øko-griseproducenterne skyldes det primært prisudviklingen, der betyder, at prisen per solgt økologisk slagtegris faldt med 296 kr. til 2.114 i 2022.

Efter driftsresultatet, der er blevet reduceret med en beregnet aflønning af ejerens timer, blev det i gennemsnit til et overskud på 1,8 mio. kr. for økologiske bedrifter i 2022, hvilket er mere end en fordobling fra 880.000 kr. i 2021. Svinebedrifter var den eneste økologiske bedriftstype med negativt resultat efter ejeraflønning i 2022.

Flere artikler fra samme sektion

Maskinhøst skåner ryggen: Ny teknologi letter arbejdet med tunge kål

En ny kålhøster kan først og fremmest skal hjælpe med at skåne medarbejdernes rygge. Det er nemlig opslidende og mandskabskrævende at høste tusindvis af tunge kålhoveder.

Eksperter er ved at udvikle sensorer, der skal måle kalves sundhed og hjælpe med ko-kalv-systemer

Behovet for sensorer til kalve er særlig relevant i ko-kalv-systemer, hvor overvågning af den enkelte kalv kan være udfordrende. Sensorerne kan sætte skub i udviklingen af systemer, hvor køer og kalve går sammen, men der er også udfordringer med at få optimeret sensorerne.

08-10-2024 4 minutter Kvæg,   Dyrevelfærd

Forskning i og udvikling af ko-kalv-systemer har taget fart

NYT FRA ICROFS: Med hensyn til de økologiske principper er tidlig adskillelse af ko og kalv et åbenlyst dilemma. Hvis der bredt set ønskes væsentlige ændringer i malkekvægbruget henimod ko-kalv-systemer, er der brug for incitamenter, såsom tilskud, afgifter og/eller markedsforhold, hvor både kød og mælk fra disse systemer i højere grad værdsættes.

07-10-2024 5 minutter Nyt fra Icrofs,   Forskning,   Kvæg,   Kronik,   Dyrevelfærd