Annonce
Annonce
Giv rapsen venner i efteråret
FAGLIGT TALT: Samdyrkning af vinterraps og forskellige bælgplantearter er blevet testet i de økologiske landsforsøg.
Raps har et stort næringsstofbehov, og medmindre forfrugten er kløver, så kræver det ofte store mængder husdyrgødning, der samtidig bliver udnyttet godt.
Af: Malthe Karstensen, planteavlsrådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark
I år har en ny forsøgsrække belyst mulighederne for at dyrke raps sammen med såkaldte companion crops. Det udtryk kan oversættes til venskabsafgrøder, som dyrkes sammen med en hovedafgrøde, men ikke selv høstes. Til gengæld har companion crops andre fordele.
Raps har et stort næringsstofbehov, og medmindre forfrugten er kløver, så kræver det ofte store mængder husdyrgødning, der samtidig bliver udnyttet godt. Derfor tester man i landsforsøgene dyrkning af raps sammen med især udvintrende bælgplanter.
Forhåbningen er, at nogle af de næringsstoffer, der efterlades af bælgplanterne, bliver tilgængelige for rapsen.
De afprøvede arter er hestebønne, alexandrinekløver, fodervikke og flere andre. Erfaringerne fra høsten 2020 viser, at nogle af arterne overlever milde vintre. Værst var det med fodervikken, der både gav rapsen unødig konkurrence, havde samme højde ved høst og nåede at sætte frø. Disse problemer opstår næppe med kløver, hvis den overvintrer.
Forsøgsrækken fortsætter i 2021. Alle arter er desuden sået samtidig med rapsen, undtaget hestebønnerne, der er sået separat grundet sådybden.
Man bør ikke vente med at så venskabsafgrøden til en eventuel radrensning, da det for mange af arterne vil være for sent, til at de etableres ordentligt. Ukrudtet får også bedst konkurrence med en vellykket etablering. Alternativt kan man vælge at underså efterafgrøder i rapsen i foråret, da det muliggør radrensning i efteråret og det tidlige forår. Det vil dog nærmere tjene det formål at øge næringsstoftilgængeligheden for den efterfølgende afgrøde end for rapsen.
Det er for tidligt at konkludere på høstudbytterne, da der kun er foreløbige resultater fra forsøgene. Alt tyder dog på, at der ikke er væsentlige udbytteforskelle. Alligevel kan det være en god idé med venner til rapsen. Blandt andet fordi raps ikke har en symbiose med de meget gavnlige mykorrhizadannende jordsvampe. Her kan venskabsafgrøden holde jorden aktiv med bedre betingelser for mykorrhiza-væksten. Faktisk vil en renbestand af planter fra kålfamilien også skade andre gavnlige jordorganismer end de mykorrhizadannende jordsvampe, hvilket skyldes, at deres rødder udskiller glucosinolater. Generelt kan venskabsafgrøder i raps derfor bidrage til forbedret jordfrugtbarhed.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.