Har du tjek på naturen?

Af: Andrea Oddershede, projektleder og specialkonsulent hos Seges

Landmænd og deres rådgivere har brug for et godt fagligt værktøj, der gør dem i stand til at beskytte, forvalte og etablere natur ud fra bedste faglige viden om, hvilke initiativer der giver den største effekt for biodiversiteten. Seges afprøver lige nu metoden 'Naturtjek', hvor naturhensyn integreres på bedriftsniveau igennem 1:1-formidling til den økologiske landmand.

• Relateret artikel: Naturtjek var en "øjenåbner" for Ole Jakobsen
  

Ti økologiske landmænd og fem lokale rådgivere deltager i 2018-2019 i projektet ’Naturtjek på økologiske bedrifter’. Jeg - Andrea Oddershede - er projektleder og specialkonsulent hos Seges, og besøger sammen med skiftende lokale rådgivere de ti bedrifter. 

Forud har jeg kortlagt ejendommens kendte naturværdier via for eksempel Miljøportalen. Den viden kombineres med landmandens kendskab til bedriften, og efter en rundtur på arealerne udarbejdes en Naturtjek-plan. 

Planen består af en kortoversigt, der viser, hvor de vigtigste fokuspunkter er, samt praksisnære idéer til, hvordan bedriftens samlede naturværdi kan blive højere. Planen er rigt illustreret med billeder fra ejendommen. 

Efterfølgende står rådgiveren til rådighed for spørgsmål omkring ordninger og regler, så landmanden kan føle sig tryg udi eventuelle nye tiltag. Besøget følges op i 2019.

Rygraden i Naturtjek-metoden er et scoresystem, som vægter tiltag og arealer på en skala fra 1 til 10 point, hvor 10 point betyder ’god naturværdi, og her får man mest natur for pengene’.

Nogle ejendomme vil have et stort naturindhold med beskyttet natur, andre vil have mange småbiotoper, og langt de fleste vil i høj grad bestå af intensivt drevet landbrugsjord. Lige meget, hvordan bedriften ser ud, er det altid muligt at gøre noget med scoresystemet i hånden. Det kan være, man har en eng, hvor der om sommeren går så mange dyr, at blomsterne bliver spist. 

Med en lavere dyretæthed vil engens naturværdi hæves, fordi blomsterne får lov at blomstre, sætte frø og give mad til bier og sommerfugle. Det kan også være, at man går og overvejer at nedlægge et gammelt læhegn og udskifte det med et nyt. Her får man flere point ved at lade gamle træer og buske blive endnu ældre, fordi de er levested for mange flere biller, fugle, insekter og svampe end de nye træer man havde tænkt sig at udskifte dem med.

Pointsystemet skal guide både landmand og rådgiver til at vælge de mest effektive virkemidler i stedet for de mest populære. Blomsterstriber giver for eksempel kun ét ud af ti point, fordi striberne typisk bliver omlagt og højst sandsynligt fungerer dårligt som levested for eksempelvis bier og sommerfugle. En vigtig funktion for Natur-tjekplanen er også at give landmanden bedre handlemuligheder ved at udvide bevidstheden om, at virkemidler kan være meget mere end at plante træer og så blomster.

Muld er gift. Ja, du læste rigtigt! Landbrugsproduktion kræver sund jord med en god struktur, en passende mængde næringsstoffer, hverken for lidt eller for meget vand, og meget andet, der kan optimere produktionen. Efter denne strategi har vi fintunet en stor del af vores landskab i sådan en grad, at vi effektivt kan producere gode fødevarer. Det er en udvikling, der også har skabt et meget ensformigt landskab. 

Ønsker man at skabe levesteder og give plads til de vilde arter på sin bedrift, er nøgleordet "variation", og på de arealer, man vælger at disponere til natur, kræver det, at man flytter sig væk fra produktionstankegangen. Næringsfattig sandjord er nemlig bedre end en næringsrig muld, hvis man vil tiltrække de vilde, blomstrende planter. Tørke og oversvømmelse skaber levesteder for de arter, som er mindre almindelige i landskabet, og træer må gerne få skader, svamp og gå ud, for det er hér, billerne bor. Det er noget rod, og det må det meget gerne være!

For de fleste landmænd ligger fokus naturligt nok på produktion, og der er måske kun et lille overskud til at fokusere på naturen. Derfor er det vigtigt, at naturrådgivningen er præcis, og at landmanden får mest mulig biodiversitet for den tid, der investeres. 

Derudover forventes det fra samfundet, at landmændene - og måske især de økologiske - gør en positiv forskel for naturen, da landbruget ejer en meget stor del af landskabet. De råd, som landmanden modtager, skal være kvalitetssikrede og evidensbaserede, så landmanden troværdigt kan gå ud og sige, at der bliver gjort en positiv forskel for naturen.

Naturtjekket og det tilhørende scorekort er testet på økologiske bedrifter, men kan i lige så høj grad bruges på konventionelle bedrifter. For den sags skyld også hjemme i haven eller i parken og andre steder, hvor man gerne vil have mere summen og liv.

Projektet er finansieret af 15. juni fonden.