Annonce
Annonce
Biodynamisk havre bliver til babymad i Tyskland
På den biodynamiske Østagergård dyrkes korn, males mel og bages brød, som både afsættes lokalt og internationalt. Kornet, som ifølge en analyse er fri for tungmetaller, efterspørges på det tyske marked for babymad.

På Østagergård, der ledes af Carsten Hansen, er der både en urtehave, et større drivhus, flere værksteder og en hestestald. Men selve landbrugsproduktionen er koncentreret omkring korndyrkning. Gården er blevet drevet økologisk i mange år, men de seneste fem år som biodynamisk. Foto: Morten Telling
Af: Morten Telling, moxtell.dk
Det er virkelig fantastisk høstvejr denne smukke augustformiddag på Østagergård, der ligger ved Jystrup knap halvvejs mellem Ringsted og Roskilde. Mejetærskeren er blevet kørt ud af laden og skærebordet monteret, og den gyldne spelt står og knitrer knastør og høstklar på marken, mens solen skinner fra en skyfri himmel.
»Vi skal høste spelten om lidt,« forklarer Carsten Hansen, der er leder af Østagergård.
Men først har han lovet at vise rundt og fortælle lidt mere om landbruget og Østagergård.
»Vi er både et biodynamisk landbrug og en social institution for unge og voksne med nedsat psykisk og social funktionsevne. Eleverne bor i vores bofællesskaber samt i fælleshuse og enkeltboliger, som er placeret lokalt i Lejre og Jystrup. Men meget undervisning og arbejde foregår her på selve Østagergård,« forklarer Carsten Hansen.

På selve Østagergård er der både en urtehave, et større drivhus, flere værksteder og en hestestald. Men selve landbrugsproduktionen er koncentreret omkring korndyrkning. Gården er blevet drevet økologisk i mange år, men de seneste fem år som biodynamisk.
»Vores hovedproduktion er korn, som vi forarbejder til mel og brød. Vi dyrker omkring 220 ha, hvor cirka en tredjedel er udlagt i græs. Resten dyrkes med konsumkorn. Udover spelt dyrker vi mange forskellige slags hvede - blandt andet Ølandshvede, Kuglehvede og Hallandshvede. Derudover dyrker vi også rug, havre og maltbyg. Vi benytter stort set udelukkende vores egen udsæd, så f.eks. er spelten den samme år for år. Det gør, at kornet tilpasser sig vores jord. Udover de mere gængse kornsorter synes vi også, det er interessant at eksperimentere med andre og anderledes sorter. Derfor laver vi også små forsøg med dyrkning af specialsorter i samarbejde med bl.a. Anders Borgen og Tina Hansen,« forklarer Carsten Hansen.
En overraskende duft af honning og hø
Boniteten på Østagergårds jorder er ikke den bedste. Derfor er det også afgørende at øge jordens frugtbarhed. Og her kommer køerne ind i billedet.
»På sådan et biodynamisk landbrug som vores, udgør køerne simpelthen kernen. Hvis ikke vi har køer, kan vi ikke bevare og forbedre boniteten og frugtbarheden af vores jorde. Om sommeren afgræsser vores køer typisk naturarealer, der ikke kan dyrkes. Om vinteren fodrer vi dem med vores eget kløvergræs, der jo produceres som en del af det økologiske sædskifte, hvor kløvergræsset forsyner markerne med kvælstof. Vi har sort Angus, som er kødkvæg, og som fra naturen ikke har horn, der ellers normalt spiller en stor rolle i biodynamisk landbrug. Men vores elever og medarbejdere skal helst føle sig helt trygge når de færdes mellem kreaturerne, så på den måde passer det os godt. Flokken består af ammekøer, som går med deres kalve, indtil de naturligt fravænnes i 10 måneders alderen,« forklarer Carsten Hansen.

Køernes gødning komposteres naturligvis efter de biodynamiske principper og tilføres kompostpræparater. Det førte til en lille sjov historie, da den lokale maskinstation skulle sprede komposten ud på markerne.
» De var jo vant til, at det lugtede af lort, så de synes, det var underligt, at det lugtede af honning og hø og ikke lugtede af eller lignede lort. Det var jo, fordi det var totalt komposteret, så man kunne ikke se, hvad det var. Men det var en god fornemmelse at sprede det i et tyndt lag på marken,« smiler Carsten Hansen.
Mere afsættes lokalt
Kornet fra Østagergårds marker forarbejdes af medarbejdere og elever i gårdens eget lille mølleri, hvor det mølles på en stenkværn.
Stenkværnen kører langsomt, så melet behandles skånsomt og ikke bliver varmet op. På den måde opnås en bedre holdbarhed og en større næringsværdi. På Østagergård bages også surdejsrugbrød til videresalg.
»Vi afsætter alt det mel, vi selv møller, og det rugbrød, vi selv bager, lokalt i bl.a. vores Dagli’Brugsen i Jystrup. Det betyder meget for vores elever, at de kan se netop det mel og det brød på hylderne i den lokale Dagli’Brugsen, som de selv har været med til at fremstille fra bunden og pakket i poser med vores egen etiketter på – fra jord til bord,« forklarer Carsten Hansen.

Bliver til babymad i Tyskland
Men det er ikke kun i den helt lokale Dagli’Brugsen, at Østagergårds produkter afsættes. Noget af spelten og rugen aftager Aurion, og maltbyggen afsættes til det økologiske bryggeri Herslev Bryghus nord for Roskilde. Melet sælges både lokalt, men også i andre butikker i bl.a. Roskilde, Sorø og København. Men havren skiller sig ud ved at være blevet en decideret eksportvare for Østagergård.
»Havren er en af de afgrøder, som vi har overset lidt, men det gør vi ikke mere, for havre har en masse potentiale og muligheder i sig. Det blev vi opmærksomme på, da vi fandt ud af, at vi kunne afsætte det til det tyske marked, som efterspørger den biodynamiske kvalitet til fremstilling af babymad. Babymad må nemlig ikke indeholde tungmetaller, og da vores landbrug ikke er afhængige af hjælpe- eller næringsstoffer udefra, men er en 100 pct. selvforsynende organisk helhed og samtidig drives biodynamisk og ikke bruger konventionel gylle, så kan der ikke måles tungmetaller i vores korn. Så måske havre bliver en af de helt store afgrøder at dyrke i fremtiden for de biodynamiske kornproducenter,« slutter Carsten Hansen, inden han går hen til mejetærskeren, som er på vej ud på marken.
Og kort efter er spelthøsten i fuld gang på Østagergård.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.