Annonce
Flere landmænd vil søge tilskud fra bio-ordninger
Danske landmænd er nu gået ind i andet år med tilskud fra bio-ordninger, og noget tyder på, at flere kan se fidusen i at søge den støtte, der er målrettet mod at hjælpe på biodiversitet og bæredygtighed. Det viser en ny undersøgelse lavet af Landbrugsstyrelsen.
Med de fem bio-ordninger kan du bl.a. søge om tilskud til at øge variationen af afgrøder i Danmark til gavn for biodiversiteten og jordens frugtbarhed. Foto: Uffe Bregendahl
2023 var det første år landmænd kunne søge støtte fra de fem bio-ordninger, der skal forbedre miljø, natur, biodiversitet og klima i det danske agerland. 72 pct. af landmændene søgte i 2023, og 22 pct. valgte at søge mere end én bio-ordning.
Det viser en undersøgelse fra Landbrugsstyrelsen.
Undersøgelsen viser dog også, at en del landbrugere er i tvivl, om de vil søge. Det er de især, hvis de ikke har søgt en bio-ordning før.
Undersøgelsen viser desuden, at 80 pct. af de landbrugere, som allerede har søgt en given bio-ordning i år, vil søge den samme bio-ordning på et tilsvarende eller større areal i 2024. Landbrugerne er mere i tvivl om bio-ordninger, som de ikke har søgt før.
”Det er positivt at se, at størstedelen af de danske landbrugere, som allerede har søgt en given bio-ordning, forventer at søge den igen, og måske endda vil øge arealet. Det viser, at landbrugerne kan se potentialet i bio-ordningerne, men at der samtidig er en tilvænningsperiode for landbrugerne," siger Peter Byrial Dalsgaard, teamleder i Landbrugsstyrelsen.
DE FEM BIO-ORDNINGER
- Økologisk arealstøtte
- Varieret planteproduktion
- Biodiversitet og bæredygtighed
- Ekstensivering med slæt
- Miljø og klimavenligt græs
Fem forskellige bio-ordninger
Man søge tilskud gennem fem forskellige bio-ordninger. Bl.a. tilskud til varieret planteproduktion, der kan være til gavn for biodiversiteten og jordens frugtbarhed. Eller du kan søge tilskud til landbrugsarealer, hvor der udlægges brak, bræmmer eller småbiotoper. Eller vælge at søge tilskud til arealer, der drives økologisk i hele kalenderåret på en certificeret bedrift.
Når Landbrugsstyrelsen har spurgt landbrugerne, hvorfor de valgte at søge en eller flere bio-ordninger i 2023, svarer næsten halvdelen, at det passer godt til den måde, de gerne vil drive deres landbrug på. Godt 40 pct. fik det anbefalet af konsulenten. En tredjedel svarer, at det både er nemt at tilpasse sin markplan, og at det er en økonomisk fordel.
"Vi har også spurgt landbrugerne, om de har planer om at søge en bio-ordning i 2024, som de ikke søgte i 2023. Det svarer op mod hver femte heldigvis ja til. Vi vil gerne opfordre alle landbrugerne til at overveje at søge. Med bio-ordninger kan man supplere sin grundbetaling og samtidig få tilskud for sin indsats i marken for klima, miljø og biodiversitet," siger Peter Byrial Dalsgaard.
De landbrugere, som endnu ikke er afklarede med, hvorvidt de vil søge en for dem ny bio-ordning i 2024, udgør mellem ca. 50-60 pct.
Mellem 20 og 40 pct. af landbrugerne svarer vedrørende bio-ordninger, de ikke har søgt i år, at de heller ikke har planer om at søge dem i 2024.
Flere artikler fra samme sektion
Årets første tilfælde af fuginfluenza rammer hobbybesætning
I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne.
Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«
Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.
Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.
Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.