Annonce

Annonce

Mejetærsker pumper nyhøstede kikærter over i kornvogn på Kragerup Gods

Udbyttet af kikærtehøsten på Kragerup Gods blev ikke så stor, men det bremser ikke godsets planer om at udvikle en større produktion af økologiske proteinafgrøder til fødevarer. Foto: Kragerup God Foto: Kragerup Gods

Gods drejer ind på en grønnere kurs

Kragerup Gods på Vestsjælland har i denne uge bjerget sin første høst af økologiske kikærter og gul lupin.

De første økologiske kikærter og et mindre areal med gul lupin blev i denne uge høstet på Kragerup Gods, og selv om udbyttet ikke var prangende, forventer godset næste år at øge produktionen af varer, som de danske grossister normalt importerer fra udlandet.

Produktionen sker i et tæt samarbejde med Slagelse-grossisten Grøn Fokus, som oplever en voksende efterspørgsel efter danske udgaver af plantebaserede, økologiske proteinkilder som netop kikærter, hirse og quinoa m.fl.

Godsejer Olav Ditlevsen t.v. og Stefan Skov-Jespersen fra Grøn Fokus ser spændedne perspektiver i at etablere en produktion af danske proteinafgrøder som
Godsejer Olav Ditlevsen t.v. og Stefan Skov-Jespersen fra Grøn Fokus ser spændedne perspektiver i at etablere en produktion af danske proteinafgrøder som. Foto: Kragerup Gods

I denne uge høstede godset en forsøgsmark på nogle få ha med kikærter og lupin.

"Udbyttet blev ikke det helt store, men nu må vi se, hvad der er, når det bliver renset op og tørret," siger godsforvalter Olav Ditlevsen, der for 30 år siden var med til at dyrke en stribe forskellige proteinafgrøder i Australien.

Planlægger at omlægge 200 ha til økologi

På grund af anderledes klima- og jordbundsforhold kan erfaringerne fra hans tid i australsk landbrug ikke direkte overføres til danske forhold, men trods det relativt lave høstudbytte, er han indstillet på at skrue op for produktionen i de kommende år, hvor de traditionelle kornsorter på en mindre del af godsets jorde må vige pladsen for forskellige proteinafgrøder, som det ikke er normalt at dyrke under danske himmelstrøg.

"Tanken er, at vi næste år skal have 15 ha med økologiske proteinafgrøder," siger Olav Ditlevsen.

Kort om Kragerup Gods

  • Kragerup er gået i arv gennem otte generationer og ni slægtled. Det ejes i dag af Birgitte Dinesen, som er ældste datter af Marie Louise og Kammerherre, Hofjægermester Erik Dinesen.

  • Siden 1998 har Birgitte Dinesen istandsat hele hovedbygningen, som udlejes til konferencer og selskaber med mulighed for overnatning i godsets mange værelser.

Forrige år dyrkede han et udvalg af linser og bønner i potter, inden godset i år testede potentialet i lidt større skala på en forsøgsmark på lejet økologisk jord. Men hvis dyrkningen udvikler sig, som han håber, er det planen at 200 ha af godsets 1200 ha landbrugsjord skal omlægges til økologi.

Den lå lige til højrebenet

Den plan lyder som sød musik i ørerne på Stefan Skov-Jespersen, direktør hos Grøn Fokus.

"Det harmonerer rigtig godt med den økologiske tankegang at satse på danske produkter frem for at importere dem fra Tyrkiet, som det typisk er tilfældet i dag," siger han.

I en tid, hvor klimadebatten har skubbet kødet lidt i skammekrogen, og hvor ønsket om at mindske klimabelastningen er på alles læber, oplever Grøn Fokus stor interesse fra især restaurant-verdenen, som efterlyser flere danskproducerede alternativer til de animalske proteiner.

"Vi oplever stor vækst i salget af plantebaserede proteiner i form af både økologiske plantedrikke, kikærter, bønner og linser, så da Kragerup Gods forrige år henvendte sig, og fortalte, at de overvejede at producere økologiske proteinafgrøder, lå den lige til højrebenet for os," siger Stefan Skov-Jespersen.

Vi har lært sindssygt meget

Hos Grøn Fokus var man helt på det rene med, at der formentlig ikke kommer mange salgbare afgrøder ud af årets høst, men Stefan Skov-Jespersen tror fortsat på muligheden for at lave en rentabel produktion i samarbejde med Kragerup Gods.

"I år var det første forsøg med at producere i lidt større skala, og vi har lært sindssygt meget om, hvor tæt vi skal så, og hvilken jordtype, som egner sig bedst til afgrøderne, så jeg har en klar forventning om større udbytter næste år," siger han.

Olav Ditlevsen har tidligere dyrket kikærter i Australien, men erfaringerne kan ikke overføres direkte til danske forhold.
Olav Ditlevsen har tidligere dyrket kikærter i Australien, men erfaringerne kan ikke overføres direkte til danske forhold.. Foto: Kragerup Gods

Den holdning deler han med godsforvalter Olav Ditlevsen. Hvis ikke vejret driller, er han overbevist om, at godset næste år kan omsætte erfaringerne fra i år til større udbytter og en bedre kvalitet.

"Da kikærter har brug for en lang vækstsæson i det danske klima, havde jeg i år sået dem meget tidligt. Det medførte at næsten halvdelen af marken blev ødelagt af frosten. Ukrudtsrykket var også meget højt i marken, og da vi valgte at skårlægge  kikærterne, fik vi regn i flere dage, og det gik ud over kvaliteten. Så vi har både lært noget om ukrudtshåndtering og såtidspunkter," siger Olav Ditlevsen, som trods begyndervanskelighederne vurderer, at godset i de kommende år vil blive i stand til at levere proteinafgrøder i høj kvalitet til et marked, som formentlig vil vokse i de næste mange år.

Flere artikler fra samme sektion

Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort

ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.

Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige

Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.

20-11-2024 7 minutter Næringsstoffer,   Klima,   Bæredygtighed,   Biodiversitet

Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.

13-11-2024 7 minutter Klima