Bliv god til noget, der er svært

"Er du klar til at blive fødevareproducent med alt, hvad det indebærer af krav til rengøring, sporbarhed, egenkontrol, papirarbejde og lugning?"

Planteavlsrådgiver Anne Eriksen fra ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, kunne i hvert fald ikke beskyldes for at prøve at lokke deltagerne på ØRD’s Next Step-dag i Billund til at kaste sig over dyrkning af brødkorn, grynhavre, vinteraps og maltbyg med lokkende løfter om de gode afregningspriser for økologisk konsumkorn. 

I stedet fortalte hun, hvordan man bliver god til noget, der er svært, hvis man alligevel går i lag med opgaven.

• Relateret artikel: Gode priser for besværlige afgrøder
  

"De bedste priser for konsumkorn opnår man, når man selv kan rense, tørre og lagre afgrøden, fordi man så kan vente med at sælge sin afgrøde, til prisen er god.

Konsumkornavl er sikrest på lerjord; men vandet sandjord kan bruges. Derudover skal du have rimeligt styr på ukrudtet, og ikke mindst skal du kunne lave et godt sædskifte. Og i hvert fald kan man være sikker på, at det sjældent går godt, hvis man bare gør, som man plejer," sagde Anne Eriksen.

Så tidligt

Anne Eriksen præsenterede deltagerne for forsøgsresultater fra konventionelle hvedemarker, som viser, at såtiden for vårhvede har stor betydning for udbytterne. Korn sået 6. april gav udbytter på cirka 47 hkg. pr. ha, mens udbytterne faldt, jo senere marken blev tilsået. Var kornet først sået 4. maj, faldt udbyttet til cirka 38 hkg. pr. ha.

Tilsvarende forsøg med økologisk havre og vårbyg viste udbyttetab på 80 kg. pr. ha pr. dag, ved udsætning af såtidspunktet efter at jorden er tjenlig.

Anne Eriksen understregede, at konsumkornsavleren ud over at have styr på jordtype/vanding, gødning, og sortsvalg også skal have styr på plantetal, hvor den anbefalede mængde varierer fra art til art.

"Udsædsmængden skal beregnes! Er der for få planter i for eksempel havre, busker planten sig, og kernerne bliver for små," sagde Anne Eriksen.

Alternativt foreslog Anne Eriksen, at man kan så vårhveden om efteråret.

"Man får måske et lidt lavere proteinindhold end ved forårssåning; men ved sent såtidspunkt om efteråret nærmer udbytterne sig vinterhvedens. Fordelen ved efterårssåning af vårhveden er, at man får færre aggressive ukrudtsarter end ved forårssåning, og man kan høste tidligere. De to største risici er svampesygdomme og udvintring,"sagde Anne Eriksen.

Maltbyg og raps efterspørges

Planteavlsrådgiver Poul Christensen fra ØRD, fortalte om dyrkning af maltbyg og vinterraps.

"Der er stor efterspørgsel på økologisk maltbyg; men det er en afgrøde, der lige som glutenfri grynhavre skal være 100 pct. fri for andre sorter. Proteinindholdet i maltbyg skal holdes mellem 9 og 12 pct. Derfor skal man vælge høsttidspunktet ud fra proteinindholdet og ikke ud fra vandindholdet, når man arbejder med maltbyg. Er vandindholdet højt, men proteinindholdet optimalt, høster man og klarer vandindholdet med tørringsanlægget," sagde han på Next Step-mødet i Billund.

Udfordringen med vinterraps er, at afgrøden nogle år ikke kommer i god vækst og derfor skal pløjes ned i foråret.

"Dækningsbidraget på raps skal derfor være godt, så fortjenesten de gode år kan dække tabet de dårlige år. Det kan altid betale sig at lave en kvalitetsvare, så grib chancen og spil med, når der er nogen, der vil lave en kontrakt med jer," sagde Poul Christensen.

Han har sporet stor interesse for at dyrke vinterraps i år, hvilket gør behovet for en kontrakt endnu større, så man ikke risikerer et prisfald på grund af et stort udbud.

"Gør man arbejdet i rapsmarken godt, får man betaling for det i form af høje udbytter; men vinterraps skal sås tidligt. For hver dag, den er sået for sent, mister man 30 kg pr. ha i udbytte," sagde Poul Christensen.