Annonce

Annonce

Roskilde Festival blev springbræt til hele landet for økologisk øl fra Tuborg

Efter en succesfuld test på Roskilde Festival kan alle nu få fingrene i Tuborg Classic Økologisk, som er lanceret i hele landet.

06. februar 2023
Læsetid: 2 minutter
Tuborgs lager med øl i Fredericia bugner med øl på dåse

Endnu en øl i Tuborgs sortiment kommer nu i en økologisk version. Foto: Tuborg

Orange Scene på Roskilde Festival 2022 var knapt nok pakket ned, før Tuborg kunne konstatere, at den økologiske variant af den populære Tuborg Classic havde været et sikkert hit. De 100.000 liter, der var brygget til Danmarks største musikfestival, var nemlig alle langet over baren, og nu bliver Tuborg Classic Økologisk en fast del af Tuborg-sortimentet.

”Tuborg Classic Økologisk tog Roskilde Festival med storm, så vi er meget glade for at kunne lancere den i hele dagligvarehandlen, så alle nu får mulighed for at skåle med venner og bekendte i den økologiske variant,” siger Caroline Leopold, Tuborg brand manager i Carlsberg i en pressemeddelelse.

Flere vil have økologi

Forbrugerne har i mange år gået efter mere økologi, og det er derfor også naturligt, at Tuborg Classic som markedsleder i Classic-kategorien går i samme retning, mener Caroline Leopold.

”Vi kommer fortsat til at brygge den traditionelle Tuborg Classic, men flere og flere køber mere økologisk, så det er helt naturligt, at vi nu også kan tilbyde dem, der har lyst til en Tuborg Classic et økologisk alternativ, og jeg er sikker på, at den nok skal finde vej til bordet hos mange,” siger hun.

Tuborg har tidligere benyttet Roskilde Festival til at teste sine økologiske ølvarianter. Bryggerikoncernen har gennem årene blandt andet introduceret festivalgæsterne for Rå Tuborg og Grøn Økologisk, som siden begge har fundet vej til detailhandlen, så med Tuborg Classic Økologisk bliver alle gode gange tre.

Den nye Classic består af økologisk bygmalt, bygmaltekstrakt og humle og har mere sødme og fylde end den konventionelle udgave.

Flere artikler fra samme sektion

De gamle grøntsagssorter er i høj kurs hos kokkene i Bankdatas kantine

Hvis du tror, at en gulerod er en gulerod, kan du godt tro om igen. Det viser erfaringerne fra bistroen i Bankdata, der er ambassadørkøkken for nogle af de gamle hjemmehørende kulturplanter, som mere højtydende sorter har fortrængt fra de danske menukort.

16-04-2025 6 minutter Mere grønt,   Grøntsager,   Det Økologiske Spisemærke

Ambassadørkorps giver nyt liv til gamle grøntsagssorter

Foreningen for OriGENaler har succes med at lave
bevaringsarbejde med kniv og gaffel.

16-04-2025 4 minutter Mere grønt,   Grøntsager

Madland Festival vil samle madsystemets ypperste frontløbere

Fra 1.-4. maj inviterer Danmarks madpolitiske festival til gårdbesøg, samtaler, film, frokostpauser, fredagsbar og fejringer i og omkring København, på Stevns og i år også i Aarhus.

15-04-2025 3 minutter Events