Brakmarker blev ofret under tørken, men skrækscenariet udeblev for økologiske foderproducenter

De økologiske mælkeproducenter var i foråret så pressede af tørken, at Fødevareministeriet gav landmænd mulighed for at påberåbe sig ”force majeure” til blandt andet at høste brakmarker, markræmmer og småbiotoper til foderproduktion. Især økologiske landmænd var pressede af tørken, fordi de selv skal producere deres økologiske grovfoder og ikke som konventionelle landmænd kan købe det. Så brakmarker er i år blevet høstet på den konto.

Hvad ingen kunne forudse var, at vejret pludselig slog om med voldsom meget nedbør, som gav græsset nærmest ideelle vækstbetingelser med stort udbytte til følge, fordi græs har en speciel evne til at lave såkaldt kompensatorisk vækst; det fænomen, de fleste haveejere sikkert har oplevet med forsommerens gule græsplæner, der nu i august sætter plæneklipperen på overarbejde. Kompensatorisk vækst betyder, at græs har en evne til at vokse ekstra meget senere på året, når det ikke har kunnet vækste i foråret.

"Landmænd, der har baseret deres produktion på grovfoder, var pressede, men nu ser det faktisk rigtig godt ud for dem. Ud over et godt udbytte for græs er majsen også kommet rigtig godt fra start i år, fordi den blev sået sent, og den vil også give et udbytte over normalen," vurderer Claus Østergaard, planterådgiver og direktør for ØkologiRådgivning Danmark.

Skårlægning breder sig

Sidste år var betingelserne nærmest optimale for høstudbyttet, da vejret gav mulighed for tidlig såning i marts, efterfulgt af tørt og varmt vejr i slutningen af juli og under høsten i august. I år har det nærmest været modsat med sen såning efterfulgt af tørke i maj og juni og derefter rekordmeget nedbør i juli og op til høsten i august. Det betyder, at udbyttet er dårligt for især den økologiske kornavl.

"Nedbør oven på tørken betyder, at ukrudtet vokser sent, og derfor er der skudt friskt grønt ukrudt op i kornmarkerne, som giver højere fugtighed i afgrøderne. Derfor vælger mange at skårlægge afgrøderne, så ukrudtet kan tørre og drysse fra på markerne, hvis det får lov til at tørre," siger Claus Østergaard.

Skårlægningen af almindelige kornsorter er blevet meget mere udbredt de senere år, fordi det netop kan være med til at give renere korn og holde omkostningerne på fodercentralerne til tørring og rensning nede. Lige nu handler det dog om at få kornet i hus, så snart det kan lade sig gøre

”Hvis der bliver to til tre dage med tørvejr, handler det bare om at få høstet så snart vandprocenten er under 20, og så få det tørret ned under 15 pct. I år er omkostningerne til tørring betydeligt mindre end sidste år, fordi energipriserne er faldet,” siger Claus Østergaard.

Mangel på halm

Han frygter dog, at del af den korn, der er beregnet til konsum, som rug og hvede til melproduktion, allerede kan have taget skade. Den megen nedbør kan føre til, at de fugtige kerner starter spiringsprocessen, fordi det ikke er høstet i tide, og så falder kvaliteten, forklarer han.

Fordi vejrforholdene har givet kornmarkerne dårlige vækstbetingelser, bliver halmstråene kortere, og dermed bliver der også væsentlig mindre halm - og af en dårlige kvalitet, fordi vejrforholdene til tørring på marken er dårlige i år.

Det kan vise sig at blive et problem, fordi 50 pct. af strøelsen til økologiske dyrebesætninger – som malkekvægsbesætninger - fra 1. januar 2023 skal være økologisk.