Kraftig opbremsning af svensk økologi

Det økologiske salg på Danmarks næststørste eksportmarked for økologiske fødevarer har mistet pusten. De største svenske dagligvarekæder har droppet de seneste års fokus på økologi til fordel for andre grønne dagsordner, og det sætter tydelige spor i salget.

Efter flere år med solide tocifrede vækstrater voksede det svenske økologisalg i 2018 kun med knap 800 mio. danske kr. Det svarer til en vækst på fire pct.

Reelt var væksten ifølge Ekoweb stort set kun udtryk for prisstigninger, og målt i volumen lå salget i 2018 meget tæt på 2017-niveauet.

Derfor var der også flere advarselslamper, som blinkede, da Ekoweb ved den økologiske branchedag Ekogalan i Stockholm lancerede sin årlige rapport og analyse af det svenske økologimarked.

Ved den lejlighed valgte Ekoweb at nedjustere sin tidligere prognosen for det fremtidige salg af økologi. I stedet for en forventet årlig vækst på 1,4 mia. kr. frem mod 2028, er forventningerne halveret til et årligt plus på 0,7 mia. kr.

Holder den nye prognose stik, lander den svenske økologiandel først på 13 procent i 2028 i stedet for 15 pct. i 2025, fremgår det af Ekowebs beregninger. Til sammenligning har den danske økologiprocent allerede i dag krydset 13 pct., og det var en lettere rystet Pernille Bundgård, eksportchef i Økologisk Landsforening, som fredag tog hjem fra Ekogalan i den svenske hovedstad.

”Jeg er meget overrasket over den kedelige udvikling, og jeg frygter, at det kan ramme den danske eksport til Sverige,” sagde hun.

Flere økologer lægger tilbage

Totalt købte svenskerne sidste år økologiske fødevarer for 20,7 mia. kr. Dermed er 9,6 pct. af det svenske fødevaresalg økologisk, og det ligger noget under forventningerne, oplyser Ekoweb, som har fulgt det svenske økologimarked gennem mange år.

”Vores prognose for 2018 var lavet ud fra en forventning om, at detailhandlen ville være i stand til at sælge den øgede tilgang af råvarer fra Sveriges økologiske landbrug. Det er ikke sket. I stedet for har markedet fået en overproduktion af eksempelvis økologisk mælk, kød og æg. Det betyder, at et antal producenter i 2019 lægger tilbage til konventionel produktion,” sagde Cecilia Ryegård fra Ekoweb.

Mens Olle Ryegård fra Ekoweb hæfter sig ved, at økologien trods alt stadig klare sig nogenlunde.

”Det er stadig tale om en solid vækst i forhold til andre segmenter i dagligvarehandlen, men der er også tale om en tydelig afmatning. Den begyndte allerede i 2016, og det er især i detailhandlen, at vi har set en stagnation,” sagde han.

Ifølge Ekoweb er den en konsekvens af, at mange af de svenske forbrugere, som tidligere har købt økologiske kød- og mejerivarer, i 2018 begyndte at købe flere vegetariske produkter.

Det er samtidig en forbrugergruppe, som er meget modtagelige for klimaargumenter og diverse sundhedsaspekter. De er gået fra at handle svenske animalske produkter til i stor udstrækning at købe importerede sojaprodukter, og derfor spiller dyrevelfærd ikke længere den samme rolle for deres valg af produkter, og det er formentlig en af forklaringerne på de seneste års afmatning, lyder vurderingen fra Ekoweb.

Mere lokal og klimasmart mad

Blandt de tre største dagligvarekæder, ICA, Coop og Axfood, var det kun sidstnævnte, som have vækst i økologisalget i 2018. Den var på tre pct. ICA’s salg faldt med én procent. Coops salg var uændret. Det samme var salget hos den største foodservicegrossist, Martin & Servera.

Hos ICA begrunder Maria Smith, som chef for kædens bæredygtighedsstrategi, afmatningen med den voksende interesse for lokal- og svenskproduceret mad.

”Men når det gælder økologisk frugt og grønt, er der stadig tale om en positiv salgsudvikling, siger hun til Ekoweb.

Cecilia Ryegård begrunder den overraskende opbremsning på det svenske marked med, at kædernes fokus fra tidligere primært at være rettet mod økologi i dag er drejet i retning af andre bæredygtighedsfaktorer som lokal mad, sundhed og klimasmart mad.

I den forbindelse mener hun, at kæderne har været for dårlige til at markedsføre værdierne bag de økologiske fødevarer, som ofte spiller godt sammen med og er med til at øge værdien af andre grønne varer.

”Kæderne har ikke styret forbrugerne mod økologi, og der har været en mindre markedsføring i forhold til tidligere år,” fortæller Cecilia Ryegård i forbindelse med offentliggørelsen af markedsrapporten.

”Det, der bremser økologiens fremgang, er, at for få vil eller vover at gå på barrikaderne for de økologiske merværdier. Ud fra et markedsmæssigt perspektiv bliver det et dilemma, da det gør det umuligt at markedsføre de økologiske produkterne med fuld kraft,” siger Cecilia Ryegård.

Vigtigt at lytte til de svenske erfaringer

Mens de store svenske dagligvarekæder har svært ved at holde kadencen i øko-salget, melder Salling Groups svenske datterselskab, Netto Sverige, om en vækst i salget på 20 pct.

”Den kraftige vækst er først og fremmest et resultat af, at vi lancerede vores eget varemærke GO EKO, siger Philip Andreasson, pressechef, Netto Sverige til Ekoweb.

Men med kun 155 butikker i Sverige fylder Netto salg endnu ikke så meget i den samlede statistik.

Pernille Bundgård mener, at det er vigtigt, at Danmark tager ved lære af de svenske erfaringer, så vi undgår, at Danmark kommer til at opleve den samme opbremsning som på det svenske marked.

”Det kom meget bag på mig, at flere svenske økologer lægger tilbage, og hvis vi skal undgå noget lignende i Danmark, er det nødvendigt, at vi lærer af de svenske erfaringer og meget klart får kommunikeret, at økologi er selve grundlaget for at producere sunde og bæredygtige fødevarer. Det er fint, at mange vil spise vegetarisk og vegansk, men det giver ingen mening, hvis ikke varerne samtidig er økologiske,” siger Pernille Bundgård, som nu vil nærstudere den svenske rapport.