En bøvlet høst - men katastrofen udeblev

”Det har været en bøvlet høst."

Sådan siger planterådgiver Peter Pinstrup fra ØkologiRådgivning Danmark, når han bliver bedt om at gøre status over årets høst for økologien:

”Kvaliteten er blevet sat gevaldigt på prøve af det omskiftelige vejr og den lange våde periode. Udbytterne ligger generelt under normalen.”

2023 blev et år, hvor planterne blev sat så meget på prøve af så små mængder nedbør i maj og juni, at økologerne helt ekstraordinært fik mulighed for at påkalde sig force majeure til at høste brakmarker for at sikre vinterens foderforsyning.

Kort efter blev situationen vendt på hovedet, da det tørre forår blev efterfulgt af en rekordvåd sommer, hvor de usædvanligt regnfulde dage strakte sig langt ind i den normale høststart i august.

”Selv en afgrøde som vinterrug har ikke præsteret, som man egentlig troede, den kunne, set ud fra at det er en vinterafgrøde, der har et bedre rodnet og et godt potentiale. Enkelte steder har der været gode udbytter på rugen, men generelt har det givet for lidt,” siger Peter Pinstrup og tilføjer, at det set over en bred kam på tværs af kornarterne har været en høst under normalen.

Katastrofehøsten udeblev

I begyndelsen af august så det helt sort ud, selv om mange forsøgte at redde en række afgrøder ved at skårlægge dem. Det betød mange steder, at ukrudt skød op mellem afgrøderne og gjorde høsten endnu mere fugtig og besværlig. Men da det så allermest sort ud for høsten, klarede det op, og landmændene fik tørre dage, hvor de satte alt ind på at få mest muligt i hus, ofte forbundet med større tørreomkostninger og ringere kvalitet på afgrøderne. Især kornsorter til konsum som brødrug, grynhavre og maltbyg til ølbrygning.

Det tørre forår har været skyld i, at proteinindholdet i maltbyg mange steder overskrider grænseværdien på 11,5 pct. i den byg, der skal leveres til bryggerierne. I år har grovvareforhandlerne derfor været nødsaget til at hæve den tilladte proteingrænse til 12 pct. for at sikre forsyningen af dansk økomalt.

Tørken i foråret og forsommeren har gjort, at vårbyggen ikke har sat tilstrækkeligt med sideskud, og manglen på sideskud giver færre aks per m². Når der bliver færre aks, vil koncentrationen af protein stige i de tilbageværende kerner, hvilket resulterer i et højere proteinindhold i høstvaren, og i år altså ofte over den optimale grænseværdi set fra ølbryggernes perspektiv.

For lavt faldtal

For kornsorter, der går direkte til konsum, er det helt afgørende for kornets bageevne, at det har et tilstrækkeligt højt faldtal. For at sikre et højt dette, er det afgørende, at kornet høstes, så snart det er modent, da fugtigt vejr efter modenhed vil få faldtallet til at gå ned.

”Det har været svært i rugen at få den høstet med et tilstrækkeligt højt faldtal,” siger Peter Pinstrup.

”For at holde kvaliteten på brødkornet har man skullet høste det tidligt, da det var meget vådt, og det er jo en udfordring, fordi det betyder, at tørreomkostningerne bliver større, samtidig med at udbyttet er ikke så stort, og så er der jo heller ikke så meget til at betale for tørreomkostningerne,” forklarer han.

Tilbage på markerne er der typisk lupin og hestebønner, der endnu ikke er blevet høstet. Og for mælkeproducenterne betyder det gode vejr, at majsmarkerne nu får optimale betingelser frem mod høsten senere på efteråret.

De fleste kornsorter er nu ved at være i hus, og det tørre vejr betyder, at de sidste kornmarker lige nu er ved at blive høstet.

”Det fordrer jo ikke en høj kvalitet på kornet, når vi når så langt hen på sæsonen,” siger Peter Pinstrup, der håber, at det sidste korn kommer i hus i løbet af den næste uge.