Annonce

Annonce

Sådan får du din økologistøtte hurtigere

Jo mere præcist du søger dit nye tilsagn, jo mere smidigt bliver udbetalingerne af økologistøtte de næste fem år, siger rådgiver.

11. juni 2019
Læsetid: 2 minutter
Plantechef Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark

Plantechef Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark, opfordrer til ekstra omhu, når økologiske landmænd de næste måneder søger nye femårige økologi-tilsagn. Foto: Økologisk Landsforening

Det er nu, økologer kan gøre den lille ekstra indsats, der kan spare tid, penge og bøvl de næste fem år. 

Mange økologer står nemlig over for at skulle søge nye femårige økologitilsagn, når Landbrugsstyrelsen i dag 11. juni åbner ansøgningsrunden, og hvis man har styr på sine markstørrelser og decimalerne i markblokkene, sparer man sig selv for problemer senere, pointerer plantechefen i ØkologiRådgivning Danmark, Claus Østergaard.

Præcision i ansøgningen kan både sikre, at man får udbetalt al den støtte, man er berettiget til, uden forsinkelser, og forebygge krav om tilbagebetaling af evt. for meget udbetalt støtte.

Claus Østergaard opfordrer derfor alle økologer, der skal søge nyt tilsagn, om at gå markkortene grundigt efter i forbindelse med ansøgningen.

"Når først ansøgningen er sendt, er markerne låst de næste fem år, så det betaler sig at tjekke, at markkort og virkelighed stemmer overens på decimalerne. Hvis de gør det, er sandsynligheden for en smidig og hurtig udbetaling af økologistøtten de næste fem år meget større," siger Claus Østergaard.

Man kan godt føje nye marker til sit tilsagn efterfølgende, men små ændringer af eksisterende marker er ikke mulig.

Ansøgningsfristen er 23. august, og Claus Østergaard opfordrer til ikke at vente til sidste øjeblik, hvis man vil have rådgivernes hjælp til ansøgningen.

"I nogle tilfælde skal vi ind at søge om at ændre blokgrænser. Sagsbehandling tager tid, og det skal der være plads til," siger Claus Østergaard.

Flere artikler fra samme sektion

Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”

En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.

Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise

Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.

15-04-2025 12 minutter Dyrevelfærd,   Tema: Det gode dyreliv,   Grise

15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone

Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.

15-04-2025 8 minutter Dyrevelfærd,   Grise