Annonce
Annonce
Solsikken er en af de populære blomster hos det voksende antal landmænd, som vælger at lave en blomsterbrakmark, som er guf for landets bier. Foto: Lizette Yde Frederiksen
Antallet af blomstermarker er femdoblet
Flere landmænd griber chancen for at bidrage til en mere varieret natur. Nye tal fra Landbrugsstyrelsen viser en femdobling i arealet med blomster på de danske brakmarker siden 2016.
Flere og flere steder står solsikker, honningurt og rødkløver og svajer i vinden på landets brakmarker. I løbet af de seneste fem år har både konventionelle og økologiske landmænd skruet op for arealet med blomster.
Siden de i 2016 fik lov til at så blomster på deres brakmarker, er det samlede areal med blomstermarker vokset fra 670 ha til 3.604 ha. Det svarer til en femdobling, og det er især de konventionelle landmænd, som benytter muligheden for 'blomsterbraklægning', da de skal leve op til forskellige grønne krav for at få udbetalt 30 pct. af den direkte støtte.
"Det er en markant stigning, og selvom blomstermarkerne stadig udgør en lille del af det samlede landbrugsareal, ser vi det som et udtryk for, at landmændene gerne vil være med til at prøve nye løsninger, når det kommer til at skabe en mere varieret natur," siger teamleder i Landbrugsstyrelsen, Peter Byrial Dalsgaard.
Da den økologiske dyrkningsform på flere områder tilgodeser natur og biodiversitet, er de økologiske bedrifter undtaget fra de grønne krav, men alligevel er 21 af de blomstrende brakmarker anlagt af økologer.
En særlig mark til bierne
Landmændene kan også vælge at så blomster, der er særligt rige på pollen og nektar, så bier og andre bestøvende insekter får større glæde af marken. Så vil marken samtidig opfylde en større del af de grønne krav, alle landmænd skal leve op til.
Blomster på brakmarker er et dansk initiativ. I to år var Danmark eneste land i EU med ordningen, men siden har idéen spredt sig til hele unionen. Danmark var også det første land, der gjorde det muligt, at lade brakmarker med blomster stå uberørt over to dyrkningssæsoner. Lavere aktivitet gavner både insekter og resten af det vilde dyreliv i Landbrugslandet.
"Vi regner med, at arealet med blomsterbrakmarker også vil stige de kommende år. Der er kommet stort fokus på klima og miljø i landbruget, og her kan brakmarkerne komme til at spille en større rolle," siger Peter Byrial Dalsgaard.
Økologisk Landsforening har desuden via projektet 'Mad til bierne' gennem flere år uddelt gratis blomsterfrø til 200-250 økologer, som ønsker at etablere blomsterstriber i markerne, og ifølge projektleder Julie Rohde er det særligt vigtigt, at netop økologer sår blomster, da det sker på arealer, hvor insekterne ikke bliver udsat for pesticider.
-
En brakmark er mark, der er taget midlertidigt ud af landbrugsproduktionen. Der må hverken sprøjtes, græsses eller høstes noget fra marken, når den ligger brak. Landmanden kan få landbrugsstøtte for marken, hvis den slås mindst én gang om året, eller hvis der sås blomster på marken.
-
På en blomsterbrakmark skal der sås mindst to forskellige frø- og nektarproducerende plantearter per kvadratmeter. Efter såningen kan landmanden lade marken stå i en toårig periode, så længe de særlige krav til antal og typer af blomster på marken er opfyldt.
-
Landmanden kan også vælge at så særlige nektar- og pollenproducerende plantearter, der er gavnlige for bier og andre bestøvende insekter. Det kaldes bestøverbrak og tæller mere end de øvrige braktyper blandt de forpligtelser, landmændene har for at overholde særlige hensyn til miljø, biodiversitet og klima for at få udbetalt landbrugsstøtte.
Kilde: Landbrugsstyrelsen
Flere artikler fra samme sektion
Jordnørd fik en aha-oplevelse, da han blev rådet til at lugte til jorden
For ti år siden fik Hervé Lognonné en aha-oplevelse, da han besøgte en køkkenhave. Det ændrede fuldstændig hans syn på, hvordan man vurderer, om jorden er sund, og han advarer mod den gængse måde at dyrke jorden på i dag.
Dit økologiske æble kan snart blive dyrket med hjælp fra myrer
Myren kan blive et værdifuldt nyttedyr i den økologiske frugtproduktion, da de bekæmper både plantesygdomme og jager skadedyr. Et nyt projekt skal nu udvikle metoder til at integrere skovmyrer i plantager.
Frisk græs på foderbordet vækker køernes appetit, er billigt og kan skubbe majs ud af foderplanen
Fodring med frisk græs i stalden breder sig blandt danske mælkeproducenter, især blandt økologer. Når frisk græs køres direkte fra mark til stald, indeholder det mere protein og sparer opmagasinering og ensilering. Vi har været med til fodring med frisk græs – i november.