Annonce

Annonce

Udfordring: skab din egen virksomhed for 1 mio. kr.

Pressemeddelelse

Landbrugsskolernes afgangselever skal i efteråret udtænke, hvordan de kan starte en landbrugsvirksomhed for bare én mio. kr. Det er Økologisk Landsforening, der udfordrer de unge i et erhverv, hvor man ellers sjældent kommer i gang for under et tocifret millionbeløb. Nordea, Vækstfonden, DTU, AB Catering, Økologirådgivning Danmark og syv landbrugsskoler deltager.

08. oktober 2018
Læsetid: 3 minutter

.

80 afgangselever fra syv af landets landbrugsskoler vil torsdag den 1. november være samlet på det økologiske destilleri Cold Hand Winery i Randers. Her er der kick-off til projektet ’I gang for 1 million’, hvor de studerende som et led i deres agrarøkonomuddannelse (sidste trin på landbrugsuddannelsen) skal udarbejde en forretningsplan for en landbrugs- eller fødevarevirksomhed, som kan etableres for én mio. kr. De bedste belønnes med legater.

"En typisk landbrugsbedrift koster i dag mange millioner. Men vi ønsker at udfordre og åbne de studerendes øjne for, at de har andre fremtidsmuligheder end kæmpestore produktioner af kød, korn og mælk. I takt med forbrugernes stigende fokus på bæredygtighed, er der i dag gode muligheder for mindre produktioner, hvis man tør kravle højere op i værdikæden, inden man giver slip på sit produkt," siger Jens Peter Hermansen, der er projektleder på ’I gang for 1 million’ og økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

Til kick-off-arrangementet vil de studerende udover rundvisning og indblik i Cold Hand Winerys forretningsmodel blive udfordret med inspiration og input fra blandt andre kokken Claus Holm, Henning Sejer, Teknologisk Institut, Peter Hausgaard, landbrugschef Nordea og Torben Blok, foodservicechef i Økologisk Landsforening, inden de introduceres til selve opgaven.

Legater til vinderne

Det er andet år, at Økologisk Landsforening og landbrugsskolerne kører ’I gang for 1 million’. Erfaringen fra første år er, at det kan inspirere til et helt nyt mindset omkring landbrug.

"Mindre produktioner enten på egen lille gård eller på lejet jord hos andre, er noget vi ser mere og mere af. De er nok mere arbejdsintensive, men disse produktioner indeholder også potentialer for større værdiforøgelse af produktet. Egen forarbejdning, nye ejerformer og nye kunde-bonde relationer er veje til højere afkast og lønsomhed, og det får de studerende åbnet øjnene for gennem det her projekt," siger Jens Peter Hermansen.

De enkelte landbrugsskoler bedømmer opgaverne som et led i undervisningen i efteråret, inden et dommerpanel med repræsentanter fra Nordea, Vækstfonden, DTU, AB Catering, Økologirådgivning Danmark, L&F og Økologisk Landsforening kårer de tre bedste forretningsmodeller. Vinderne offentliggøres og modtager legater fra Nordea Fonden og Danish Agro på Økologisk Landsforenings generalforsamling til marts.

Dette er en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening. Det er tilladt at kopiere og bringe den på andre nyhedssider.

Flere artikler fra samme sektion

De gamle grøntsagssorter er i høj kurs hos kokkene i Bankdatas kantine

Hvis du tror, at en gulerod er en gulerod, kan du godt tro om igen. Det viser erfaringerne fra bistroen i Bankdata, der er ambassadørkøkken for nogle af de gamle hjemmehørende kulturplanter, som mere højtydende sorter har fortrængt fra de danske menukort.

16-04-2025 6 minutter Mere grønt,   Grøntsager,   Det Økologiske Spisemærke

Ambassadørkorps giver nyt liv til gamle grøntsagssorter

Foreningen for OriGENaler har succes med at lave
bevaringsarbejde med kniv og gaffel.

16-04-2025 4 minutter Mere grønt,   Grøntsager

Madland Festival vil samle madsystemets ypperste frontløbere

Fra 1.-4. maj inviterer Danmarks madpolitiske festival til gårdbesøg, samtaler, film, frokostpauser, fredagsbar og fejringer i og omkring København, på Stevns og i år også i Aarhus.

15-04-2025 3 minutter Events