Annonce

Annonce

Too Good To Go fordobler online-udvalget af overskudsvarer

For et halvt år siden supplerede Too Good To Go den fysiske butik på Frederiksberg med en webshop, så hele landet kunne få glæde af de overskudsvarer, som kommer direkte fra producenterne. Det har løftet salget markant.

24. september 2019
Læsetid: 2 minutter
Dreng i Too good to go butik

Urtekram wer en afde største leverandører til Too Good To Go, som leverer overskudsvarer til hele landet. Foto: To Good To Go

Salget hos To Good To Go er gået så godt, at sortimentet nu bliver rykket fra butikken til et 2.000 kvm stort lager for at få plads til et endnu større udvalg.

Dermed får flere producenter mulighed for at afsætte varer, som af den ene eller anden grund ikke kan sælges i butikkerne. Det kan f.eks. være varer, som nærmer sig 'bedst før'-datoen. Varer, som har fejl på etiketten, eller hvor emballagen er blevet redesignet. Eller sæsonbetonede varer som f.eks. jule- eller påskeslik. Ens for varerne er, at de er alt for gode til at blive smidt ud. Derfor bliver de reddet af Too Good To Go, som sælger produkterne videre til forbrugerne til reduceret pris. 

Vi har haft vanvittigt travlt

Den model har været så populær, at Too Good To Go, ifølge landechef Heidi Boye, har haft svært ved at følge med efterspørgslen:

“Vi havnede hurtigt i den privilegerede, men også frustrerende situation, at vi måtte takke nej til overskudsvarer, fordi vi manglede plads. Men det har vi fået nu. Vi er derfor super glade for at kunne imødekomme den enorme efterspørgsel, vi har oplevet fra både producenter og forbrugere, så vi sammen kan redde endnu flere gode varer fra at ryge i affaldscontaineren.” 

I forbindelse med udvidelsen skifter webshoppen navn til ‘Too Good To Go - Markedsplads’ for at tydeliggøre, at der er tale om begrænsede varepartier inden for alverdens kategorier.

I alt 50 producenter, med Unilever og Urtekram blandt de største, leverer overskudsvarer til den nye markedsplads, når behovet er der, oplyser  Too Good To Go, som indtil nu har reddet over 35.000 varer i webshoppen alene - og med det nye set-up forventer Heidi Boye at kunne vækste kraftigt allerede i år.

Den nye markedsplads leverer til hele landet - dog kun til pakkeshops for at holden fragten så bæredygtig som muligt.

Flere artikler fra samme sektion

De gamle grøntsagssorter er i høj kurs hos kokkene i Bankdatas kantine

Hvis du tror, at en gulerod er en gulerod, kan du godt tro om igen. Det viser erfaringerne fra bistroen i Bankdata, der er ambassadørkøkken for nogle af de gamle hjemmehørende kulturplanter, som mere højtydende sorter har fortrængt fra de danske menukort.

16-04-2025 6 minutter Mere grønt,   Grøntsager,   Det Økologiske Spisemærke

Ambassadørkorps giver nyt liv til gamle grøntsagssorter

Foreningen for OriGENaler har succes med at lave
bevaringsarbejde med kniv og gaffel.

16-04-2025 4 minutter Mere grønt,   Grøntsager

Madland Festival vil samle madsystemets ypperste frontløbere

Fra 1.-4. maj inviterer Danmarks madpolitiske festival til gårdbesøg, samtaler, film, frokostpauser, fredagsbar og fejringer i og omkring København, på Stevns og i år også i Aarhus.

15-04-2025 3 minutter Events